Test: BenQ DC T850

Foto d.  26. november. 2008, skrevet af NoNig 4 Kommentarer.  Vist: 19540 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: BenQ
DK distributør: BenQ

Teknologi

 

Velkommen til en ny ting i fotoanmeldelserne.

Det slog mig, at jeg sprang lidt "let" over diskussion om div. teknologier, når vi ser et nyt kamera her på Hardware-test.dk. Derfor indfører jeg nu dette lille afsnit, hvor jeg stille og roligt, vil diskutere en ny teknologi med jer. Eftersom dette er den første artikel jeg gør det i, vil jeg allernådigst bede jer bære over med mig. Så hvis noget af det kommer til at lyde lidt for overfladisk eller omvendt for nørdet, så smid endelig ris/ros i kommentartråden.

Hvordan kan det nu være, at BenQ DC T850 henleder til et sådanne artikelafsnit?

Der er et par ting ved BenQ's T850, der giver mig lyst til at kommentere nogle af de tekniske krumspring ingeniørerne gør sig, for at få det hele til at passe ned i en lille æske på 9x6x1,5 cm. En af dem, er den berøringsfølsomme skærm. Det er, stadigvæk, en ret ny ting inden for digital foto. Det har været fremme et stykke tid, inden for digital video, hvor bl.a. Sony ledte front, med deres Handycam. Dengang hed standarden "DV-bånd" og alt det der med "digital video" var stadig ret nyt. Funktionen vandt indpas. Ikke alene pga. priserne på deres kameraer, men også af den simple grundt, at det fungerede.

Hvis der er noget som er et "must", inden for forbrugerelektronik, så er det, at tingene skal fungere i første hug. Mænd læser ikke manualer og kvinder forstår dem ikke - no offence [min kæreste slår mig ned når hun læser artiklen, så undskyld på forhånd]. Derfor er det ekstremt vigtigt, at ingeniørerne der designer tingene, også selv lige husker at tænde for det og tage det mellem hænderne.

Fordelen ved berøringsfølsom styring er umiddelbar. Man kan reducere antallet af knapper og sætte en større skærm på kameraet, hvilket giver et nemmere og mere kompakt design. Men det vigtigste er nok, at brugeren ikke behøver at fjerne blikket fra skærmen. Når den slags tankegang bevæger sig ned i elektronikken, så er vi ved at ramme guld. Som før nævnt, så er teknologien ikke særlig ny. Den har et par år på bagen, men Sony ramte plet i første hug.

Jeg kan nævne et par andre producenter, der ligeledes har forsøgt sig med touch, men har fejlet grumt og måttet erkende, at de skulle tænke sig lidt om. BenQ er ikke en af disse producenter. Selvom ikonerne er karikerede og ser lidt "lala"-agtige ud. Så ville undertegnede til enhver tid vælge Duplo frem for Action-man, så længe man ved, at det bare virker.

Og hvordan fungerer det så?

Der findes et væld af underteknologier, men fælles for dem er, at selve det berøringsfølsomme felt er opdelt i en masse x-y punkter. Du kender sikkert touchpad'en fra din bærbare computer eller Kodak-fotomaskinen nede fra butikken. Fælles for dem er, at selve feltet kan registrere berøringer og svare systemet med en kommando. Så når du trykker på touchpad'en eller skærmen, ved computeren (eller, digitalkameraet i dette tilfælde) præcist hvor på skærmen du placerer fingeren.

Målingen af fingerens placering kan opnåes på flere måder. En af dem er et simpelt xy-gitter, lidt som felterne i et plasma-TV. Det ene lag har en masse vandrette streger og det andet lag en masse lodrette. Der hvor du sætter fingeren, rører de to flader hinanden, og elektronikken ved hvor du har trykket. En anden meget anvendt teknologi er vha. resonans. Der hvor du placerer din finger, registreres en ændring i bølgerne (lidt som at prikke i en budding), og elektronikken ved hvor fingeren er, samt hvor hårdt du presser.

En teknologi der minder lidt om "resonans"-metoden, fungerer vha. et ladet felt. Hver felt er atter en gang opdelt i xy-punkter, og kan aflevere en ganske præcis positionsangivelse.

