Test: Inno3D GeForce GTX-570

Grafikkort, NVIDIA  d.  07. december. 2010, skrevet af SDK 36 Kommentarer.  Vist: 26050 gange.

Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Inno3D
DK distributør: MMD

Innovation/Teknologi

 

Californiske NVidia har næsten lige lanceret deres nye flagskib, GeForce GTX 580. Men hvor der gik lang tid mellem lanceringen af GTX 280 og GTX 480 –  og hvor der gik længe inden der kom et nyt mainstreamgrafikkort baseret på samme teknologi (GTX 460), har nVidia denne gang været vaks ved havelågen, og er allerede nu fremme med flagskibets lillebror, GeForce GTX 570.



GTX 570 er kortet, der for alvor skal give AMD Radeon kamp til stregen, i ydelsessegmentet for folk, der ikke vil give DKR +3000,- for et grafikkort. Og jeg tror, at det er et klogt træk af nVidia, allerede nu at lancere en "billig" version af topkortet, siden konkurrentens Radeon HD 6900-serie står for døren. Indtil da har nVidia så at sige frit spil, idet markedet mellem HD5870 (og HD 6870) og HD5970 ligger åbent.

Mange – inklusive os på redaktionen – mente at forgængeren GTX 480 var et varmt larmende monster, der var lidt af en fejlsatsning. En fejlsatsning, der ikke desto mindre havde sine fordele, med den store Level2-cache der gjorde chippens egenskaber i bl.a. Tesselation helt fabelagtige. Kort sagt, en GPU med en meget stærk, og måske lidt for stor og avanceret arkitektur.

Man kunne derfor frygte, at GT110-chippen på GTX 570 er endnu mere af samme skuffe – endnu højere strømforbrug og endnu højere støjniveau.

Sådan er det heldigvis ikke.



Nvidia har denne gang haft stor fokus på køleren, der nu er en heftig køleblok med et stort "Vapor Chamber" – lidt ala en forvokset heatpipe – som vi kender det fra AMD's Radeon HD 5970, som gør at varmen fordeles bedre fra GPU til køler, og derfor burde resultere i et mere støjsvagt kort. Desuden skal køleren også "kun" flytte 225W, idet det er lykkedes NVidia at reducere strømforbruget med GT110-chippen.
 

    
 

Når vi snakker arkitektur, har NVidia naturligvis også optimeret her. GTX 570 er blevet hurtigere til at håndtere FP16 teksturfiltrering, hvilket burde give et ydelsesafkast i teksturtunge applikationer. Derudover er chippen blevet bedre til Z-culling – hvilket skal øge ydelsen, hvor der sker rendering af tunge skjulte overflader, således at pixels der alligevel ikke er synlige ikke renderes.
 


 
Da grafen er for GTX 580, tæller øverste del
af graferne med de 512 kerner ikke med

 

Disse optimeringer skulle alene give 5-10% merydelse pr. Clock end en tilsvarende GT100 (GTX 580) chip.

 

nVidia GeForce GTX 480

nVidia GeForce GTX 570

nVidia GeForce GTX 285

Procesteknologi

40nm

40nm

55nm

GPU clock

700MHz

732MHz

648MHz

Kerne clock

1401MHz

1464MHz

1476MHz

RAM (type, størrelse)

1536 MB GDDR5

1280 MB GDDR5

1GB GDDR3

RAM hastighed

3696 MHz (Quad Data Rate)

3800 MHz (Quad Data Rate)

2484 MHz (Dual Data Rate)

RAM bus

384 bit

320 bit

512 bit

Kerner

480

480

240

ROPs

48

48

32

Teksturenheder

60

60

80

Strømforbrug

250 Watt

225 Watt

204 Watt


(Vi kan pt. ikke få bekræftet antallet af ROPs og Teksturenheder på GTX570 - tag dem derfor med et gran salt)

 
Antallet af kerner på GTX 570 er, ligesom GTX480, 480 styks. Clockmæssigt er GTX 570 dog bedre med sine 732MHz på GPUen og 1464MHz for kernerne. Rammene har med sine 3800MHz ligeledes fået et nøk opad – dog på bekostning af en langsommere bus på 320 bit, hvilket gør hukommelsen en anelse langsommere end på det tidligere flagskib. Desuden har vi 1280MB til rådighed kontra GTX 480's 1536MB.


