Test: Aopen MP45-BDR XC

Barebones d.  12. december. 2008, skrevet af iNVALiD 5 Kommentarer.  Vist: 15668 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: AOpen
DK distributør: InterData

Test

Så er tiden kommet til at der nu skal testes, og der vil være et par normale tests, som vi kender den fra test af ting såsom bundkort og cpu. Ved at inkludere sådan nogle tests, får man også et indblik i hvor hurtig maskinen er, og ikke bare "oplevelsen" ved den. For eftersom det er et media center, så kommer det mest an på oplevelsen af selve produktet, og hvordan det bærer sig gennem det. Trods dette vil jeg stadig inkludere nogle rå tests, for at få en ide om hvordan den ellers performer. Lad os gå direkte i gang med det, og se hvad vi har kunne strikke sammen af test setup for denne maskine.

Testmaskinen samt setup består af :

  • Aopen MP45-BDR XC
  • Intel T9600 Mobile CPU
  • 2x 2048mb Patriot PSD22G8002S, PC2-6400 800MHz CL5
  • Hitachi 60GB, 2.5", HTS721060G9SA00
  • Build-in bluray drev
  • Windows Vista Ultimate
  • Pioneer Plasma PDP-507XD TV
  • Pioneer VSX-2016 reciever
  • 4x B&W M1 Surround
  • 1x B&W VM1 Center
  • 1x B&W AS2 Subwoofer
  • S/PDIF -> Toslink kabel brugt for overførsel af digital lyd

Ovenstående setup skulle gerne kunne bringe det bedste frem i dette media center, så lad os se hvordan det hele yder. Men før vi får resultater at se, så skal vi lige have en liste over hvad vi vil teste i.

  • Windows Vista Experience Index
  • SuperPI mod 1.5
  • Cinebench 10
  • x264 encoded video afspilning - Batman: The Dark Knight
  • Blu-ray afspilning - Iron man

Det der lægges mest vægt på er afspilningen af x264 samt blu-ray, da det trods alt er et media center.

Windows Vista Experience Index

Det er ikke fordi at denne "score" viser hvor godt systemet er generelt, men vi kan da få en ide om hvordan Windows Vista opfatter systemet. Vi ser at det faktisk scorer rigtig godt, og grafikkortet scorer som det mindste 3,8 hvilket er mere end fint til et media center.

SuperPI mod 1.5

Af en mobile processor rykker den faktisk rigtig godt kontra almindelige processorer. Specielt når man tænker på, at denne her PC fylder langt mindre end en almindelig pc. Så trods den lille størrelse, så er ydelsen rigtig god.

Cinebench 10

Her ser vi at den lille maskine begynder at rykke, men hvad mere kan man forvente af en helt ny Intel mobile processor mod en ældre Intel desktop processor.

Batman: The Dark Knight, x264 encoded

Som det kan ses når der bliver afspillet på x264 film, så er CPU forbrug ikke specielt højt, og det har ikke været højt nok til at blæseren trapper op i omdrejninger. Så det er helt perfekt at media centeret er næsten helt lydløst, når der bliver afspillet x264 encoded film. Det var en herlighed at se filmen, og nød virkelig at lyden blev kastet ud i 5.1 format og ikke bare almindelig stereo lyd. Det er helt klart en positiv oplevelse indtil videre.

Blu-ray afspilning - Iron man

Iron Man blev startet og under hele processen blev der holdt øje med hvor meget CPU forbrug der blev brugt. Ovenstående billeder viser det laveste CPU forbrug der har været, og i stille perioder af filmen har CPU forbrug været lavt, og derved har blæseren ikke larmet så meget. Men i de scener hvor der er hård action, har CPU forbrug været oppe omkring 35-38%, hvilket har gjort at processoren blev varmere, og derved skulle bruge mere køling. Kort sagt så skruede blæseren op for omdrejningerne, og man kunne desværre høre den larme. Dog er det kun svagt den kan høres, men det føles som at være i biografen og se en film, mens en eller anden sidder og snakker i en mobil. Det kan være irriterende og belastende til tider, men har vendt denne problematik med AOpen og de er ved at implementere muligheden for at ændre fan speed i BIOS. Så det er bare et spørgsmål om tid før der kommer en ny BIOS der retter op på dette, og derved skulle øge blandt andet min glæde med mindre støj, når der ses blu-ray film.

Det onboard grafikkort kan outputte i alle nødvendige opløsninger, dog er der ikke mulighed for at sætte den til 24hz. Blu-Ray film afspilles ikke som de var ment til, dvs. der kommer tearing ved panorering. Dette er et minus ved det X4500HD grafikkort. Alle nyere ATI grafikkort har bla. mulighed for at outputte i 24hz, men det er der desværre ikke mulighed for at installere. Så skal det være hvis AOpen lancerer en boks med AMD chipset og ATI onboard grafikkort.

Jeg har samtidig med alt dette, også set nærmere på tv kortet vi har monteret i maskinen. I den anledning har jeg optaget en video, for at give en ide om hvor godt billedet er, når det er optaget fra et analogt signal. Hvis det var muligt for mig, havde jeg optaget fra mit IP-TV, og kvaliteten ville have været en del bedre. Men på nedenstående link kan der ses et sample på kvaliteten.

[VIDEO=17]

[VIDEO=18]

Men den generelle oplevelse med at se TV på media centeret, er som på mit eget media center. Det er lidt langsommere end når man ser TV normalt, men dette er generelt for de media centre som jeg har haft/har leget med. Men alt i alt så virker tv kortet faktisk rigtig godt, der er ikke de store slør eller andet herpå, så man skal ikke frygte at kvaliteten af billedet bliver dårlig, kontra hvad andre TV kort kan gøre.

For at summere op, så er oplevelsen meget positiv, og jeg er helt vild med, at der er så meget af det gode i sådan en lille kompakt kasse kaldet et helt media center. Der er få ting som ikke taler for dette media center, her er den største faktor for mig, at muligheden for at sænke støjen fra blæseren ikke er at finde på nuværende tidspunkt. Dette er dog lovet udbedret i en senere BIOS version til dette media center, så dette problem bliver elimineret indenfor nærmeste fremtid. Yderligere så er der problemet med mangel på muligheden for at indstille output fra grafikkortet til at køre i 24hz, sådan at man får ekstra sprød blu-ray afspilning, og ingen tearing ved panorering. Dette er åbenbart et "kendt" problem, som der er med Intels G45 og GM45 chipset, da deres IGP er anderledes fra ATI's, som på dette punkt er en anelse foran, da de har mulighed for output i 24hz.
Samlet set så er dette produkt rigtig lækkert, og det passer alt for godt ind i min stue, og matcher mine andre gadgets samt elektronik i stuen.

Så er vi kommet igennem vores test, og det er nu kommet til at vi skal videre til sidste side, hvor vi skal samle vores tanker atter en gang.

The_Dare_Devil
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-12-2008 11:35:10
Svar/Indlæg:
422/58
Hvad skulle fordelen være ved et ATI/AMD setup frem for fx et Intel/nVidia 9300 onboard?


iNVALiD
 
Superbruger
Tilføjet:
12-12-2008 15:54:14
Svar/Indlæg:
644/56
#1 Muligheden for output i 24hz for at give endnu mere smooth bluray afspilning 🙂


The_Dare_Devil
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-12-2008 19:22:59
Svar/Indlæg:
422/58
#2 - Men det kan nVidia/Intel setuppet jo også?


colombodk
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-12-2008 00:52:31
Svar/Indlæg:
826/60


The_Dare_Devil
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-12-2008 07:58:38
Svar/Indlæg:
422/58
#2 ? :)