Test: AMD Radeon HD 5670

Innovation/Teknologi

AMD/ATi har gennem fire måneder, haft eneretten på DirectX11-kompatible grafikkort. Først bragede de ind i highendsegmentet med Radeon HD5870 & HD 5850, dernæst i mainstreamsegmentet med HD5770 & HD5750, før de for alvor kaprede tronen med Radeon HD5970.

Det skal ses i skarp kontrast til HD2900-dagene, hvor firmaet erkendte, at deres kort var "gode til prisen". Med HD5000-serien spiller AMD/ATi fandango, bl.a. med fraser som "The Game Has Changed", indeholdende en slet skjult reference til konkurrenten NVIDIA, der holder særdeles lav profil for tiden, med deres nye topkort, GT300, der ellers skulle lande i denne måned.

De røde canadiere er altså tilbage med stil; alligevel er "bang-for-the-buck"-delen noget, de har taget til sig. Og gudskelov for det. AMD er ganske klar over, at over to tredjedele af salget i gamingsegmentet ligger på løsninger til under 600 kroner. Kort, som hovedsageligt skal trække skærmopløsninger på omkring 1680*1050. Vi ved endog selv fra vores egen læserundersøgelse, at hovedparten af vores læsere kører denne opløsning. Og så skulle de da være tossede, hvis ikke de ville sælge kort til proletariatet.

Radeon HD5670 er altså kortet, der skal bringe DirectX11 til masserne. Men hvad er det for en fisk?
Printet er lakserødt som altid, med en GPU indeholdende 400 Streamprocessore clocket ved 775MHz, akkompagneret af 128bit GDDR5-hukommelse ved 1GHz. Alt sammen specifikationer, der giver kortet en regnekraft på 620 GigaFLOPs, hvilket er ganske meget for så billigt et kort. Til sammenligning havde sidste generations hurtigste enkelt-GPU-grafikkort, Radeon HD4890,  en regnekraft på cirka 1300 GigaFLOPs. Kortet, hvis strømforbrug ligger på meget pæne 61Watt ved belastning og blot 14Watt i ubelastet tilstand, kommer i både 512MB- og 1GB-versioner - og sågar en low-profile version skulle dukke op på et tidspunkt.

Det lave strømforbrug kommer naturligvis af den ombruste 40-nanometers procesteknologi. TSMC står for produktionen, der har givet gode resultater med hensyn til strømforbruget - for de chips, der rent faktisk fungerer. Kun omkring halvdelen af firmaets producerede chips fungerer. Noget der har kostet på leveringstiderne af HD5800 og HD5900  - men der har været rigeligt med Radeon HD5770 på hylderne, og det må forventes, at det samme er tilfældet for HD5670.

AMD/ATi har dermed lagt op til et billigt grafikkort, der er rimelig hurtigt, og som med lethed burde kunne slå NVIDIAs nyeste skud på stammen, GeForce GT240, der har samme prismærke. Endda med den proklamerede DirectX11-understøttelse, som NVIDIA ikke tilbyder. Kortet skal kunne skyde liv i aldrende maskiner, da kortet ikke kræver noget særligt udover en PCI-Express port. Ikke engang et strømstik til kortet er nødvendigt - og man behøver ikke bekymre sig om, hvorvidt ens PSU kan klare mosten.

Ifølge AMD's pressemateriale, er Radeon HD5670 ydelsesmæssigt 10% hurtigere end konkurrenten i DirectX10-applikationer, mens DirectX11 gerne skulle give yderligere 25%(!) i ydelse til Radeons favør. Tal, der naturligvis bør tages med et gran salt; vores egne resultater kommer nogle få sider længere fremme.

Her er lidt om et par af de teknologier, der er værd at snakke om, mht. AMD/ATi's Radeon HD5000-serie:

DirectX11

Med DirectX11-API'en, har Microsoft taget gode gamle DirectX skridtet videre, med focus på at lette spiludviklernes arbejde, samt at udnytte flere processorkerner. Egentlig er det en videreudvikling af DirectX10 og 10.1, der i nogen grad floppede, med relativt få spiltitler på markedet, der rent faktisk udnyttede de nye features. Og med spil til følge, såsom Crysis, der var ganske tunge at danse med hardwaremæssigt.
DirectX11 skulle, i modsætning til DX10 kontra DX9, gerne forøge ydelsen.

Tidligere har det virket som om, at AMD/ATi har været ringe til at hjælpe spiludviklerne. Deres svar på konkurrentens (nVidia)The Way It's Meant To Be Played, (ATi)Get In The Game, har virket lidt som en joke, i forhold til TWIMTBP der er synligt flere steder.

Men med DX11, har firmaet lagt sig i selen, og har samarbejdet med flere spiludviklere om DX11-spiltitler, der bl.a. tæller DiRT2, HAWX, S.t.a.l.k.e.r Call Of Pripyat og Battleforge; med mange flere på vej.

ATI Eyefinity Technology

Eyefinity er et eksempel på, at AMD/ATi forsøger at bringe fokus på andre ting end grafikken isoleret set. Spillekonsoller vinder stadig større indpas i de danske hjem - men AMD vil tilbyde andet end hvad konsollerne kan klare. HD5670 kan nemlig klare 3 skærme, hvis man skulle have brug for en lidt bredere synsvinkel end vanligt, hvilket er superfedt i flysimulatorer med mere.

Det er helt sikkert noget, der kræver særdeles stor skrivebordplads - og sikkert også noget, der hovedsageligt vil være forbeholdt entusiasterne med store tegnedrenge og større grafikkort. Dog behøver Eyefinity med 3 skærme ikke være noget, der er forbeholdt de helt dyre drenge, nu hvor fornuftige fladskærme efterhånden kan fås for lidt over 1000kr stykket.

ATi Stream Technology

Stream er en teknologi, der tillader firmaets grafikkort, at blive brugt til andet end gaming.
Hvis vi kører ud på et fortidens sidespor, lavede 3DFX i sin tid en reklame for deres Voodoo-grafikkort, hvori de proklamerede, at de kunne bruge deres enorme GPU-regnekraft til, at forske i at kurere sygdomme - men så tænkte, "lad os i stedet bruge den til spil i stedet!"( http://www.youtube.com/watch?v=DmaYH1F6kho )

Firmaet der står bag den sjove, og en kende usympatiske reklame, var nok ikke klar over, hvor ret de havde i deres ironiske betragtning. Enhver med et nyere grafikkort derhjemme, kan nemlig i dag bidrage med betydelig regnekraft til forskning i bl.a. Kraft, Parkinson og Alzheimers. AMD/ATi bundler endda programmet, Folding@Home, med i deres driverpakke.

Men man kan også bruge Stream-teknologien til mange andre ting. Med Adobe Flash Player er det bl.a. blevet muligt, at afvikle flash på GPUen, hvilket aflaster din CPU, og angiveligt forbedrer billedkvaliteten i Flash-film.

Også konvertering af filmformater er muligt med Stream. Der er et lille indbygget program i Catalyst Control Center, der kan konvertere film. Dog henviser AMD/ATi selv til Cyberlink Media Espresso, der kan udnytte Stream såvel som CUDA(nVidias svar på Stream) til, at konvertere formater. Og vi snakker altså, at der er rigtig meget(5-10 gange CPUens ydelse alene er ikke urealistisk) at hente ved, at få grafikkortet til at give en hånd med i konverteringsprocessen.

(Denne side er skrevet af Emillos)