Software
Software er der som sædvanlig masser af når det kommer til Creatives lydkort. Den tilhørende CD-rom er spækket med forskellig software, der skal være med til at fremme lydoplevelsen. I dette kort er der selvfølgelig lagt vægt på musik og film siden, så lad os se lidt på hvad der rent faktisk er på CD'en.
Creative Mediasource 5
I softwaren finder vi Mediasource 5, som indeholder en Audio Converter, der kan konvertere dine MP3 filer om til enten WAV eller WMA, hvilket er en god feature, hvis man ligesom mig køber sin musik online i MP3 format. De kan derefter konverteres om til WAV og brændes ud på en CD, men med nutidens teknologi med iPOD og docking stations, vil nogle sikkert mene det er en rimelig ligegyldig feature.
I Mediasource finder vi også Creatives egen player, der indeholder nogle ret smarte features. Her kan blandt andet nævnes en "Audio clean up" funktion, som fjerner alt baggrundsstøj og skratten i optagelser med mikrofonen, samt gamle konverterede vinyl optagelser.
Der er også en fiks lille Organizer, så man bedre kan holde styr på sine media-filer.
Media playerens udseende kan selvfølgelig ændres med de forskellige tilhørende skins, men her er et billede af originalen.
Soundblaster X-Fi
Under Soundblaster X-Fi finder vi de features som adskiller disse kort fra andre på markedet.
Skulle man støde på et uventet problem ved tilslutning og installation af lydkortet, finder man her et Diagnostics tool, der i de fleste tilfælde hurtigt kan fortælle hvor fejlen er.
Det er også her vi finder hjertet i lydkortet, nemlig Creatives Audio Console, og her finder vi nogle af de meget specielle features som kortet indeholder. Her er en kort beskrivelse med tilhørende screenshots.
Her vælger man hvilket højttalersæt man har tilsluttet.
Der er mulighed for at tilføje EAX effekter, hvilket kan være ret cool til nogle bestemte typer musik.
Mulighed for at skabe en virtuel surround på sine stereo højttalere eller sit headset.
X-Fi Crystalizer fremhæver bestemte peaks i musik, som er med til at forstærke lydoplevelsen.
Standard equalizer med diverse presets, der giver musikken et hak ekstra.
Volume kontrol i stil med det man finder i Windows.
Mulighed for at vælge højere sampling rate og bit depth, for at forbedre lydkvaliteten endnu mere.
Som det kan ses er der masser at lege med, så lad os få smidt kortet på testbænken, og finde ud af hvordan det så rent faktisk lyder i praksis.