Layout / Design
Kortet vi har til test i dag er et AMD reference kort altså er det AMD's egen køleløsning der er monteret på kortet. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse at de 2 HD 6970 GPU'er producere en del varme, AMD's løsning på dette problem er at strække kortet 30cm og sætte køleren i midten. Ved at placere blæseren i midten af kortet presser den luften ud af begge ender og dermed henover hver kerne. Køleren klarer bestemt også jobbet med at køle det enorme kort der er dog lige et men. Kortet er vanvittigt stille i idle noget der blandt andet skyldes at kortet downclocker til sølle 150 Mhz når det ikke er i brug.
Under load ændrer billedet sig desværre lidt, dette er uden nogen former for tvivl det mest støjende grafikkort jeg nogensinde har testet. Køleren på dette kort har 2 indstillinger under belastning, den første minder om et Nvidia 400-serie kort for fuld tryk - altså larmende, men til at holde ud. Den anden indstilling er simpelthen absurd, medmindre man spiller med headset eller har skruet godt op for lyden, så syntes jeg at støjen er uudholdelig. Jeg ved ikke hvordan støjen bedst beskrives; men sidder du med et GeForce GTX260, og sætter blæserhastigheden til 50-70%, har du noget der tangerer.
Det kan dog bestemt ikke benægtes at køleren gør et godt stykke arbejde, i idle når kortet 46 grader og under load rammer vi et max på 84 grader hvilket er en fin temperatur for et kort af denne størrelse. Omkring kvaliteten er der ikke meget at sige, det virker godt skruet sammen og der er ingen billig plastik i syne. Langs toppen af kortet finder vi først en Crossfire port, og dernæst en meget lille knap, der kan være meget svær at spotte. Knappen har 2 indstillinger på standardindstillingen kører kortet 830Mhz på kernen med standard Vcore. Den anden indstilling er interessant for overclockerne derude, her skruer kortet op på 880Mhz og sender mere strøm til kernen. VIGTIGT! ved at benytte sig af denne knap bryder man fabriksgarantien, nogle producenter har dog udtalt at de vil lancere kort med en speciel garanti til dette formål.
Længst nede finder vi 2 stk. 8-pin PCI-E strømstik og sammen med PCI-E porten kan der i alt skydes 450 Watt igennem kortet. AMD anbefaler at man benytter en strømforsyning med mindst 700 watt, hvilket ikke nok ikke er nogen helt dårlig ide.
I fronten finder vi 1 stk. DVI tilslutning og hele 4 Displayport tilslutninger, denne store mængde af tilslutningsmuligheder er efterhånden standard på AMD kort.
Her kan man se HD 6990 sammen med et HD 6970 og HD 6850.
Mål og vægt:
Vægt: 1155 Gram
Længde: 30,5 cm
Bredde: Dual slot bredde (3.5/4cm)