Test: MSI x340

Bærbare d.  10. september. 2009, skrevet af Emillos 13 Kommentarer.  Vist: 15010 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: MSI
DK distributør: Rosenmeier

Layout / Design

 

"Fly", er et meget rammende ord for designet på MSI x340. Ultratynd, under 20mm på det tykkeste sted, skinnende sort, og krom-effekt rundt om diverse tilslutninger samt logoet midt på; lækkert ser det ud. Og det er da også en maskine, der tiltrækker opmærksomhed, hvor mit Mobile Bredbånd fører mig hen.

 


Som alle andre glatte sorte overflader, er x340 også meget modtagelig overfor fedtede pilfingre - men det er egentlig til at leve med, da blank sort ser langt federe ud end en mat overflade.

 

  

 

Rent kvalitetsmæssigt, føles kabinet og skærm meget solid, selvom men selvfølgelig godt kan få skærmen til at flexe, hvis man prøver - men det er også uundgåeligt, når vi har at gøre med så tynd en skærm. Skærmen er i øvrigt ganske tilforladelig, og alting står skarpt og klart, som det bør. Den glatte overflade reflekterer dog lys, og besværliggør at bruge maskinen udendørs, frem for en mat skærm som reflekterer i mindre grad. Til gengæld er lysstyrken så fin, at den stadigvæk godt kan bruges rimeligt fornuftigt udendørs.

 

 

 

Noget hardwareproducenter indenfor bærbare computere såvel som digitalkameraer har en svaghed for, er diverse logoer - og MSI er desværre ingen undtagelse. Klistermærkelogoer såsom "Intel Ultra Low Voltage", "Energy Star", "Windows Vista" og tilmed et MSI-logo pryder maskinen. Det er lidt synd, at maskinens rene design, skal spoleres - men det er desværre en generel tendens.

 

 

I toppen af skærmen, har vi mikrofon og webcam, som der bør være. Webcamet er som flest; udmærket til samtaler mm., men helst under rimelige lysforhold. Lukkemekanismen er ved hjælp af magneter, så der ingen irriterende lukkemekanisme er, hvilket er rart. Og når man i aftenens skær sidder og nørder Fjæsbog, lyser msi-logoet i bedste Macbook-stil. Tj-tjing.

 

 

 

Tastaturet er som bekendt en ret væsentlig del af bærbare computere - og tastaturet er desværre ikke i samme klasse, som computerens øvrige design. Når man taster på midterområdet på tastaturet, giver det simpelthen efter og flexer en smule. Meget af det er tilvænning, og det er bestemt acceptabelt at taste på - men helt godt er det altså ikke. I skrivende stund, er det dog kommet frem, at netop tastaturet er blevet væsentligt forbedret i en ny revision af X340, efter kritik af fleksen - så sørg for, at få den nye revision, hvis du synes om maskinen!

 

 

 


Selve touchpad'en er rimeligt stor, og fungerer helt efter hensigten - også scroll-funktionen i højre side, er helt som den skal være. Men selve musetasterne, er også for, ja, lidt plastikagtige. De klikker i hvert fald relativt højt, og det bryder jeg mig ikke så meget om. Dog er det ikke noget, man normalt ligger mærke til, da knapperne normalt kun tages i brug, når der skal højreklikkes.

 

 

Og nu tager vi en guidet tur til computerens tilslutninger: På venstre side, ser vi det gode gammeldaws VGA-stik, hvilket egentlig kan anses for værende forældet. Men det har i og for sig sin berettigelse, i kraft af, at en del lidt ældre projektører og skærme, kører med denne standard. HDMI, som vi finder et par centimeter længere til højre, er langt mere på sin plads, da det anses for værende den nye gængse standard for skærme, som de fleste TV bl.a. kører med.



 

Et RJ-45/LAN-stik, er der som sagt også blevet plads til. Som regl er det unødvendigt - men nu alligevel rart at have i baghånden, såfremt man skal overføre store filer over netværket, hvor W-Lan godt kan være lidt halvsløvt - i hvert fald, hvis man har en mainstream/lowend Router, der kun understøtter 54Mbit W-Lan. X340 i sig selv, kan jo overføre trådløst med op til 300Mbit(teoretisk).

 


Kigger på på maskinens højre side, ser vi først og fremmest, de 2 USB 2.0-porte. Dernæst har vi de 2 minijack-stik, til henholdsvis højttalere/høretelefoner og til mikrofon. Stikket til yderst, er til computerens strømforsyning.


 


På venstre side af x340 - eller næsten på undersiden - finder vi kortlæseren, som læser den nok mest populære korttype indenfor digitalkameraer; hvilket er ekstremt rart, da man så slipper for at rende rundt med kablet til sit kamera. Bruger man andre typer kort, eksempelvis MicroSD, der er meget populær i små enheder, køber man blot en adapter hertil.


 


Strømforsyningens design er måske ikke så spændende, hvilket vi sjældent ser. Til gengæld er den rimelig lille og handy.

