Test: Sitecom WL-306 gigabit router

Netværk d.  25. februar. 2009, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer.  Vist: 14014 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sitecom.com
DK distributør: Sitecom.com

Layout

 

Routeren synes noget anonym med sit cremefarvede ydre, og uden antennerne påmonteret, kunne man godt overse den hvis den hænger på væggen. Det noget anonyme ydre tror jeg dog mange vil sætte pris på, da en router ikke ligefrem er en pyntegenstand. Den eneste knap på routere sidder på oversiden, og denne er til hurtig tilslutning af routeren og en dongle til trådløst netværk.

 

 

Noget lidt specielt ved routeren her er, at den tilsyneladende ikke har nogen LED's til at indikere netværksaktivitet med videre. Skindet bedrager dog, for når man sætter strøm til boksen, vil man bemærke at der under den cremefarvede plastik sidder en række dioder. For at finde betydningen af disse, må man dog læse på bagsiden af boksen, da der ingen forklarende tekst er på oversiden.

 

 

Bag på boksen er der selvfølgelig en række tilslutningsmuligheder. Disse er rimelig standard og inkluderer fire udgange til trådet netværk og en indgang til internetforbindelsen. Ud over dette er der tre punkter, hvor man kan skrue de medfølgende antenner på, og den obligatoriske indgang til strøm.

 

 

Med antennerne monteret, bliver boksen lidt mere synlig, men den er stadig lidt mere anonym end de fleste af konkurrenterne.