Test: Intel Core i7 3770k

Bag om Ivy Bridge

Mange kender efterhånden Intel's Tick Tock strategi. Tock betyder at Intel blot har forbedret arkitekturen, som de gjorde med Sandy Bridge, hvor deres 32nm teknologi blev forbedret markant. Tick, som Ivy Bridge er, betyder at der er kommet en ny process teknologi, denne gang 22nm. Ivy Bridge har dog også fået et par Tock lignende ændringer, hvor den integrerede grafikchip skulle være blevet noget bedre.

Som skrevet, så er Ivy Bridge et Tick, men har også fået et par Tock's så at sige. Man er gået fra 32nm til 22nm, hvilket betyder mindre strøm og mere ydelse. Derudover har Intel tilføjet få nye instruktioner til Float16; VCVTPH2PS og VCVTPS2PH, der begger understøtter 16-bit Floating point til 32-bit enkelt præcisions formater. Derudover har Intel forbedret sikkerheden en smule, og der er kommet højere ydelse per clock.

DRNG står for "Digital Random Number Generator", og er en høj hastigheds nummer generator der kan generer kryptografisk nøgler. Denne nøgle er et centralt stykke information, der bestemmer den funktionelle produktion af en kryptografisk algoritme eller ciffer. Uden denne nøgle vil algoritmen ikke frembrige et nyttigt resultat. En kryptografisk nøgle bruges f.eks. i kryptografiske algoritmer, såsom digitale signaturer eller godkendelse af meddelelsesautentificeringskode.

AMD var den første til at introducerer en integreret funktion i CPU'en der hjælper med at beskytte systemet imod skadeligt software. Denne funktion blev introduceret sammen med Athlon 64 CPU'erne. Siden da har man bygget videre på denne idé, og Intel har nu med deres Ivy Bridge arkitektur introduceret SMEP; "Supervisory Mode Execute Protection". Det fungerer meget simpelt, hvor et program får et "flag" som Intel kalder det. Der er 4 forskellige "flag"; "Flag-0", "Flag-1", "Flag-2", "Flag-3". Får et program Flag-3 flaget, får det ikke lov til at ændre noget som helst i styresystemet, hvor et program med Flag-0 flaget får fuld adgang. Dette er der ikke understøttelse for i Windows 7, og det er stadig ukendt om det vil bliver understøttet i Windows 8, men funktionen er selvfølgelig allerede implementeret i Linux Kernel 3.0.

Som de fleste af os ved, så har Ivy Bridge også understøttelse for PCI-e 3.0. Dette giver dobbelt hastighed over PCI-e 2.0, hvor en x16 port kan levere op til 32Gbit båndbredde.

De fleste af os kender til Sandy Bridge og dens overclocknings muligheder, hvor der skal en K CPU til før der kan overclockes. BCLK blev låst, og ved blot 105Mhz kunne der opstå ustabilitet. Denne model har Intel valgt at opretholde, så der er ikke meget at hente på en non-K model. Intel har desuden hævet maks. multiplier på CPU'en, der går helt op til 63, så det er muligt med 6.3Ghz uden at ændre på BCLK. Med Sandy Bridge var maks. multiplier på 57. Der er også kommet flere forskellige RAM multipliers, hvilket betyder at det er muligt kun at hæve RAM hastighed med 200Mhz ad gangen, hvor man med Sandy skal hæve hastigheden med 266Mhz. Det giver mulighed for f.eks. 2Ghz RAM.

Intel har fokuseret meget på at få pustet lidt mere liv i den integrerede grafikchip. Der er gået 30% af de 1.4 milliarder transistorer til GPU'en, hvilket ialt er 42 millioner transistorer GPU'en har fået. På Sandy Bridge gik kun 20% af de 1.16 milliarder transistorer til GPU'en, hvilket kun er 23,2 millioner transistorer, så GPU ydelsen forventes at være forbedret markant. Dette giver selfølgelig også en del bedre ydelse med Quick Sync. Oven i hatten har Intel smidt DirectX 11 understøttelse i, samt mulighed for op til 3 skærme på samme tid.

Intel har lanceret en række CPU'er under denne arkitektur, både til bærbare og stationære. Der er desuden kommet et par nye trådløse netkort til bærbare computere.

Der har været meget hype omkring Intel's nye transistorer, som denne arkitektur gør brug af. Helt essentielt giver disse transistorer mulighed for højere ydelse per clock samt mindre strømforbrug. Det er disse der er med til at give Ivy Bridge deres lave TDP på 77Watt.

Størrelsen

Ivy Bridge er blevet 35% mindre end Sandy Bridge, samtidig med at der er kommet 40,7% flere transistorer. Jeg har set flere rundt omkring der nævner høje temperaturer med Ivy Bridge, og her er synderen altså. Så mange transistorer pakket så tæt sammen i sådan en lille CPU vil altså udvikle en del varme. Sandy Bridge havde jeg i forvejen svært ved at køle ned ved de høje hastigheder, og især Sandy Bridge-E havde jeg svært ved at holde kold.

På næste side kigger vi på hvad de nye Tri-gate transistorer egentlig har at tilbyde.