Den sidste nye, kan aflæse din fingers placering, selv på et stykke glas. Den fungerer ligesom det ladede felt, og er ekstremt præcis. Den kan skelne imellem flere "figurer", og det er dermed muligt at lave meget komplekse genkendelser. Navnet "Apple" burde næsten være selvsagt. Det er stadig en relativt ny metode, men før meget brugt inden for radio/TV. Dog kun til tænd/sluk, og ikke så meget: "Hvor er min finger nu, og hvor mange er der?"

... ja ok. I ved hvad jeg mener.

BenQ gør brug af en kombination af ovenstående teknologier. Det giver sig udslag i et par fikse detaljer. Men det kommer vi til. Alt i alt, så er en af kameraets mest fremtrædende funktioner den berøringsfølsomme skærm, selve designet og Pentax-optikken. Så lad os da kaste et blik på selve herligheden.

CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-11-2008 10:11:07
Svar/Indlæg:
2388/52
#1
Ja jeg får helt lyst til at købe det hehe.. har dog fundet det kamera jeg skal have i starten af næste år - med hjælp fra NoNig 😳


Men en god test han har formået igen igen. :yes:


noXpert
 
Superbruger
Tilføjet:
26-11-2008 11:26:07
Svar/Indlæg:
32/2
Jeg er ret vild med NoNig's fotoanmeldelser her i HwT (eneste svipser var måske testen af Nikon D40x kit i sin tid som der var lidt for meget 'Canon entusiast' over). Godt og informativt skrevet ...og med en passende dosis humor. Lyder fedt med en berøringsfølsomme skærm som virker efter hensigten.


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-11-2008 11:42:38
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #2

Tak for rosen. Men at kalde mig for "Canon entusiast" er en farlig tilsnigelse 😉

Du bør måske nærlæse mine andre anmeldelser, hvor jeg ofte sætter både Canon og Olympus op imod hinanden. Det samme gælder Nikon-artiklen. Nikon Danmark valgte (af uransagelige årsager), at sende en gammel model på markedet, til test hos os. De havde både D60 og D80 i sortiment på daværende tidspunkt og som du ved, så plejer priserne ikke at falde betydeligt på "ældre modeller", selvom der kommer nyt til.

Jeg skrev også en meget udførlig konklusion, hvor jeg bl.a. anbefaler at man kigger efter D40(x) på tilbuds-/brugtmarkedet. Derudover, så har jeg altid været misundelig på Nikons autofokus, ift. Canon. Den er bare bedre.

Det kan godt være, at jeg kan komme til at lyde "Canon"-glad, men det er kun fordi jeg er glad for mit dSLR - som jo tilfældigvis er et Canon. Men det afholder mig sjældent fra at anbefale andre modeller. Havde det været mens jeg havde mit E-500, så havde jeg nok "lydt Olympus-glad".

Jeg har selv et Kodak kompaktkamera og har haft et Olympus E-500. Da jeg i sin tid stod i butik, mener jeg at have dannet mig en generelt mening om produkterne inden for feltet. Og min "erfaring" siger mig, at prisen har mere at sige, end navnet på kassen.

Jeg kan sagtens lave en "objektiv" anmeldese af mit eget EOS 30D, men den vil, ganske som anmeldelsen af D40x, bære præg af, at det er et "gammelt" kamera. Ikke desto mindre, så vil jeg kun anbefale det, hvis man kan finde det til en særdeles attraktiv pris. Det samme gælder D40(x) - da både D60 og D80 er nyere modeller, med bedre teknik og til en mere fordelagtig pris 🙂

Hvis man skal kalde mig for "<indsæt_navn>-entusiast", så må det være Olympus. Jeg er til evig tid forbløffet over deres måde at fornye teknologier på. Det er stort set kun i Danmark, at folk sætter Canon over Olympus. Canon har en stor PR-maskine, som jo gør et godt stykke arbejde. Men når folk automatisk forventer, at et Canon kamera, tager bedre billeder end alle andre, så bliver man snydt.

Jeg ville mene, at Olympus, Panasonic (og vel også lidt BenQ), leverer bedre kameraer til prisen. Men når folk hører dét, så er det pludseligt designet der får lov til at bestemme (replikken: "Jamen. Jeg synes at Canon er pænest" - blev standard modsvar), når man anbefalede et godt kamera til prisen.

... så vil folk bare ikke hjælpes :no:


tewic
 
Overclocker
Tilføjet:
26-11-2008 19:56:53
Svar/Indlæg:
113/10
Jeg tror da vist lige dette kamera sniger sig ind på ønskeseddlen :P