Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: QNAP
DK distributør: Rosenmeier

Test af funktioner 1

 

Det overflødighedshorn af features og servers, som QNAP TS-119 understøtter, er helt vildt! Vi kan på ingen måde dække en brøkdel i denne artikel, men vi vil prøve at fremhæve nogle af de vigtigste, men også nogle af de mere eksotiske. Mange funktioner eksisterede allerede i de gamle NAS enheder fra QNAP, men funktionerne er stadig relevante, hvis ikke mere, og er selvfølgelig opdateret med nye features og bugfixes.

Backup funktioner
Udover de mange - for nørder - semierotiske features, som vil blive præsenteret i artiklen, så skal de fleste nok alligevel bruge en NAS til at gemme data: backup data. Da du kan få adgang til NAS enheden med windows share (stifinder, netværksdrev osv.), FTP eller noget helt tredje, kan man næsten bruge et hvilket som helst backup værktøj. Programmet Netbak Replicator følger dog med på en skive, og er utroligt simpelt at bruge.

1. Først vælges de foldere/filer, som du vil have taget backup af.
 


2. Dernæst vælger hvilken folder på din NAS, hvor filerne skal ligge:
 
 
3. Og man klikker start. Simpelt og nemt.
4. Og hvis man har pilfingre, som har fået slettet filerne, kan man 'restore' dem igen:
 
 
Simplere kan det vist ikke gøres.

På fronten af TS-119 er der en 'Copy' knap. Man kan indstille om der skal kopieres til en ekstern (USB) disk. Dermed kan man altså have en ekstra ekstern backup disk, men man kan også vælge at tage backup af en ekstern disk / USB nøgle.
Hvis man har en fast tilsluttet disk via USB til NAS´en kan man yderlige sætte NAS´en til at tage backup på bestemte tidspunkter i døgnet.
Hvis pladsen på den indbyggede disk i NAS´en ikke er nok, kan man yderligere bruge USB porten eller eSATA stikket.
 
Desuden tilbyder TS-119 også en softwarebaseret RAID 1 funktion kaldet Q-RAID 1, som så igen er en kombination af den interne disk og én ekstern USB eller eSATA. Hvis den eksterne er sluttet til, bliver data altså spejlet over til den eksterne disk. Hvis den ikke har været sluttet til, søger NAS'en for at opdatere og synkronisere den eksterne disk, når den tilsluttes. Ret smart!
 
iSCSI
Det smarte stopper dog ikke her! Vha. iSCSI funktionen kan man oprette og allokere et valgfrit antal GB´s som et iSCSI target. Som nævnt i afsnittet 'Innovation / Teknologi', så 'snydes' din computer dermed til at tro at iSCSI target, er et lokalt forbundet drev, som kan behandles som sådan.
 
Først allokeres et valgfrit antal MB´s, som derpå initialiseres:
 
 
 
 
Derefter kan man benytte Micrsofts iSCSI initiator software, til at tilslutte computeren til iSCSI target på QNAP NAS´en.
Derefter kan man få adgang til drevet, som et lokal via Computer Management:
 
 
Virkeligt smart! Hastighedstest kan ses senere i artiklen.
 
Og det er ikke alt! Selvom QNAP TS-119 kun har én intern disk, så kan man sagtens lege med mange diske alligevel.

Under "Virtual Disk" kan QNAP TS-119 også fungere som en iSCSI initiator, så et andet iSCSI target (fx en anden QNAP NAS) kan bruges, som 'lokalt' drev for QNAP NAS´en. Dermed fungerer NAS' en, som en stack chaining master og man kan tilslutte om til otte virtuelle drev! Det gør i den grad at man kan udvidde og administrere diskplads smart.
 
Lad os lige vise proceduren. Først findes et andet iSCSI target (hos en 2-disk QNAP NAS): 
 
 
Derefter kan man under "Share Folders" oprette en ny folder, som placeres på det virtuelle drev. Det er helt usynligt for brugerne, som benytter folderen og QNAP TS-119 er pludselig udvidet med et ekstra 1 TB drev!  
 

UPNP/DLNA server
Antallet af UPnP og DLNA enheder vokser støt, og man kan allerede nu se blu-ray afspillere med WIFI-adgang (fra eksempelvis LG), som understøtter DLNA.
Med QNAP TS-119 kan du selvfølgelig forvandle din NAS til en media streaming server, som din DLNA kompatibel blu-ray afspiller eller musikanlæg kan læse fra.

Opsætningen er relativ simpel. Det eneste man egenligt skal sætte op er den folder, som indeholder de forskellige ting, man vil streame:

 


Man kan evt. vælge at streame internet radiostationer også:

 

 

Man kan desuden vælge, hvordan filerne præsenteres på enheden.



Tilfældigvis er vi i gang med at teste et DLNA kompatibel mikromusikanlæg fra Linksys, så vi skal da lige prøve om det virker:



...og det gør det selvfølgelig. Fordelen er altså at der ikke skal sættes noget som helst op på DLNA klienten og man skal ikke ind og søge efter drev eller NAS enheder og taste IP-adresser ind. Det fungerer helt automatisk og uden opsætning overhovedet! Så er der musik:
 

 

bodyman
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-08-2009 10:23:05
Svar/Indlæg:
2333/391
Lækker test :)

Jeg har en TS-219 Pro, med 2 x 1.5TB diske monteret, jeg streamer så ISO, MKV og MP3 filer gennem min HDX1000 oppe i stuen, og det køre bare rigtig nice...

Jeg har lige sat MYSQL op på min i aftes, og lavet mig et lille test galleri :)

Det kan ses her: http://80.197.126.74/Gallery/m...

