Software
KFA 2 Xtreme Tuner HD
På driver CD'en har KFA2 vedlagt deres eget Overclock program, noget jeg næsten missede idet det ikke fremgår nogle steder på kasse eller CD.
Billedet er taget fra min bærbar og derfor kan fan og voltage ikke justeres.
Programmet giver logisk nok mulighed for at overclocke dit nye grafikkort. Her kan justeres på core, shader og memory frekvenserne, ligeledes tillader programmet dig at låse blæser hastigheden hvis dette ønskes, og volten på coren kan også justeres. Programmet har også en profil funktion så man kan gemme sit perfekte overclock.
Xtreme Tuner HD er et fint lille overclock program som egentlig ikke giver anledning til nogle klagepunkter. Dog er det ikke bedre end MSIs Afterburner som giver brugeren mange flere muligheder og har et mere behageligt interface samt indbygget testprogram. Xtreme Tuner HD er et fint lille program som giver mulighed for lidt overclock men seriøst overclock bør stadig foregå i Afterburner, det er bare bedre.
Nvidia's forceware driver
Driveren brugt i denne test er den seneste nye fra nVidia, og derfor kan billeder samt beskrivelse variere en smule. Nvidia har udviklet deres eget overclocking program som vil blive en integreret del af driveren hvis programmet nTune installeres. nTune findes i pakken "NVIDIA system tools" sammen med andre værktøjer. Her er nTune ikke installeret.
Som det ses på billedet ovenfor er det nu muligt at komme ind i driveren ved at højreklikke på skrivebordet.
Når driveren åbnes kommer man direkte til 3D indstillingerne. Her er det muligt at justere på globale 3D indstillinger. Det er også muligt at indstille hvert program til at bruge bestemte indstillinger såsom AA eller AF. Endeligt er muligheden her for at fortælle driveren om grafikkortet eller CPU'en skal bruges til PhysX.
Næste punkt hedder skærm. Her er det muligt at stille på opløsning, farver, placering, rotation samt opstilling til flere skærme.
Programmet har også mulighed for at opdatere sig selv. Inde i systemopdatering har du mulighed for at sætte hvilket tidspunkt programmet skal kontrollere efter nye opdateringer.
Dette afsnit vil være åbent hvis man erhverver sig et nVidia 3D vision sæt. Så er der mulighed for at få 3D på de fleste spil. Der er dog mulighed for, uden 3D vision, at se hvilke spil der har god understøttelse for 3D.
I sidste punkt i driveren er der mulighed for at justere farve på skærmen til et specielt video indhold. Der er også mulighed for at indstille videobillede. Dette gør brug af nVidia PureVideo teknologien.