Introduktion
Sandberg er kendt for at levere et hav af perifært udstyr til PC og elektronikverdenen, og i bestræbelserne for at finde endnu en niche, har man nu udviklet et 12VDC-230VAC udtag til bilen eller båden, formet så det passer i en kopholder. Ideen med at omdanne 12V fra din bil til 230VAC er ikke ny, men de fleste produkter på markedet er firkantede og ret klodsede at installere i bilen.
Denne inverter omdanner 12V DC til 230V AC og kan trække op til 90W kontinuerligt. Inverteren tilsluttes bilens cigartænder-stik og har et almindeligt 230V vægstik i udgangen. Ved at anvende en inverter kan du benytte udstyr som kræver 230V strøm, og har et strømforbrug på max 90W f.eks. bærbar PC, spillekonsoller, TV, DVD, Ghettoblaster osv.