Test: Sandberg AluGear USB Mini Hub

Diverse d.  19. oktober. 2008, skrevet af Darth Nissan 2 Kommentarer.  Vist: 8910 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sandberg A/S
DK distributør: Hasee.dk

Design/layout

Lad os kigge lidt nærmere på produktet. Nu kalder Sandberg den jo for USB Mini Hub. Og mini, det må den siges at være. Jeg fandt mit digitale skydelære frem, og selve hub´en måler 29.95 x 11.43 x 58.49 mm. Det kan man vidst godt tillade sig at kalde mini. Jeg er ihvertfald glad for, at der er nogle ledninger i den, for på mit ikke altid lige ryddelige bord, kunne denne lille kasse godt forsvinde sporløst.

 

Hub´en er lavet af metal og plast. Plast-delen har en lidt gummiagtig sort finish, og metallet har en nubret sølvfarvet finish. Nu kalder Sandberg jo denne serie for AluGear, og med lidt god vilje, kan vi da godt kalde den for alu-farvet.

På undersiden er der 4 selvklæbende gummidupper, der skal sørge for at kassen ikke skøjter for meget rundt. Limen på disse er dog meget ringe, faktisk faldt 2 af dupperne af, inden jeg havde fået hub´en ud af emballagen. Det må kunne gøres bedre Sandberg. Desuden vejer hub´en jo ingenting, så den vil altid komme til at leve en omtumlet tilværelse, gummidupper eller ej. Ovenpå er Sandberg AluGear logoet trykt på den sølvfarvede del. Alt i alt er det da et nydeligt design, men jeg synes det ser lidt "billigt" ud, især hvis man sammenligner med f.eks Logitechs hubs.

Den føles egentlig solid nok, når jeg vrider lidt i den, men jeg tror ikke man skal kaste alt for meget rundt med den. Jeg ville egentlig godt have skilt den ad, for bedre at kunne vurdere kvaliteten, men den er ikke lavet til at skilles ad, og jeg er overbevist om, at jeg aldrig ville kunne sætte den sammen igen, så den virkede.

På fronten er der 2 type-A USB-indgange og en rød LED. Bagsiden byder på endnu 2 type-A USB-indgange, 1 type-A mini-indgang og strømstikket til den medfølgende strømforsyning. Type-A mini-indgangen bruges til at forbinde hub´en med PC´en. Det efterlader os så med 4 type-A indgange, hvilket jo er helt hvad Sandberg har lovet os. Man skal jo dog huske på, at man ikke helt får 4 ekstra USB-indgange. Hvorfor ikke, der er jo 4 indgange? I mit tilfælde har jeg 6 USB-indgange på min PC. Så får jeg 4 fra Mini Hub´en, har jeg så 10 USB indgange ? Nej, ikke helt, for vi bruger jo 1 af de oprindelige indgange til, at forbinde Mini Hub´en med PC´en. Det vil sige vi får 4 indgange, og mister 1. Med hub´en sluttet til, går mit setup altså fra 6 USB indgange, til 9 USB-indgange. Dette gælder selvfølgelig for alle USB hub´s, ikke kun dette produkt.

 

Nu er der egentlig ikke så meget mere, at fortælle om denne hub. Så lad os få sluttet den til og se hvordan den virker.

foo
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-10-2008 13:25:22
Svar/Indlæg:
1685/240
Det er da også en grotesk stor strømforsyning der er til den hub...
Det lugter langt væk af billigt og dårligt design...

En god strømforsyning kan i dag nemt laves med en høj samplefrekvens og en lille SMPS trafo - På den måde er der stortset ikke noget tab overhovedet, og den kan laves meget mindre end det der følger med der... Bliver selvfølgelig lidt dyrere af det...


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-10-2008 16:04:05
Svar/Indlæg:
7263/260
God test Darth Nissan,

Jeg giver #1 fuldstændig ret.