Layout / Design
Kortet her ligger i den høje ende af hvad Gigabyte tilbyder til Z77 chipsettet. Det betyder en sort printplade beklædt med blå kølere, som vi ofte ser det fra Gigabyte.
Køleprofilerne er lige høje nok til at min Danamics LMX køler kan komme i kontant med CPU'en, men denne er også utrolig stor. Min Noctua NH-D14 køler er en smule højere og kan fint være der. Der skal altså lige tænkes lidt inden man farer ud og køber en kæmpe køler til sit nye system. Pladsen rundt omkring soklen er ganske fin. Det er efterhånden standard at vi ser et 8-pin strømstik til CPU'en, og dette kort er ingen undtagelse.
Bundkortets tænd og sluk knap er sat ved siden af RAM pladserne, hvilket jeg også synes er den mest optimale placering for dette. Udover tænd og sluk knap er der også kommet en mindre genstart knap samt en reset BIOS knap. Ved siden af ser vi også et LED display der fortæller hvad der sker under BOOT. Hvis bundkortet skulle fryse er det derfor nemt at finde fejlen. Under tænd knappen og LED displayet er der kommet nogle målepunkter, således at der kan bruges et multimeter til at se hvor meget volt der præcist løber de forskellige steder hen.
Med en Sandy Bridge CPU er der mulighed for 2 grafikkort, hvor første PCIe x16 port køre x16, og nummer to køre x8. Når begge porte er i brug, kører de begge x8. Den sidste x16 port fungerer kun hvis Intel's tredje generations Core CPU kommer i soklen. Denne port kører x4. Alle disse port køre PCIe 3.0 hvis en tredje generations Core CPU bliver monteret. Derudover er det blevet til 3 PCIe x1 2.0 porte samt en traditionel PCI port.
Her er noget jeg er helt vildt med, nemlig masser af udvidelsesporte til fronten. Der er både lyd, FireWire, en TPM forbinder, 2 USB 2.0 porte, front knapper og lys, BIOS skifter, SATA 6Gb/s port og 2 USB 3.0. Det betyder altså at hvis man har et kabinet der har 2 USB 3.0 i fronten, kan man stadig drage nytte af den medfølgende USB 3.0 breakout boks for at få endnu flere USB 3.0 porte foran.
I baggrunden, lige ved siden af RAM pladserne ser vi endnu en USB 3.0 front forbinder. Det betyder at det er muligt med hele 6 USB 3.0 porte foran i kabinettet, det er noget jeg ikke har set før. Ved siden af alle SATA portene ser vi mulighed for at sætte et SATA strømstik i. Dette er for at give ekstra strøm til PCIe portene. Grafikkort trækker gerne strømmen til deres RAM via denne port, og med mange grafikkort er det en god ide med lidt ekstra strøm, for at være sikker på at grafikkortene yder sit absolut bedste. Vi har allerede set en enkelt SATA 6Gb/s port der er grå i bunden af bundkortet, her er to mere der også køre 6Gb/s igennem en Marvell controller og har mulighed for RAID 0 og RAID 1. Ved siden af de grå porte ser vi 2 hvide SATA 6Gb/s porte der køre igennem chipsettet, de sidste 4 sorte køre 3Gb/s og går også igennem chipsettet. Der er mulighed for RAID på både de hvide og sorte samtidig, og der er understøttelse for RAID 0, RAID 1, RAID 5 og RAID 10. Den øverste sorte port længest fra de hvide porte vil blive deaktiveret hvis der bliver smidt en mSATA SSD i bundkortet.
Nu fik jeg afsløret ved sidste billede at bundkortet her fået en mSATA port, men denne er vist også blevet afsløret på nogle tidligere billeder. Her er det muligt at montere en lille 1.8" SSD til brug af Intel's SSD cache teknologi, hvor de filer der bliver hyppigst brugt bliver lagt på den, sådan at de er hurtig at tilgå.
Liste over ind- og udgange:
-
1 x D-Sub port
-
1 x DVI-D port
-
1 x optical S/PDIF Out connector
-
1 x HDMI port
-
1 x DisplayPort
-
1 x eSATA 6Gb/s connector
-
4 x USB 3.0/2.0 ports
-
2 x USB 2.0/1.0 ports
-
1 x IEEE 1394a port
-
2 x RJ-45 ports
-
6 x audio jacks (Center/Subwoofer Speaker Out, Rear Speaker Out, Side Speaker Out, Line In/Mic In, Line Out)
På næste side kigger vi på BIOS'en.