Tager vi et kig på de øvrige specifikationer, er der også noget at komme efter her. Som på den tidligere topmodel er der f.eks. understøttelse for HDMI 1.4a, med integreret 7.1 surroundsound og hele pibetøjet, og hvad der vel næsten er implicit, er der selvfølgelig fuld understøttelse af DirectX 11, som skulle være GeForces kæphest med seriens robuste arkitektur. Der er selvfølgelig også CUDA, så man kan bruge regnekraften til andet end spil, og 4-vejs SLI, hvis man har ALT for mange penge, og gerne vil sætte 4 styks GTX 570 sammen i ét system. Af andre spændende ting byder NVidia på PhysX og 3D-Vision, så man kan få en ultimativ spiloplevelse med forbedret spilfysik og 3D-briller.
Ydermere understøttes 4. generation af PureVideo, NVidias videohåndteringsteknologi, der tilfører hardwaredekodning af både MPEG2 og MPEG4, således at CPU'en i store træk ikke belastes ved afspilning af disse formater.

Samlet set virker det som om, at GTX 570 er hvad GTX 480 skulle have været: et kort med en stærk GPU, en god køler, og et nogenlunde acceptabelt strømforbrug. Om NVidia holder hvad de lover, i alt fra strømforbrug til støjniveau og ydelse, kigger vi på på de efterfølgende sider.

 

(Tak til Emillos for ovenstående afsnit)

Jones9000
 
Superbruger
Tilføjet:
07-12-2010 09:06:45
Svar/Indlæg:
817/109
Uhh ser meget godt ud.. :) men vil klart give dig ret i at hvis DX11 ikk er must vil jeg godt nok heller spare 900 og købe et 6870.. men lad os nu se når der kommer et 560 der virkelig kan være med til at presse prisen.. :)


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
07-12-2010 09:28:40
Svar/Indlæg:
15982/637
Tænkte nok det ville lande på de 2500-2600,- som jeg forudsagde 😛


kvist1992
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-12-2010 09:38:18
Svar/Indlæg:
3565/372
Hvorfor tester i med fuldstændig outdated drivere samt et lettere forældet system? Det giver da et skidt billede af ydelsen på GTX570 😕

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af kvist1992 d. 07-12-2010 09:41:47.


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
07-12-2010 10:08:01
Svar/Indlæg:
15982/637
#3: Fordi nogen af kortene ikke længere er tilgængelige (de er jo lånt og ikke ejet), så derfor bliver resultaterne herfra med driver version oplyst.
Om test systemet er forældet ? tja, et Phenom II 4 965 eller X6 1075T system ville ikke rykke mere ved resultaterne.

Havde jeg ikke allerede et GTX 580 havde jeg nok taget sådan 2 også.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Gripen90 d. 07-12-2010 10:22:19.


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
07-12-2010 10:26:55
Svar/Indlæg:
14079/622
->#3

Forældet system? CPUen brugt i testen yder iflg. TomsHardware som en AMD Phenom II X6 1090T i spil. Det vil sige, at det benyttede system faktisk afspejler et highend system meget fint. Men hvis du synes vi skal teste med en Intel Core i7-980X, skal du være meget velkommen til at donere. :yes:

Dog er det efter min mening mere relevant at teste med hardware, som folk realistisk set faktisk har råd til at have i deres maskiner - i stedet for at teste med hardware som 0,01% har til rådighed.


Du har til gengæld ret i, at enkelte kort desværre er testet med drivers af ældre dato. Dette sker desværre, da vi ofte skal sende grafikkort retur efter endt test - og det er jo selvsagt lidt svært for skribenten at teste med kort, der ikke er til rådighed. Sådan har det altid været. Det er vel ikke første gang du læser en anmeldelse herinde?


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Emillos d. 07-12-2010 10:27:32.


cyph3r_smurf
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-12-2010 10:42:42
Svar/Indlæg:
825/30
#5

Problemet er ikke at det altid har været sådan :) men at nogle driveropdateringer kan give noget der ligner 10-15% i mere ydelse.