Her en lille film over, hvad x340's tynde design, også kan resultere i af... tja, morsomheder, om man vil. :-)

[VIDEO=33]

Neurobrain
 
Superbruger
Tilføjet:
10-09-2009 08:59:12
Svar/Indlæg:
389/13
God gennemgang - Takker :)


plyk
 
Superbruger
Tilføjet:
10-09-2009 10:13:29
Svar/Indlæg:
53/15
sådan en kunne man godt bruge :) tak for test


Galvatron
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-09-2009 10:16:18
Svar/Indlæg:
650/57
Rigtig go og velskrevet test. Men arh til 4500,- da tog jeg nok en næsten lige så tynd Acer travelmate timeline med batt. tid på knap 10timer.


Johnny
 
Superbruger
Tilføjet:
10-09-2009 10:52:51
Svar/Indlæg:
2127/11
Som altid: godt arbejde Emil 🙂

Jeg har haft et godt øje til den lille fyr, da jeg gerne ville have noget mindre, lettere, langt mere elegant og med en længere batterilevetid, end min 14" Acer. Portabilitet er i højsædet her.

Lige pt trækker jeg den dog i ørerne. Der er for mange spændende 12" modeller på vej, med virkelig god batteritid. De skal lige lures. MSI har dog en høj stjerne pga designet. Det er sgu en flot sag.

Det undrer mig dog, skal siges, at den kvalitetsmæssigt ser ud til at have et par småsmuttere. Jeg har godt nok kun haft fingrene i én lille MSI, men den var dælme godt skruet sammen. Faktisk blev jeg helt forelsket i den. Kan ikke huske navnet på den, men det var noget 11-12", som i øvrigt ikke kostede det vilde. Lidt synd de ikke sendte den reviderede udgave til jer i stedet, så vi kunne lure om den var tilfredsstillende.

Vi får se hvad det ender med at blive. Jeg takker for testen af en af dem jeg overvejer. Så blev man da så meget klogere, eller rettere; en smule mindre forvirret 😛 (med de mange muligheder der er/dukker op, er det sgutte let at finde rundt i)


svedel77
 
Grafiker
Tilføjet:
10-09-2009 13:41:16
Svar/Indlæg:
2263/307
Synes nok også at prisen er for høj - man kan jo få en "rigtig" bærbar til den pris 😕


Johnny
 
Superbruger
Tilføjet:
10-09-2009 13:43:20
Svar/Indlæg:
2127/11
#5 Man betaler altid en bid ekstra for design. Især de flade plejer at koste en sjat oven i. Bare se hvad du betaler for Air, ift Macbook med lignende specs.


colombodk
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-09-2009 15:16:11
Svar/Indlæg:
826/60


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
11-09-2009 13:34:40
Svar/Indlæg:
14079/622
Tak for det, drenge. 🙂


->#7

Set i forhold til x340-029NE:

http://www.shg.dk/produkter/in...
Flere RAM(2 vs 3GB), hurtigere processor(1,2GHz, 1MB lvl2 cache vs 1,4GHz 3MB lvl 2 cache), større batteri(4 vs. 6 celler), mindre harddisk(320 vs. 250GB), med fingeraftrykslæser.

http://www.shg.dk/produkter/in...
Flere RAM(2 vs 4GB), hurtigere processor(1,2GHz, 1MB lvl2 cache vs 1,4GHz 3MB lvl 2 cache), større batteri(4 vs. 6 celler), større harddisk(320 vs. 500GB).

http://www.shg.dk/produkter/in...
Flere RAM(2 vs 4GB), hurtigere processor(1,2GHz singlecore m. 1MB lvl2 cache vs 1,4GHz DUALCORE m. 3MB lvl 2 cache), større batteri(4 vs. 6 celler), bedre grafik(ATI Radeon HD 4330).

Acer Timeline har meget fede specs, designet er dog ikke ligeså fedt som MSI's synes jeg. Men stadigvæk, det virker som en rimeligt fed serie. 🙂


craZyfighter
 
Superbruger
Tilføjet:
14-09-2009 09:51:02
Svar/Indlæg:
358/21
Go test, bare synd den køre på windows, så tror jeg beholder min macbook 😛
jeg synes ikke reklamevideoen er en ret god reklame for deres produkt, man kunne godt gå hen og tro det er noget RØV man køber 🤣


jacoblarsen
 
Enthusiast
Tilføjet:
16-09-2009 17:06:35
Svar/Indlæg:
1/0
super gennemgang..

nogen der ved hvornår den opdaterede x320/340 bliver released?
Skal have mig en ny bærbar til skole, og mit valg står mellem 3810t eller msien her..

håber virkelig nogen ved det :)


palle22
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-09-2009 18:03:09
Svar/Indlæg:
818/185
Vil til enhver tid foretrække Acer Timeline 3810t, i 13" klassen. Men god artikel 🙂


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
21-09-2009 21:14:20
Svar/Indlæg:
14079/622
->#9
🙂


->#10

Tak for rosen. Maskinerne er lanceret for få uger siden - så de burde være på vej ud i butikkerne. Mit bedste bud vil være, at skrive til et par forhandlere og høre, om de har fået den nye revision ind - eller hvornår dette evt. vil ske. 🙂


->#11
Tak. Acer Timeline er helt sikkert også en fed maskine. 🙂


#13
devo
 
Overclocker
Tilføjet:
01-10-2009 13:21:05
Svar/Indlæg:
10/0
Den er super fed, den MSI. Har siddet og arbejdet lidt med den, keyboardet er dog lidt "billigt" og ydelsen er ikke for høj - men når man tager prisen i betragtning, så syntes jeg man får en rigtig fed bærbar for pengene.