Test
Testmaskinen består af :
Bundkort: MSI 790FX-GD70
CPU: AMD Phenom II 955 BE 3.2 Ghz
Grafikkort: XFX 4890 BE
RAM 4 GB Cell-Shock
PSU: NorthQ 1000 W
Harddisk Corsair P64 SSD + 2X Samsung 500 GB Diske.
Vi starter testen med at åbne PC'en, for jeg har ikke USB 3.0 controller i min maskine. Det kræver en montering af et PCI-E X1 kort. Kortet passer også i et PCI-E grafikkort-slot, selvom det er længere (så er dét spørgsmål klaret).
Der medfølger en kortere bracket til controllerkortet, hvis du skulle have brug for det til fx Small Form Factor kabinetter.
Og ja, der er et lille stik på kortet, hvor der skal monteres et mini Molex strømstik (dem til Floppy ), dét skal huskes!! Det medfølger i kassen, da en del nye strømforsyninger ikke har monteret denne stiktype mere.
Så skal der installeres software til PCIe-kortet. Ind med den medfølgende CD og installationen starter:
Det er der jo ikke noget problem med og når maskinen viser "Ny hardware fundet og installeret", er det klaret til UG.
Så tilslutter vi den eksterne harddisk, strømforsyningen og kablet.
Når harddisken så er tilsluttet, så tilbyder den installerede software at installere Memeo-backup samt Eco-manager. Et strøm- og disk-sleep program som sætter disken til at hvile, når den ikke bliver brugt et stykke tid.
Yderligere er der også en fil ved navn "Turbo.exe". Installer den applikation og så sparker disken endnu mere derudaf.
Og det spændende starter. Jeg bruger HD Tune Pro 4.01 til at teste hastigheder med.
Herunder er testet forskellen på USB 2 og 3 i Read:
Mellem tre og fire gange hurtigere end USB 2.0 har jeg målt her, så reklamen lyver ikke.
Her er forskellen på Write mellem USB 2 og 3:
Forskellen er der jo tydelig i dén grad, så det kan mærkes. Man ser tydeligt boostet med USB 3.0 i forhold til USB 2.0. Når man så begynder at overføre filer mellem diske, så sker det vilde. Jeg blev vildt imponeret over forskellen, normalt har jeg selvfølgelig accepteret hastigheden på USB 2.0, det har været helt okay, at det har taget tid. Der var jo ikke rigtigt noget alternativ til en USB-disk, som man blot tager frem, når man laver backup m.m. af sine filer. Jeg har ihvertfald levet fint med manglen indtil nu.
Nu har vi så USB 3.0, så jeg snupper en blandet omgang Mp3, billeder m.m. I alt en mappe med 1.8 GB. Derefter en ISO-fil på 1.6 GB og så tester jeg filoverførselen internt, mellem mine SATA II diske.
Det har altid været hurtigst at have et ekstra drev tilsluttet på bundkortet, og så sikkerhedskopiere over på den. Kig på Grafen nedenunder og sammenlign hastighederne nu, tiden er angivet i sekunder:
Imponerende at hastigheden på USB 3.0 faktisk svarer til hastighederne mellem 2 interne harddiske, jeg er imponeret.
For dén, som overfører store filer og laver backup ofte, er der intet at betænke sig på. Bare se at komme ud og køb USB 3.0 udstyret. Der er allerede en del bundkort på markedet, der understøtter USB 3.0.
Under denne test svarede den eksterne Buffalo-USB disk nogenlunde til at benytte mit ekstra drev internt - næsten samme hastigheder i alle tests. Det er lækkert at arbejde med. Nu er undskyldningerne for ikke at lave backup forsvundet - dén der med "Jeg havde ikke liige tid..", dén undskyldning er blevet mindre værd med USB 3.0.
Det rejser så et spørgsmål hos mig. Kan jeg køre et styresystem på min eksterne USB 3.0 harddisk?
Desværre nej. I hvert fald ikke umiddelbart. Det vil kræve at BIOS kan se USB 3.0 controlleren som en integreret del af systemet (native). Alternativt skal man hen og rode med en opstartsdisk, der kan loade driveren inden man booter selve systemet. Vi kommer nok til at vente til USB 3.0 bliver en del af chipsettene, før den slags narrestreger bliver hverdag. Men potentialet er til stede.
Lad os give denne eksterne disk karakter.