Installation
Nu fik jeg skrevet i indledningen at den er Linux baseret, og det bliver også nævnt i oversigten over nøglefunktioner. det er dog ikke noget der skal skræmme ikke-Linux kyndige bort, for der er ikke noget med lange kommandolinier og hemmelige tegn for at få routeren til at virke. I det forrige afsnit fik jeg afsløret at der er et web interface, men som udgangspunkt skal du slet ikke bekymre dig om at sætte flueben de rigtige steder. I med den medfølgende CD og start for installationsprogrammet.
Det starter op på dansk, en rigtig rar detalje for en gangs skyld at se et firma der gider bekymre sig om de mindre sprogområder. Tryk på Start Konfiguration.
Så er det faktisk bare at følge instruktionerne på skærmen slavisk. I med antennerne, og vælge installationstype. Jeg vil erstatte min eksisterende trådløse router, så jeg vælger den mulighed i menuen.
Opsætningen guider dig igennem kabling og opsætning af maskinen, en ting af gangen. Sikkerheden er i højsædet, og du kan vælge at sikre dig mod uvedkommende tilslutninger ved at slå Wi-Fi Protected Setup til.
Så er det kun enheder med tilladelse der kan komme ind på det trådløse net. Skal der nye enheder på, kræver det fysisk adgang til routeren for at trykke på WPS knappen. Man kan altså ikke bare stå ude på gaden med en tilfældig bærbar PC og koble sig på - heller ikke selv om man kender adgangskoden.