Test: Intel Core i5 2500K

Overclocking

En af de spændende ting ved at lege med en ny type cpu arkitektur, er naturligvis at se hvor meget ekstra ydelse man kan presse ud af den. Jo mindre transistorerne bliver, jo lavere kernespænding kan man køre med, og dermed også et lavere strømforbrug ved normal brug. Når man hæver clockfrekvensen øger man samtidig den samlede mængde strøm der løber igennem chippen i et givent tidsrum. Det øger varmeudviklingen, og giver ustabilitet. Derfor gør man ofte det at man hæver kernespændingen en anelse når ustabiliteten sætter ind, og så har man indtil nu kunnet give den lidt ekstra på BaseClock eller FSB, og hvis man har en Extreme processor kan man også bestemme multiplieren.

Fra og med Sandy Bridge er clockfrekvensen på bussen faldet til 100MHz, og hvis du vil overclocke din cpu skal du have fat i en "K" model. Alle de nye cpu'er har turbo funktion, så de overclocker sig selv automatisk så længe TDP er overholdt. Vores 2500K skruer eksempelvis op fra 1,6GHz ( fra hvile ! ) til 3,7GHz hvis du sætter en enkelt eller to kerner til at knokle. Det betyder at gangefaktoren er ret høj, nemlig 16-37. De pålydende 3.3GHz er at forstå som den maksimale frekvens alle fire kerner kan rende på een gang. K modellens force er at du kan sætte barren lidt højere i turbomode. Den grundlæggende multiplier kan ikke hæves over 33X på en 2500K, men Turbo multiplieren er åben. Så du får altså ikke en Core i5 der er låst fast på 4GHz når multiplieren sættes til 40, men en der svinger mellem 16-40 gange 100MHz, alt efter belastning. Hvis Speedstepping slås fra i BIOS, slår det samtidig turbo funktionen fra, og du får et multiplier maks på 33x. Det er i hvert fald sådan det ASUS bundkort vi har lånt opfører sig.

Den høje multiplier gør også at du faktisk kun behøver at hæve busclock med 3MHz for at få 100MHz hurtigere cpu, hvilket igen svarer til at hæve multiplier med 1. Så nu er der komma-inddeling på busclocken så du eksempelvis kan bruge 101,2 MHz x 44 for at ramme 4,45GHz. Det er en lidt anderledes oplevelse end de gamle core i5/i7 modeller hvor man oftest roder rundt mellem 150-230Mhz.

Der lader til at være en ret skarp grænse for hvor meget min 2500K ES vil være med til. På automatisk overclocking rammer den 4.3GHz, og med lidt ekstra fumlen rundt kommer jeg op på 4,5GHz.

Den går lidt højere end det, men krydser jeg grænsen til 4.6GHz lukker og slukker systemet. Til gengæld er det et ret stabilt overclock, og ikke mindst hamrende hurtigt.

Der kommer helt tydeligt skub i slæden. En superPI tid på 8,44sek er møghurtigt, og vidner om den kolosale regnekraft der er i Intels core teknologi. Cinebench 11.5 testen efterlader alle andre i støvet. Her skal du op og lege med en stor core i7 for at være med.

Strømforbrug

Men hvad så med strømforbruget. For en ting er jo at man kan klemme noget ekstra ydelse ud af spillen, men det er nok knap så sjovt hvis formanden for det lokale el-værk dukker op ved din hoveddør med en buket blomster og tre flasker rødvin for at ønske omegnens bedste kunde et godt nytår.

Jeg har igen brugt Core i5 750'eren som sammenligning, og målt strømforbruget ud af stikkontakten, både med og uden overclock. Første måling er taget når systemet er i hvile lige efter opstart, med cpu ved laveste multiplier. Så belastes systemet/cpu'en med programmet IntelBurn med Maximum indstilingen for at få cpu til at trække mest mulig strøm.

Core i5 750 er bygget på 45nm teknik mod 2500K's 32nm. Det viser sig tydeligt på strømforbruget. Ci5 750 systemet på standard clockfrekvens bruger den samme mængde strøm som 2500K systemet på 4,5GHz ved maks belastning. Ved standardhastighed sparer du 22,5% af strømmen med en 2500K, mens ydelsen er forbedret 20-40%. Og det er jo præcis det vi forventer os af en ny arkitektur. Lavere strømforbrug og højere ydelse på en gang.

Konklusion på næste side.