Design / Layout
Dette kort er monteret med AMD's standard køler til HD 6870 kortene, og i vanlig stil er hele køleren dækket af et plastikskjold, og køleren er som vi også har vænnet os til af radialtypen. Kortets køler er faktisk en gammel kending fra HD 5870 kortene, hvilket jo er ganske fint da denne ikke støjer specielt meget. På køleren har HiS som alle andre sat et klistermærke på, dette er sådan set meget normalt men klistermærket på dette kort er blåt, og personligt syntes jeg altså at det er for mange farver (bare en lille note).
Køleren på kortet klarer jobbet ganske fortrinligt, i idle kan man ikke høre kortet og under load støjer det kun en smule, men er altså hørbart. Kvaliteten kan der ikke sættes en finger på, og det er vi efterhånden blevet vant til. Jeg skal også omkring hvor varmt kortet bliver, i idle når vi kun små 42 grader og når der skrues helt op for gassen, bliver kortet 82 grader, det kunne være lavere, men dette er på ingen måde et problem. Nederst på kortet finder vi 2 stk. 6-pin strømstik og ikke i bunden hvor AMD til tider placerer dem, så det er også rigtig fint.
I fronten af kortet finder man hele 2 stk. DVI tilslutninger, 1 HDMI 1.4a tilslutning og 2 Displayport udgange så her er der rigeligt at vælge imellem, og det skal AMD/HiS bestemt have thumbs up for.
Mål og vægt:
Vægt: 900 gram
Længde: 26.2 cm
Bredde: Dual slot bredde (3.5/4cm)