Test: Eye-Fi Pro X2

Introduktion

Der var engang hvor ens netforbindelse fik man via et netkabel. Da det trådløse netværk kom frem og et trådløst netkort enten var PCI eller USB, men dengang var PDAen, som basalt set var en smartphone uden phone, stadig populær.  

Da de hverken havde PCI eller USB, kom der flere trådløse kort forklædt som enten Compact Flash eller den noget mindre SD kort. Det var da heller ikke med en hvis begejstring at jeg kan huske første gang jeg så et SD kort som var et netkort. Kortene kaldes også SDIO kort, men krævede en host som kunne styre den trådløse opsætning. PDAerne begyndte at komme med Wifi indbygget og så forsvandt interessen for SDIO. I mellemtiden så er Wifi blevet standard i mange produkter som smartphones og bærbare og de fleste hjem har en trådløs router stående. Enkelte digitale kameraer har indbygget Wifi andre (dyre) kameraer kan få ekstramoduler der gør at de kan overføre via Wifi så man slipper for kablet eller kortlæser.

Eye-Fi har taget den gode ide med SDIO og gjort noget genialt. De har gjort at kortet kun er afhængigt af én ting fra hosten, nemlig strøm og intet andet. Selve styringen af koder mm. Ligger på kortet, da et almindeligt digitalkamera ikke kan styre dette.