Test: AMD HD5770 1GB

Layout / Design

ATI’s sædvanlige røde og sorte farver er brugt på kortets køler og helindkapslingskasse. Kortet er mærket ”ATI” her og der. Dette viser dels, at der er tale om et reference kort; og dels at vi nok ikke kan forvente at se ATI-brandet aflivet fuldstændigt hos AMD. Jeg har før skrevet, at vi inden længe kunne forvente, at se AMD aflive ATI-brandet helt - hvilket de da også har snakket en del om før. Men set i lyset af det massive, flotte metalprægede ATI-logo der sidder på bagsiden af HD5870 kunne noget tyde på, at AMD måske har ombestemt sig.

Kigger man derimod på den del af printpladen, hvor PCI-E stikket er, så sidder der ikke AMD's navn eller logo hér, hvilket der plejer at være.

Kortet er gedigent veludført - og vejer lidt til. Man kan føle, at det er kvalivare, man står med i hånden. Da kortet er indkapslet fuldstændigt i køleløsningens kasse, kan vi ikke se hvilken blæser, heatsinks og heatpipes der er anvendt. Kortet er mærket RoHS compliant, hvilket vi glæder os over, da det derved opfylder miljøkravene for farlige stoffer i loven, i EU (uden samme kunne det faktisk heller ikke lovligt sælges). Kortet vejer og måler næsten helt det samme, som HD4770.

Den røde stribe i toppen er UV-reaktiv og lyser kraftigt op under UV-belysning - en fin detalje synes jeg

Der er monteret AMD/ATI’s referencekøler, der dækker hele kortet og gør brug af radialblæser. Kølerens overramme er dog af plastik, og ikke af metal, som på AMD/ATI HD4770. Den nye køleløsning er generelt meget stille og puster den varme luft ud af kabinettet. Et gennemprøvet design der bare virker og holder såvel grafikkort, som PC'ens andre komponenter på acceptable temperaturer - og derved mindsker blæserlarm og forlænger komponentlevetiden.

Her ses kortets enorme jetjager-lignende indsugningsporte bag på dette:

Rent faktisk kan man forlænge komponentlevetiden med hele 3 gange ved, at holde sin PC velafkølet. Kortet kører yderst velafkølet i Windows og under hård belastning i 3D-applikationer, spil og benchmarks. Her er der intet, at udsætte på kortet, eller temperaturen målt inde i testmaskinen. Dette kort egner sig  grundet dets størrelse (22cm langt, og optager 2 slots) og placeringen af strømstiksportene, som basis for et mediecenter. Siden kortet har integreret HDMI, behøves der ikke yderligere kabler til lyd-ud via HDMI-stikket, da AMD/ATI benytter et andet hardware og driverdesign end nVidia. Kudos for det til AMD/ATI, da man på den måde slipper for at rode med kabler, eller bekymre sig over lyd via HDMI - her virker kortet direkte ud af kassen.

Grundet kortets systemkrav, kan dette anbefales som opgraderingskort til ældre maskiner. Hvis man går op i spil og 3-D i store opløsninger, eller går overdrevet op i benchmarking og overclockning, er kortet til gengæld et, der mere end indfrier ens forventninger til et mid-range gaming kort - og det i en ret høj grad endda.

Støj og strøm:

Støjmæssigt er der ikke meget, at udsætte på HD5770. Det larmer ikke mere idle i Windows, eller ved jævn belastning, end man kan forvente - hvilket for dette kort er ret moderat. HiS HD5870 betyder en blæserhastighed på ca. 10-30% og dette kan man høre mere tydeligt, end HD5770. Man kan høre kortet meget tydeligt, når det laver selvtest spin-up ved boot, men dette er kun kortvarigt og adskiller sig ikke fra andre kort i samme klasse. Selv under den ret lange Stalker:Clear Sky test i Ultra Mode, og OC-testen med Furmark spinner kortet ikke meget hørbart op, men holder sig på et acceptabelt støjniveau for en sådan stor belastning, og for det highend-segment det befinder sig i. Under OC-torturtesten, der varede 15 minutter med FurMark 1.7.0 sat til "Stability Test" med MSAAx8 kørt i 1920x1200, lå kortets temperaturer stabilt på faktisk meget acceptable 74 grader celsius, uden dette larmede mærkbart.

