Test: Cooler Master Sentinel Advance

Styre-enheder d.  15. september. 2009, skrevet af Pizzadude 1 Kommentarer.  Vist: 13848 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Coolermaster
DK distributør: Coolermaster

Test

 

En test af en mus går selvfølgelig ud på at bruge den så meget som muligt, til så mange forskellige ting som muligt. Så for at gøre dette, har jeg brugt denne mus som min primære under hele testperioden. Til at starte med, blev jeg en anelse irriteret, for selv om Windows havde genkendt og der var lys i denne, så flyttede curseren sig ikke ud af stedet. Det gik dog hurtigt op for mig, at det var underlaget den var gal med. Min Steelseries SP Pro Gaming musemåtte kunne musen desværre ikke fungere sammen med, så jeg greb ud after en af de medsendte Coolermaster-måtter. Med denne fungerede musen til gengæld uden problemer. I lyset af denne opdagelse stod det klart at den første test skulle være en test af underlag. Jeg fik derfor fundet samtlige af mine musemåtter frem, og jeg kunne til slut konstatere at det kun var min Steelseries SP Pro Gaming at musen ikke ville kendes ved. Med følgende musemåtter virker musen uden problemer:

  • Icemat 1. Edition - black
  • Icemat 2. Edition - black
  • Func Surface 1030
  • Func Surface 1030 Archetype
  • Ulti-Mat silver ed.
  • Steelseries QCK
  • Intelligepad

Musen virker endvidere uden problemer på en standard stofmusemåtte til 20 kr., et træbord, papir, min væg, et DVD-cover og mit tøj af bomuld. Ydelsesmæssigt er der ikke den store forskel at spore mellem de forskellige musemåtter, så til resten af testen gør jeg brug af Coolermasters HS-M musemåtte.

Selve testen er udført over et par uger, og har bestået i en blanding af diverse opgaver som kontorarbejder, billedbehandling og selvfølgelig spil.

Efter den første del af testen, der har bestået i diverse småting som internet-surfing, opgaveskrivning, programmering, regneark med videre, er mit overordnede indtryk positivt. Det samme gør sig gældende for billedbehandling, musen er yderst præcis at arbejde med. Den begrænsende faktor i forhold til resultatet og præcisionen af billedbehandlingen ligger uden tvivl i undertegnedes finmotoriske evner. Igen altså intet negativt at bemærke i denne boldgade.

Der er selvfølgelig også blevet spillet lystigt med musen -  ja jobbet som hardware-tester er i sandhed en hård tjans til tider, vil jeg gerne lige pointere efter timevis af hårdt testarbejde med Fallout 3, Counterstrike og Red Alert 3. I alle tre spil  fungerer musen fuldstændig som den bør, og jeg må endnu en gang konstatere, at jeg ikke kan skyde skylden for nederlag og manglende drab på andet end mig selv - musens skyld er det i hvert fald ikke.

Angående musens knapper så er det kun de to knapper på siderne jeg har bemærkninger til. Disse er en anelse hårde at trykke på, og jeg ville nok have foretrukket noget lidt blødere. Dette giver til gengæld den fordel, at man ikke så let kommer til at trykke på dem ved en fejltagelse. Scroll-hjulet føles godt og med en god modstand i selve hjulet. 

Nu til dags er high-end mus så præcise, at det er snart sagt umuligt at mærke nogen forskel. Jeg kan således heller ikke spore nogen generel ydelsesforskel, når man sammenligner denne mus og andre gaming mus som Logitech G5, Steelseries Ikari osv.

Det eneste jeg har at sige af negativt om ydelsen, er en tendens til at gå lidt i en slags "stand-by" mode af og til. Dette gør så, at reaktionstiden fra stilstand bliver en anelse længere end normalt. Dette er dog kun et fænomen, jeg har oplevet i almindeligt kontorarbejde - i spil reagerer musen promte og uden forsinkelse. 

genuz
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-09-2009 17:44:11
Svar/Indlæg:
798/19
Jeg er ikke sikker på jeg kan klare mig uden en 5600 DPI Storm Tactical Twin-laser Sensor.