Jeg kan sagtens forstå at i gerne vil sammenligne så meget som muligt, men problemet komme i at sammenligningen ikke fungerer optimalt hvis man står med et af de ældre kort og gerne vil opdatere, så får de måske 20% mindre ydelse end de regnede med.

Jeg vil ihvertfald opfordre til at lave et lille afsnit hvor man gør opmærksom på det 🙂 det er dog altid lækkert med nogle flere kort når man sammenligner.


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
07-12-2010 10:46:48
Svar/Indlæg:
14079/622
->#6

Well, det er jo netop derfor vi skriver, præcis hvilke drivers der er benyttet til hver enkelt kort. Jeg vil mene, at det er implicit, at man ikke kan sammenligne grafikkort med forskellige drivers 100% - uanset om driverne er relativt nye eller ej.

Om ikke andet har jeg skrevet det ind nu - så skulle der vidst ikke være nogen der er i tvivl. 🙂


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Emillos d. 07-12-2010 10:54:47.


ShArX
 
Superbruger
Tilføjet:
07-12-2010 11:04:04
Svar/Indlæg:
664/68
Sådan HWT...

nice at I er så hurtigt ude med review...

håber bare der snart kommer et kort fra Nv der kan presse hd 6850 prisen ned

tak for god læsning


cyph3r_smurf
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-12-2010 11:40:12
Svar/Indlæg:
825/30
#7

Lækkert :) Det er vidst også det eneste man kan sætte en finger på i det lækre review.

Tror ikke helt at alle ved hvor meget driveren egentligt har at sige.


ZubZer0
 
Superbruger
Tilføjet:
07-12-2010 11:57:21
Svar/Indlæg:
22/0
Fedt at se HWT ud før alle de andre!

God anmeldelse - nu er jeg bare rigtig spændt på hvad AMD kommer med om få dage :)


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-12-2010 12:09:48
Svar/Indlæg:
3011/103
Ligner bestemt et lækkert kort :yes:


Willson
 
Overclocker
Tilføjet:
07-12-2010 12:59:47
Svar/Indlæg:
103/1
#9 haha ja og så alle stavefejlene 🤡 😛


kvist1992
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-12-2010 13:08:40
Svar/Indlæg:
3565/372
#5 -> Altså selve reviewet er helt i TOP! Og lækkert I har været så hurtigt ude!

Og ja, sku lidt synd med de drivere 😕


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
07-12-2010 13:20:25
Svar/Indlæg:
4741/1690
#12
De bliver rettet i løbet af eftermiddagen, der gik koks i korrekturen.


ShArX
 
Superbruger
Tilføjet:
07-12-2010 14:32:30
Svar/Indlæg:
664/68
hvor blev den af ???

var NDA ikke ophævet ?


Supermadzen
 
Overclocker
Tilføjet:
07-12-2010 15:23:47
Svar/Indlæg:
287/19
Måske kan man finde et GTX 480 til 1500,- nu så ? :)


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
07-12-2010 15:36:09
Svar/Indlæg:
15982/637
Så er GTX 570 i handlen herhjemme ! http://www.komplett.dk/k/searc...


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
07-12-2010 18:12:02
Svar/Indlæg:
15982/637
Ah noget scheisse... så udskydes min bestilling på Gainward GTX 580 GS til februar 2011... så var det da 'godt' man nåede at lave en bekræftet bestilling på et stk almindeligt Gainward GTX 580... så må et GS og Non-GS køre SLi. 😕

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Gripen90 d. 07-12-2010 18:17:47.


TyskerJohan
 
Overclocker
Tilføjet:
07-12-2010 19:39:14
Svar/Indlæg:
26/14
er denne PSU i mit system for svag til et 570GTX?
18A på 12v linierne selvom der er 4
http://www.newegg.com/Product/...


