Test: Shuttle XPC SX58H7 *update*

Præsentation/I brug
 

Eftersom denne barebone er baseret på samme ydre design som resten af H7-serien, vil jeg ikke gå yderligere i dybden med det hér. Skulle du være interesseret i en nærmere gennemgang af de ydre attributter, kan jeg henvise til vores tidligere anmeldelse af SN78SH7 (Phenom-modellen, anmeldt af Polarfar: http://hwt.dk/literaturedetails.aspx?TeaserID=9539 ) samt SG45H7 (Core 2-modellen, anmeldt af undertegnede: http://hwt.dk/literaturedetails.aspx?TeaserID=9532 ).

Før jeg går i gang med selve præsentationen vil jeg blot sige: Der er ikke noget der slår duften af en Shuttle frisk fra båndet. Jeg tror nu at jeg kan forstå dem der bliver mærkelige ved duften af ny bil. Den beskyttende plastik var end ikke pillet af da jeg modtog den. Ofte så får vi produkterne lidt efter tur, men eftersom vi er de første til at få vores fedtede fingre i denne herlige maskine er der ingen andre fedtede fingre (end undertegnedes) på denne herlige maskine.

Sammen med en Shuttle XPC følger en lille hvid kasse, pakket ned langs siden. I denne kasse er oftest af finde nogle kabler, et par fødder til at hæve fronten (de gummigrå kegletingester), quick-start guide, floppykabel, skruer og kølepasta. Tænk jer så hvor overrasket jeg var da jeg fandt en Crossfire-bro, samt en veludført manual. Derudover lå et kabel jeg ikke umiddelbart kunne finde fornuft i (det sort/orange kabel ved siden af driver CD'en).

Tingene skulle dog hurtigt finde orden på sig selv da jeg fik pakket SX58H7'eren ud. Længst til venstre ser vi nemlig noget jeg længe har undret mig over. Hvorfor i alverden smider man S-ATA stik på bagsiden, men ikke strøm til samme? Vi har her den perfekte løsning til en "hurtig" montering af en ekstern harddisk af en art. At der så er to S-ATA stik og "kun" en omgang strømstik gør mig ikke så meget. Pointen er, at man nu rent faktisk kan argumentere for at bruge plads på en sådanne løsning. Over de to S-ATA stik finder vi 2x USB 2.0. Til højre for finde vi to gange Gigabit-LAN + 2x USB 2.0 - Dvs. 6x USB 2.0 i alt på bagsiden. Sidst, men ikke mindst, har vi multichannel-udgange til lyd. Disse udgange kan ligeledes konfigureres til at være indgange (line-in, mikrofon), så man har stort set alle muligheder stående for nu.

Et billede af selve bundkortet. En ting jeg efterhånden er ved at være glad for at gå i dybden med. Som altid synes jeg der er forholdsvis meget fornuft i Shuttles layout. Men, som altid, så undrer jeg mig over det pokkers floppystik. Jeg forstår seriøst ikke hvad det skal gøre godt for i denne Core i7 tid. Men nok brokkeri. Der er masser af USB og S-ATA stik. Køleløsningen er ret liret og faktisk ganske overdrevet for en løsning der skal lukkes inde i et kabinet. Man kunne næsten have mistænkt Shuttle for at overveje kvalitet, udseende og layout på enhver tænkelig del. Men den slags grundighed besidder intet firma, så jeg tror blot at det er tilfældigheder der gør, at deres passive løsning rent faktisk ser ret lækker ud, når bundkortet er afmonteret. Som man kan se, er bundkortet udstyret med 2x PCI-e x16 sokler, hvilket kan virke en anelse overdrevet. Man skal dog huske på, at man sagtens kan placere PCI-e x1 enheder i en x16 sokkel, så der er en vis fornuft i sagerne.

4x DIMM til triple-channel. Hvordan de så end slipper af sted med at fordele tre kanaler på fire sokler. I manualen står en udførlig guide til montering af RAM og hvorledes man matcher de forsk. sokler. Egentlig, så er det ganske simpelt. Kører man med en enkelt stang, skal det i DIMM0 (den første sokkel mod venstre). Kører man med to stænger, skal de i DIMM0 og DIMM1. Kører man med tre stænger, skal de i DIMM0, DIMM1 og DIMM2. Og slutteligt, kører man med fire stænger, skal man udfylde alle fire sokler. Det kan virke en anelse idiotisk, at det er skrevet så udførligt, men tager man in mente, at den eneste combo der nægter computeren at starte er, at monter en enkelt blok i DIMM3 er man ret home-safe.

Desværre lå jeg ikke inde med 1 single-slot kølet grafikkort i testperioden, men jeg kan da fortælle at maskinen booter lige godt, uanset hvilken sokkel man vælger til sit grafikkort (i dette tilfælde et ATi Radeon HD4870) . Jeg forsøgte at mase et nVidia Geforce GTX280 ned i den lille kasse, hvilket også gik fint indtil dér hvor man skruer grafikkortet fast til selve kabinettet. Der var omtrendt 3-4 mm luft at gøre med, hvilket - oversat til dansk - betød at grafikkortet ikke sad korrek i soklen. Ganske rigtigt. For enden af grafikkortet (ved PCI-e delen) sad et stykke "dummy"-PCB og hvilede på en af caps'ne. Havde det været mit eget grafikkort havde jeg ikke tøvet med at finde finsav, dremel og saks frem. Men eftersom det var et stykke lånt hardware, kunne jeg ikke gøre andet end at ærgre mig. ATi-kortet var der dog ingen problemer med.

