Test: ICY Box MP309

Lyd d.  14. juni. 2010, skrevet af WinterSilence 3 Kommentarer.  Vist: 11261 gange.

Korrekturlæser: Mino
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: RaidSonic
DK distributør: HornetTek

Test

 

Enheden var virkelig nem, at tilslutte og starte op. Det mest basale med afspilning via USB-diske/penne, internet-tv og radio services/streaming og opsætning af IP og netværk via DHCP virkede lige med det samme. Faktisk kan man bare pakken enheden ud og gå i gang med det samme. Værre er det dog med de mere avancerede funktioner - men det kommer vi til lidt senere. Vil man bare afspille internet-tv, radio, se fotos og film og høre musik fra USB, harddisk eller internet er enheden dog helt perfekt - her kan alle virkelig være med fra det øjeblik strømmen tilsluttes. Med hensyn til larm støjer enheden ikke mere, end den harddisk man sætter ind i den. Med en SSD vil den helt sikkert være helt lydløs og superhurtig. Opdatering af firmware fra internettet gik fint og smertefrit og dette nulstillede ikke enhedens opsætning, hvilket absolut er et plus. Brugt som NAS eller BitTorrentserver er enheden nem, at bruge, dog giver det ikke mening der ikke er WiFI inkluderet i enheden. Fra Windows 7 er det muligt, at højreklikke på mediefiler og vælge "Spil på NMT" og dermed kan man nemt afspille en hvilken som helst fil fra Windows og over på enheden der automatisk selv skifter til, at vise den fil man har valgt og sat i gang - nemt og bekvemt. Enheden fandt uden problemer mit MS Mediacenter keyboard på bluetooth via USB og det virkede fint. Mus var ikke understøttet.

 

Under testen skuffede enheden på et par punkter. Bl.a. var det ikke muligt at afspille alle de lovede filformater. Hvad er ganske mærkeligt her er faktisk, at de formater enheden IKKE ville spille var videofiler encoded med det gratis og frie Open Source codec Ogg Vorbis. Dog gik lydafspilning af Ogg Vorbis problemfrit. Enheden afspillede MP3, WMA, DivX, XVID, AMR, MPEG1/2, AVI og ISO-filer uden problemer. Dog kan det undre, at vi ikke kunne afspille Windows Media Center TV-optagelser, når enheden nu understøtter WMA. WMA-DRM er ikke under støttet af enheden og ej heller iTunes. Sidstnævnte to ting kan dog løses ved, at bruge den medfølgende streaming server, hvorved man kan streame nævnte typer medier fra PC/MAC og til enheden. Endvidere kunne enheden ikke genkende min spritnye 1TB USB-harddisk fra Packard Bell, mens mine andre USB-harddiske virkede fint.

Et stort problem med denne enhed er, at den ikke understøtter installation af dens softwareservices på en ekstern harddisk, eller USB-pen. Man er tvunget til, at sætte en intern SATA-harddisk i enheden for, at kunne bruge den fuldt ud. Det er vi ikke tilfredse med. Yderligere knækker filmen på dette punkt helt, når man opdager, at man for at installere enhedens avancerede softwarefunktioner skal slette HELE disken, hvorved denne formateres til Linux-filsystem. Oveni skal man derpå selv downloade et program fra 3. part for derefter, at kunne se diskens indhold via PC-linket. Ikke godt nok, synes vi - det kunne have været lavet meget bedre og langt nemmere, end på denne måde for her vil den normale forbruger være stået helt af for længst. Det synes vi er synd, da enheden ellers generelt er meget velgennemført lavet.

Fjernbetjeningen er ikke vildt kraftig og fremstår ikke som af specielt god kvalitet. Knapperne er langsomme og funktionerne er ikke logisk placeret. Generelt er fjernbetjeningen ALT for lille for så avanceret en enhed. Vi ønsker den havde været dobbelt så stor, dobbelt så kraftig og dobbelt så god i kvaliteten, generelt.

 

DVD-ISO og BD-ROM ISO image afspilning:

Vi har testet et BD-ROM image fra backupdisken på mit mediecenter og enheden ville ikke afspille dette, selvom den skulle kunne det. Der er prøvet med den samme film, backuppet til ISO-format med og uden kryptering, men lige meget hjalp det. Vi kunne desværre ikke teste med Blu-ray via USB. DVD-ISO filer spises dog uden problemer og afspilles selv over netværk helt og aldeles problemfrit. Der var ingen problemer med undertekster/subtitles/SRT/SUB, sprog, eller lignende.

 

Medie Webservices: 

Enheden afspillede og kørte  HDTV og radio fra SayaTV, YouTube, last.fm og mange flere, samt Media Portal Services, Media Portal Community spil og programmer, samt Google tjenester uden problemer, Der oplevedes ikke lag, pixelering, eller dårlig ydelse på nogen måde. Derved kan enheden klart anbefales, hvis man har en fladskærm der ikke understøtter DNLA, eller internet-tv.

 

Strømforbrug:

Alt andet lige må man sige, at Icybox 309's strømforbrug på maks. 35 watt ikke kan gøres efter af næsten noget Windows-baseret mediecenter bygget på PC-komponenter - andet end måske lige MM-Vision's HFX MC-400 Micro jeg selv ejer, der bruger sølle 17-19 watt, men dette er også baseret på komponenter til bærbare PC'er og koster over 10.000,- DKK. Så tænker man på støj, pris, miljø og el-regningen så er Icybox 309 lige den enhed man bør vælge!

 

Vi går videre til konklusionen...

 

Lohse
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-06-2010 16:35:35
Svar/Indlæg:
1178/88
Undrer mig lidt over den kan få så fine point, når den ikke kunne afspille mange af de lovede formater?

Ud fra når jeg læser testen, så er jeg tilfreds med jeg valgte en Tvix 6600. Så på den side er det også dejligt at læse en test, som bekræfter mig i mit valg indtil videre :)

Forresten: God anmeldelse, hvor jeg synes du når godt omkring. :yes:


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Lohse d. 14-06-2010 20:10:27.


CoolerX
 
Overclocker
Tilføjet:
14-06-2010 17:24:18
Svar/Indlæg:
34/0
Hvordan afspiller den Blu-ray? Via et USB Blu-ray drev ?? Når den ikke kan afspille Blu-ray iso filer, kan den måske afspille de m2ts filer, der ligger på en Blu-ray skive?


kaleth
 
Erfaren rotte
Tilføjet:
15-06-2010 09:05:29
Svar/Indlæg:
1/0
Artiklen virker noget biased. PCH C-200 kommer med en blu-ray licens og bruger Sigma SMP8643 og kan derfor egentligt ikke sammenlignes med Raidsonic MP309 der anvender Sigma SMP8635 og som tilsyneladende ikke kommer med en Blu-ray licens.

Alternativet er PCH A-200 som bruger samme chipset som C-200, men er uden Blu-Ray licens, og koster det samme som Raidsonic MP309. Raidsonic kabinettet er dog mere lækkert.

Raidsonic MP309 chipæt (SMP8635) er identisk med det i den gamle PCH A-100/110, hvilket egentligt gør pricen på Raidsonic MP309 lidet attraktiv, selv om kabinettet ser lækkert ud.

http://en.wikipedia.org/wiki/N...


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af kaleth d. 15-06-2010 11:21:16.