Ganske som med tidligere Radeon grafikkort, skrues clockfrekvenserne på HD5770 ned, når dette står idle i Windows. HD5770 skruer helt ned til en GPU-clock på 157 MHz i Windows(og et estimeret strømforbrug herved på blot 16 Watt). Her lå MSI R4890 OC-edition på ca. 190 watt og kørte ved 250 MHz. Denne frekvensreduktion sparer varme, blæserstøj og din el-måler fra at løbe løbsk. Med Windows Vista's Power Options sat til "Power Save" drosler testmaskinen ned til ca. 130-140 watt. Med "High Performance" bruger den ca. 180-190 watt. Det er en forskel der kan mærkes. Dette lyder måske ikke af så meget, men skal vi tage den globale opvarmning i betragtning, samt forureningen ved at lave el, kan man ved 12 timers daglig (normal) brug spare mange kilowatttimer pr. måned ved, at sætte computeren til "Power Save", når man ikke spiller.

Skal jeg perspektivere dette yderligere, er forskellen på "Power Save" og "High Performance" for denne maskine ca. 150-200 Kwh pr. år, hvilket i mit område af landet (Syddanmark) bliver til en merpris på ca. 240-350 DKK på et år, hvis maskinen står til "High Performance" hele tiden, kontra "Power Save". Det lyder stadig ikke af meget, men set udfra et skønnet årsforbrug for en enkeltperson i lejlighed på 2356 Kwh, bliver dette til en hel del, bare for at maskinen står "idle" -  og det er da værd at tage med, synes jeg. Nu ligger miljø og strømforbug måske ikke de fleste gamere så meget på sinde, men hvis vi forestiller os af alle brugere af HWT.dk skiftede mellem de forskellige strømprofiler, hvilket man jo nemt med en genvej på menuen kan gøre med 3 simple museklik, så antager den samlede besparelse faktisk ret store dimensioner. Og den besparelse kan jo så igen bruges ved gaming og overclocking og indkøb af nyt hardware :)

Jeg kan desværre ikke bringe målinger af temperaturer under idle, eller load da GPU-Z ikke understøtter dette kort endnu - desværre.

Kabling og stik:

Strømstikket monteres denne gang desværre som tidligere bagfra, hvilket vi ikke kan lide. Det er besværligt og dybt irriterende. Særligt hvis man bruger kabler med holdeklips på, da man ikke skal have ret tykke fingre for, at man ikke tage stikket ud igen. Stikkene kan komme i karambolage med harddiske, eller andet grej i gamle, eller små kabinetter. Men det skal dog siges, at kortet er en af de kortere modeller.

HDMI-lyd virker som nævnt bare ud-af-æsken, da der er HDMI-port på selve kortet. Denne gang har AMD/ATI valgt, at droppe analog TV-OUT via dongle. Dette er sket, da de fleste analoge TV er ved, at være udfasede, da TV-signalerne på sendenettene i USA og store dele af Europa er udfaset. I DK udfaser vi det analoge signal pr. 31. oktober, hvilket ikke kommer bag på nogen med alle de informationsspots, der har været herom på TV.
Udfasningen af donglen, skyldes også AMD/ATI's skift til en ny generation af grafik-chips, der som standard understøtter hele 3 skærme, med den svimlende opløsning af 2560x1600 på hver skærm. Derfor er der også en - for privatforbrugere - ny port på kortet der hedder DisplayPort. Det er den der sidder ved siden af HDMI-porten og under kortets udblæsningsriller.

Man er altså mere end godt dækket ind med HD5770, rent forbindelsesmæssigt til fremtidigt brug. 

Kigger man på bagsiden af kortene, kan man se at det er meget forskelligt opbygget:

Mål og vægt:

Kortet hører som sagt absolut til blandt de mindre af slagsen. Se billedet herunder for en sammenligning. Hér har jeg lagt forskellige kort op mod HD5770. For at sammenligne med andre grafikkort i størrelsesforhold ses her HiS HD5870, HiS HD5850, AMD/ATI HD5770 reference og AMD/ATI HD4770 reference. 

Da der ikke er mere at bemærke her, spæner vi videre til softwaredelen...