Introduktion
Til den ekstremt kræsne køber af X58 bundkort, har ASUS nu kreeret en ny topmodel i Rampage serien. Modellen har fået betegnelsen Rampage III Extreme, og indeholder alt, simpelthen alt hvad du kan komme i tanke om af kræs til din nye monstermaskine. For lad det være sagt med det samme, dette bundkort hører ikke hjemme i en kontormaskine, der skal bruges til let websurfing og tekstbehandling. Med hele 4 PCI-e grafikporte, SATA-600 og USB 3.0, samt et væld af tilbehør og ekstra features, er der dømt overclocking, overclocking og atter overclocking.
Asus blev grundlagt i 1989 af fire taiwanesere der alle oprindeligt arbejdede for Acer. I 2006 omsatte de for $16,5 milliarder dollars vha. intet mindre end 52 millioner solgte enheder - til sammenligning solgte MSI 18 - og Gigabyte 16.6 millioner enheder det samme år. Asus startede faktisk med at hedde Pegasus. Det navn blev dog hurtigt skrottet, så firmaet kunne listes højere på de lange alfabetiske prislister, og idag har de knap 100.000 ansatte i hele verden, med hovedsæde i hjemlandet Taiwan.
Lidt om X58 chipsettet på næste side.