Test: AOC e2251Fwu skærm

Skærme d.  07. august. 2012, skrevet af Renissen2 1 Kommentarer.  Vist: 13905 gange.

Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: Renissen2

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1231,00
Produkt udlånt af: AOC
DK distributør: Komplett.dk

Introduktion

Denne gang ser vi på en transportabel 22" Skærm fra AOC med udelukkende USB tilslutning. AOC kalder det en skærm for businessmanden med behov for en større skærm til sin præsentation eller for en med behov for 2 skærme f.eks programmøren eller CAD tegneren.

Selve kassen er en ganske almindelig brun papkasse, som tingene ligger rigtigt godt beskyttet i. Udover kassen er der så et rigt dekoreret og farvet omslag af pap. Det viser meget tydeligt , at vi her har at gøre med en bærbar LED skærm med USB tilslutning og at den vel at mærke er USB strømforsynet og kan bruges som ren Plug & play til både PC og Mac.

 

AOC eller Admiral Overseas Corporation som de oprindeligt hed, kan dateres tilbage til 1934 hvor de producerede fjernsyn. Admiral Overseas Corporation er grundlagt i USA, men har senere stiftet afdelinger i Kina og Taiwan. Efter de i 1979 startede op i Taiwan påtog de sig navnet AOC. I dag er AOC en global spiller på IT og forbruger markedet. AOC's mission er at bringe forbrugeren ægte værdi og fantastisk service til en konkurrencemæssig god pris.

"I næsten 20 år har pakkeløsningssælgere og andre forhandlere kunnet stole på vores høje kvalitet til lav pris på CRT og LCD skærme"- skriver AOC på deres hjemmeside.  

 

På næste side ser vi på hvad der gemmer sig i kassen.

IgIbUu
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-08-2012 19:32:36
Svar/Indlæg:
639/66
interessant test, har tit spekuleret over hvor godt det virker med usb til skærm.