Adolph
 
Superbruger
Tilføjet:
07-12-2010 20:02:08
Svar/Indlæg:
1369/75
Innovation/Teknologi - 5

Syntes det trækker lidt ned at kortet ikke engang er i stand til og bitstreame HD-lyd. På det punkt er ATI/AMD stadig foran. Rimelig stort minus for os der også bruger gaming riggen som bluray afspiller i hjemme biffen. Må hellere snart få lavet mig en HTPC 😳


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
07-12-2010 20:56:18
Svar/Indlæg:
15982/637
#19: Den skulle være fin nok 🙂


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
07-12-2010 21:04:09
Svar/Indlæg:
14079/622
->#20

Kortet understøtter da lyd igennem HDMI med HDMI 1,4a?
Eller forstår jeg ikke hvad du mener? 🙂


colombodk
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2010 00:27:48
Svar/Indlæg:
826/60


Adolph
 
Superbruger
Tilføjet:
08-12-2010 09:21:51
Svar/Indlæg:
1369/75
#22

Ja der kommer lyd ud i en dekodet LPCM kvalitet. Men den kan ikke bitstreame dvs sende det uberørte/rå materiale ud til din surround reciever og lade den afkode signalet.


SIOUX
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2010 11:11:53
Svar/Indlæg:
1478/40


Komplett har en del på lager .


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
08-12-2010 11:22:13
Svar/Indlæg:
14079/622
->#24

Ah okay 🙂


#27
SBHT
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2010 13:39:43
Svar/Indlæg:
812/133
Der er noget jeg ikke forstår ?

HD6870 understøtter da DX11 ? hvorfor skriver I at hvis man ikke har brug for DX11, så kan man gå efter HD6870 ?



wendigo
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2010 14:38:32
Svar/Indlæg:
1069/157
GTX285 = 520bit

GTX570 = 320bit

Når hukommelsen så er lidt langsommere end på et GTX285, hvordan tro i så det vil betyde rent ydelsesmæssigt?
Fordi det her kunne godt bliver afløseren til mit GTX285. Måske.


#29
SDK
 
Redaktør
Tilføjet:
08-12-2010 15:00:49
Svar/Indlæg:
573/108
#27
Fordi HD 6870 ikke er hurtigt nok i DirectX 11 sammenlignet med GTX-570.


#30
SBHT
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2010 15:41:30
Svar/Indlæg:
812/133
#29 Ok på den måde, men det understøtter jo stadig DX11, synes bare det var en underlig formulering, nok bare mig :)

Så vidt jeg lige kan se, er det da kun i Heaven Benchmark 2.0 DX11 hvor GTX570 virkelig sparker røv...

Nu har jeg 2 x HD6870, så jeg fristes til at køre en Heaven Benchmark 2.0 DX11 for at se om mine kan slå GTX570 (bare for sjov skyld)


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af SBHT d. 08-12-2010 15:46:04.


#31
SBHT
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2010 16:20:32
Svar/Indlæg:
812/133


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af SBHT d. 08-12-2010 19:35:42.


#32
SDK
 
Redaktør
Tilføjet:
08-12-2010 16:22:22
Svar/Indlæg:
573/108
Det er også den eneste benchmark (så længe) der benytter "rigtig" DirectX 11 😉
Jeg vil bestemt tro at 2 HD 6870 kan følge med GTX-570 i Heaven.


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
08-12-2010 16:52:42
Svar/Indlæg:
15982/637
#28: Et GTX 570 er ca det samme som 2x GTX 285 🙂

#31; Du skal da køre den i extreme tessellation (kan nøjes med 4xAA) 😛


#34
SBHT
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2010 17:15:17
Svar/Indlæg:
812/133
#33 Been there done that 😀

1920x1200
extreme tessellation
8xAA
AN 16x

Jeg fik FPS 24

Men testen GTX570 har udført, er næppe med extreme tessellation, er den ?


#35
SDK
 
Redaktør
Tilføjet:
08-12-2010 18:26:04
Svar/Indlæg:
573/108
SBHT jo det er den 😉 Den højeste setting i mine tests er altid med alt skruet op på fulde gardiner 😀


#36
SBHT
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2010 19:20:07
Svar/Indlæg:
812/133
#35 Ja okay 😲 hehe så må jeg heller lige køre en ny test, hvor der er samme opløsning, ved ikke om det gør så meget hehe 🙂

Det er sku da meget godt gået af en single kort :D nice nok, men glæder mig stadig til at se hvordan HD6970 kommer til at klare det...

Jeg beholder nok mine 2 nye HD6870 kort for en stund, de klare det sku okay :)




Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af SBHT d. 08-12-2010 19:35:33.