Layout / Design
Kortet er af logiske årsager udstyret med AMD/ATI’s reference køler. Og som i nok allerede har opdaget, er det altså ikke en Dual slot køler, vi har fat i her - men derimod en single slot. Kortet bringer minder frem fra dengang, et grafikkort ikke var et stort monstrum med 2 strømstik i siden. Køleren er en lille aluminiumsprofil med en tilsvarende lille blæser indeni. I kortets bagende bliver den varme luft blæst ud igen, ligesom vi kender det fra så mange andre grafikkort.
Køleren er helt stille, når kortet er i idle, hvilket vi jo efterhånden er vant til. Det er først når vi starter et spil op, at køleren kører op i omdrejninger, og nu kan den godt høres. Det er ikke fordi, den larmer synderligt meget mere end HD 5770's reference køler. Men støjen som køleren afgiver, er desværre meget mere højfrekvent, end alle dual slot kølere, jeg kan komme i tanke om. Dette er selvfølgelig fordi, blæseren er så lille, hvorfor den er nødt til, at køre med meget højere omdrejningstal. Personligt er dette noget, jeg ikke kan fordrage - derfor foretrækker jeg også store blæsere.
I idle ligger kortet stabilt på små 29 grader og under load hopper den op på 63 grader. Ret pænt, hvorfor en mere "varmetolerent" BIOS, muligvis kan løse problemet.
Kortet bruger ingen ekstra strømstik, og kan derfor højest trække 75 Watt. Dette betyder, at man ikke skal bekymre sig, om strømforsyningen kan trække kortet. Hvilket også betyder, at dette kort er meget velegnet til, at opgradere sin gamle computer; vel og mærke hvis man spiller knapt så krævende titler. Eller til dem som går og tænker på, at bygge et mediecenter.
Hvis vi tager et kig på bagenden af kortet, kan vi se, at det er udstyret med en DVI, HDMI og Display port. Og ligesom resten af 5000-serien understøtter kortet 3 skærme på en gang.