En sjov detalje er, at Shuttle skriver (ASUS) GTX280 på listen over kompatible grafikkort (se listen hér: http://global.shuttle.com/support_list03.jsp?PI=1219 ). Så om mit problem er begrænset til det Gigabyte jeg havde på besøg, eller hele serien, skal jeg ikke kunne sige. Men vær opmærksom på dén detalje. En anden ting er, at strømforsyningen er udstyret med 2x3 + 2x4 pins PCI-e strømstik. De fleste (hvis ikke alle?) GTX280'ere benytter to stk. 2x4 pins. Om det vil virke eller ej ved jeg ikke. Så dér må undertegnede desværre blive et svar skyldig. Om end ikke andet, så står der GTX285 på listen. Så hvis ikke man er til de helt vilde dual-GPU løsninger i så lille en æske, kan mindre altså gøre det.

Jeg kan ikke få øje på andet end "solid" caps, hvilket efterhånden har udviklet sig til at være et kvalitetsstempel af spitzenklasse. Om jeg er enig eller ej kan være ligemeget, men "Pb"-mærkerne med en streg over er bestemt et godt tegn (blyfri PCB).

Note: Det er faktisk også første gang at jeg ser et LGA1366 bundkort, og jeg må indrømme at monteringsdimsen nærmest skræmte livet af mig. Den er jo sindssygt massiv, jeg har aldrig set noget lignende. Det får LGA775 til at ligne noget papfoldesølvfoliefastelavnshalløj...

92 mm low-noise er noget de unge vil ha'. Sammen med...

- den heat pipe baserede køleprofil, har vi hér fundamentet i Shuttles generelle succes bag de nyere XPC'ere. Jeg ved ikke om der sidder nogle som kan huske de ældre modeller (dem med det blå logo), hvor man blot anvendte en alm. køleprofil med en blæser der så larmede en anelse. Jeg kan tilføje, ganske som med den tidligere anmeldte model, så er køleløsningen stille som graven og gasser sjældent op. Det er noget af det lækreste jeg nogenside har arbejdet med og jeg begyndte hurtigt at rette min støjrelaterede irritation imod mit valg af harddisk (Seagate 7200.11), som jo ellers er ganske lydløs.

Det bør dog nævnes, at kabinettet, som resten af serien, er lavet i noget relativt tyndt metal. Det betyder at der skal ikke ret meget vibrationsstøj til før din Shuttle står og brummer, rasler eller breakdancer over skrivebordet. Støjsvage eller lydløse komponenter (grafikkort, optisk drev, harddisk etc.) anbefales på det kraftigste. Sørger man for dén faktor, skal Shuttle nok garantere et støjfrit miljø. 

Sidst, men absolut ikke mindst, et billede af Shuttles nyeste lille ny. Endnu en kraftigstrømforsyning i SilentX-serien. Det er løsninger som denne der får mig til at undre mig over at vi stadigvæk kører med full-size ATX strømforsyninger i de fleste computere. Bronze-mærkatet oplyser om i hvert 85 % effektivitet. Strømforsyningen leverer 500 Watt af de gode slags. Med support for en CPU der trækker 130 Watt og yderligere to grafikkort, er der lagt i ovnen til en varm sommerdag i november. Personligt har jeg aldrig været bekymret over tilstrækkelig med saft og kraft i disse SilentX'ere. Men når effekten nærmer sig 500 Watt begynder jeg alligevel at tænke: "Mindre kan også gøre det". Selvfølgelig skal der være overskud og det sætter jeg naturligvis pris på. Men to grafikkort (eks. HD4850) kan alligevel hurtigt trække omkring 2-300 Watt, og så er der ikke meget til overs.

Faktisk, så skriver Shuttle selv, at deres XPC SX58H7'er kan trække et GTX295 (omkring 290 Watt). Vælger man en sådanne løsning har man den vildeste LAN-box på Guds grønne jord og alt for mange penge i lommen. Jeg må dog indrømme, at jeg for en gangs skyld oplevede den der "wow"-følelse. Men det er selvsagt, når der står så kraftig et rig på skrivebordet og lydløst knaser sig igennem enhver udfordrning. Det skal lige nævnes, at jeg havde lidt problemer med at få LAN-delen til at fungere optimalt. Om det skyldes konfigurationen af mit netværk eller en defekt fra Shuttles side skal jeg ikke kunne sige. Jeg kunne sagtens komme på netværket, finde min NAS, laptop og andre enheder, men jeg kunne ikke få hul igennem til internettet.

Jeg har, med vilje, valgt ikke at gå så meget i dybden med de tekniske aspekter ved denne løsning. Core i7 forfindes i et væld af anmeldelser, så dette har mest af alt været et gæstevisit hvor jeg i konklusionen blot vil kommentere disse punkter. Jeg har dog kørt et par benchmarks, så du/I har noget at sammenligne med.