Jeg er virkelig glad for min, overføre med cirka 35MB/s fra min bærbar til nas, og kan hente fra min nas til min bærbar med cirka 68MB/s. (Via FTP)

Mit næste projekt er at skaffe nogle USB diske, så jeg kan få sat noget backup op :)


scheea2000
 
Superbruger
Tilføjet:
17-08-2009 10:28:45
Svar/Indlæg:
818/58
#1 Tak for respons. Der kommer inden længe også en test af TS-219 Pro, samt én QNAP NAS til, så må vi se om jeg kan matche dine resultater 😉


leon2008
 
Overclocker
Tilføjet:
17-08-2009 10:38:57
Svar/Indlæg:
228/35
Når I nu er i gang med at sammenligne så må I også meget gerne tage en test på DS209+II :) Så har man de mest gængse modeller sammenlignet...

:)


scheea2000
 
Superbruger
Tilføjet:
17-08-2009 10:46:27
Svar/Indlæg:
818/58
#3 Ja det kunne have været lækkert med en sammenligning - vi har ikke fået noget fra Synology endnu, så det må vente til senere 😕


Tryllefeen
 
Nørd
Tilføjet:
17-08-2009 11:36:33
Svar/Indlæg:
9/1
Fungerer den sammen med Apples Time Machine?


scheea2000
 
Superbruger
Tilføjet:
17-08-2009 11:58:44
Svar/Indlæg:
818/58
#5 ikke officielt, da Time Machine kræver HFS, men man kan jo konfigurere Linux systemet på NAS´en, som man har lyst. Jeg faldt lige over denne her blog:

http://blog.mc-thias.org/?titl...

Du kan sikkert finde andre også.

Mvh. Scheea 🙂


scheea2000
 
Superbruger
Tilføjet:
17-08-2009 12:45:25
Svar/Indlæg:
818/58
...oooog så tænker jeg lidt mere over mit svar 😛 : Der findes gratis iSCSI initiator software til Apple, så kan du jo formatere iSCSI drevet med det filsystem du lyster, hvorfor Time Machine burde fungere.

http://www.qnap.com/pro_applic...

Jeg har desværre ikke en MAC, så jeg kan ikke lige teste om ovenstående fungerer, men nogle af vores kære brugere, kan måske komme med svaret.



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af scheea2000 d. 17-08-2009 12:46:29.


Archilife
 
Overclocker
Tilføjet:
17-08-2009 14:02:43
Svar/Indlæg:
228/8
Jeg synes ikke jeg kunne læse om denne Nas kan tilgåes fra internettet.. eksempelvis, kan man downloade filer fra den mens man er i skole?


scheea2000
 
Superbruger
Tilføjet:
17-08-2009 14:08:26
Svar/Indlæg:
818/58
#8 Det kan den selvfølgelig, hvis den får en global IP eller du forwarder porte til den.


Sønne
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-08-2009 16:59:28
Svar/Indlæg:
2263/135
Nu spørger jeg måske lidt dumt, men det med NTFS system. Hvordan fungere det?

Man formattere den til EXT3 eller 4 og så kører selve NAS´en med Linux system af en art? Og så kan man så have filer på den på over 4 gb eller hvordan?

Eller skal det være en ekstern man skal sætte til den før man kan have filer over 4 gb?



#11
kb
 
Superbruger
Tilføjet:
17-08-2009 17:35:56
Svar/Indlæg:
181/32
den ser altså virkelig lækker ud. Har længe holdt mig fra et nas, blandt andet på grund af lidt for lav ydelse, men det ser ud til at være slut nu.

Har dog et enkelt spørgsmål, Sidder på et kollegie (bag firewall) og har derfor ikke selv mulighed for at åbne porte og derfor er der ikke umiddelbart muligt at tilgå NAS'en udefra. Så spørgsmålet er, har qnap en eller anden smart funktion så man kan tilgå den udefra (måske med en af deres servere som bindeled)?


leon2008
 
Overclocker
Tilføjet:
17-08-2009 20:23:58
Svar/Indlæg:
228/35
#10 De harddiske der sidder i NAS'en er formateret som EXT3/4, men eksterne disks kan være af alt muligt.

#11 Det bliver lidt svært at finde en metode du kan trænge igennem firewallen udefra. Der er ikke så vidt jeg ved et bindeled stillet til rådighed fra QNAP. Måske du selv kan programmere noget der kan få det til at lade sig gøre - hvis du er skarp....


scheea2000
 
Superbruger
Tilføjet:
17-08-2009 20:29:59
Svar/Indlæg:
818/58
#10 NAS'en kører med Linux, men det bemærker du jo ikke, gennem Windows Share eller FTP. Og al opsætning foregår jo igennem et webinterface, så don't worry.

Du kan formaterer dit iSCSI med det du vil i princippet, men går altså ud over hastigheden.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af scheea2000 d. 17-08-2009 20:30:37.


Archilife
 
Overclocker
Tilføjet:
10-09-2009 10:25:22
Svar/Indlæg:
228/8
Nu stod der godtnok der var lidt problemer med at måle elforbruget - men det lyder da helt galt at forskellen i forbrug imellem load og idle kun er sølle 0.8watt?!


scheea2000
 
Superbruger
Tilføjet:
10-09-2009 10:32:39
Svar/Indlæg:
818/58
#14 Læs 'disclaimer'. Jeg kunne ikke få harddisken til at spinne ned. 🙂


HardwareNoob
 
Superbruger
Tilføjet:
12-05-2011 01:30:22
Svar/Indlæg:
74/17
Er denne NAS fortsat et godt køb - evt. til en billig penge her efter et par år, eller er der kommet for stort teknologispring og eller blot andre og bedre alternativer?