Test: QNAP TS-119 Turbo NAS

Innovation/Teknologi

UPnP/DLNA
De fleste har måske set standarderne Universal Plug´n Play (UPnP) eller Digital Living Network Alliance (DLNA) nævnt for nogle af de nyeste fladskærme, blu-ray afspillere, netværksudstyr, digitale microanlæg og andre smart enheder, uden at hæfte sig specielt meget ved forkortelserne.

Specielt DLNA-mærkatet er dog i høj grad noget, man bør kigge efter, hvis man skal ud og investere i nyt udstyr, hvis man har planer om det store, digitale multimedia-hjem.

Kort fortalt 'låner' DLNA standarden størstedelen af sit indhold fra UPnP (AV), som er en anden standard, som har til formål at sikre at enheder kan snakke sammen over et computernetværk (trådløst, som trådet) og dele data mellem hinanden (direkte, og udenom computer), som så kan vises, afspilles eller på anden vis benyttes.

Det vigtige her, er, at enhederne skal kunne snakke sammen uden nogen form for opsætning på tværs af forskellige producenter.

Dvs. man eksempelvis kan streame video, lyd eller billeder fra en UPnP/DLNA kompatibel kilde (PC, mobiltelefon, kamera osv.) til et UPnP/DLNA kompatibel 55" fladskærm helt automatisk og uden at pille ved 40 indstillinger først. De finder selv ud af at hinanden er på netværket og synkroniserer indhold.

Bag DLNA er efterhånden størstedelen af de store elektronikproducenter, og der er efterhånden mange produkter ude, som understøtter DLNA, og der kommer mange flere endnu, efterhånden, som enhederne får trådløse netværkskort eller ethernet-port.

Et godt eksempel kunne være den nye LG blu-ray afspiller, som HWT så på i Stockholm, som er trådløst på netværket og understøtter DLNA, som dermed gør at alle tilsluttede skærme kan vise billeder, musik og video vha. DLNA.

Og hvorfor er det så vigtigt at nævne DLNA i forbindelse med en artikel om en NAS fra QNAP? Jo! For QNAP TS-119 understøtter selvfølgelig  DLNA (server). Dermed kan man streame sine billeder, video, musik m.v. fra NAS' en ud til sine fladskærme eller digitale musikanlæg helt gnidningsløst og uden opsætning. 

Vi har selvfølgelig prøvet om det virker senere i artiklen.

iSCSI
De fleste husker måske den gamle interface standard SCSI, som nogle dyre harddiske og CD-ROM brændere havde i det forgangne årtusinde. Siden er den gamle parallelle standard dog også blevet seriel, i form af SAS, som bruges på dyre workstations og servere.

Fordelen ved SCSI er, at protokollen er noget mere intelligent og SCSI/SAS diske er ofte hurtigere og noget mere stabile, da de også adresserer et helt andet publikum. SCSI kan desuden i princippet håndtere alle typer enheder (ikke kun diske), og den kan effektivt håndtere op til 16 enheder på samme bus. En server opsætning med mange diske er altså en relativ simpel sag for SCSI. 

Hvad er iSCSI så? Måske burde det have heddet IPSCSI, men det er jo noget bogstavskludder, men iSCSI er altså SCSI protokollen over et IP netværk (Internet SCSI).

Ved at have en NAS med harddiske, som understøtter iSCSI (kaldet et iSCSI target), tror computeren (kaldet en iSCSI initiator) altså at de allokerede iSCSI GB's er tilsluttet lokalt - dvs. de skal eksempelvis initialiseres og formatteres, som hvis man havde sat en helt ny SATA disk i maskinen. Det har eksempelvis den fordel, at når OS´et understøtter iSCSI, kan man formatere med et hvilket som helst filsystem (til OSX, Linux, Windows osv.).

Og selv Windows fra 2000 og opefter kan finde ud af iSCSI. Desuden kan man let og relativt billigt opbygge større eller mindre SAN's over Gigabit Ethernet netværk.

Igen skriver vi dette, da den nye generation af NAS enheder fra QNAP understøtter iSCSI. Og det er både som targets og initiators. Vi kommer tilbage til i testen, hvad det helt præcist indebærer og hvordan det sættes op.