-> #29
Fra artiklen:
"Det eneste der kunne have sprunget karakterskalaen, ville være, hvis de havde lavet et custom vandkølingssystem, og havde elimineret den vilde blæserlarm fra de højtydende grafikkort. Det må siges, at være det ultimative sidste ønske fra mig, for at det kunne være en maskine, jeg ville kunne finde på at købe."
"Innovation/Teknologi - 5
Samarbejdet Komplett og Nvidia imellem, har været helt perfekt. De har formået at skabe en maskine, med de nyeste og bedste komponenter tilgængeligt på markedet, og sammensat i én maskine, for at vise, hvad det bedste af det bedste kan yde. Det bedste af det bedste, giver karakteren 5."
Er der noget specielt innovativt, ved en computer bestående af markedets dyreste komponenter til en ditto pris?
Er der tilbragt markedet noget nyt, teknisk set?
Ikke hvis du spørger mig.
Sammenlignet med eks. Skulltrail, er der ikke noget specielt innovativt over, at sætte en kraftig CPU sammen med markedets hurtigste grafikkort. Havde Komplett eksempelvis fået en eksklusiv aftale med nVidia/AMD om et særligt high-end grafikkort, RAM, SSD el. lign. - kunne man tale om, at man havde været innovative. Eller, måske solgt computeren - som anmelderen selv er inde på - sammen med en speciel køleløsning (som jo er set gjort), og derigennem været innovative. En computer, der yder godt, men larmer som en jetjager, er hverken nyt eller innovativt. Det har vi set siden slutningen af 90'erne.
Derudover, og det hænger lidt sammen med nedenstående, så er der jo heller ikke noget nytænkning i at samle computeren for kunden. Det er der jo flere producenter (og butikker sågar) som har gjort til deres levevej.
En sådan betragtning/konklusion som ovenstående, stiller Komplett i en lidt plat situation, og HwT fremstår som værende yderst ignorant ift. resten af markedet.
Det havde ikke krævet mange minutter at tænke: "Hey. Jeg undersøger lige markedet."
"Bundle/Tilbehør - 5
Alt var samlet på forhånd, klar til brug. Men en købt PC, vil have alle cd'er, manualer osv. med. Fedt at maskinen er samlet ved levering, og med viden om, at man får alt med ved et køb, gør at karakteren kun kan være 5."
At alt var samlet på forhånd og at det fungerer ER nice. Men, når man køber en færdigsamlet computer, ER det så ikke også forventet at det rent faktisk fungerer? Det er vel ikke sådan, at et 5-tal gives for hvad der forventes, for hvordan vil I så give karakterer for dem som giver den 110 % og leverer et rigtig fedt produkt?
"... at man får alt med ved et køb, gør at karakteren kun kan være 5."
Så ifølge jeres udmåling, vil en anmeldelsen af en DVD-film give karakteren 5, fordi man får filmen, eftersom det er dét man har købt? Ingen ekstra karakterer for medfølgende merchandise, ekstramateriale/bonus-disk, ingen ekstra karakterer for flot indpakning (eller indpakning i det hele taget)? Der er kun karakteren 5, fordi man får det man har betalt for.
Hvordan retfærdiggør I så, pointgivningen ved jeres test af bundkort, grafikkort, etc.?
Jeg kan godt forstå, at folk synes at et 5-tal i bundle/tilbehør hiver den samlede karakter op på et falsk grundlag, da det nok var forventet, at et 5-tal gives hvis nu:
- der havde fulgt nogle fede spil med
- et gavekort på et vist beløb
- et lille brev hvor der står "tillykke med, vi håber du kan lide..."
- en lækker dame
- en plakat
... I ved. Tilbehør.
At man køber en færdig computer, og at der følger en manual med, bør ikke give karakteren 5. At man køber en computer, og at der ikke følger en manual med, bør give en dårlig rating.
"Design/Layout - 5
Det for mig, pæneste kabinet man kan købe, hvis det skal være stort og rumme alt det, man nu kan have brug for. Udsmykningen med grønne blæsere, var rigtig fint tænkt, men ærgerligt man ikke havde valgt den samme farve, som den medfølgende blæser har, nemlig blå. Man kunne også have valgt at skifte den store 200mm blå blæser ud, for at give et mere ensartet look. Men det er ikke nok, til at få mig ned på en 4'er."
Herunder ville man måske forvente en udmåling af produktets æstetiske fremtræden. Anmelderen pointerer selv støj og kabelføring. Om man kan lide designet, er for mange en smagssag. Men når der er tale om et færdigt produkt, vil man i de fleste tilfælde også kigge på det tekniske bag designet.
Valg af komponenter til køling: passer de ind med det overordnede billede? Er det nemt at skifte komponenter? Oser det kvalitet, eller er det konfi-lys for skillingen?
Det designmæssige (om hvorvidt det overhovedet er et fedt kabinet), kan skal jeg ikke personligt gøre mig til dommer over. Men jeg synes nu, at der findes et væld af eksempler på, at høj ydelse, godt kan kombineres med funktionalitet, uden det skriger "banjo, skørter og lavprofil-dæk".
Set i lyset af anmelderens pinligt ringe tid afsat til at retfærdiggøre valget mellem karakteren 4 eller 5, ser jeg intet der viser hvorfor man overhovedet er nået op til karakteren 4. Der er billeder, bevares, men man får reelt ikke en beskrivelse af, hvorfor den høje karakter gives, andet end ovenstående, andet en betragtninger de fleste teknisk begavede nok godt kunne have gjort selv.
Så, retfærdiggørelsen af anmeldelsen er, at den er til Hr. og Fru Jensen med penge på lommen, men ovenstående tyder på, at deres subjektive vurdering af kategorien 'design/layout' overlades til dem selv... nåja, med undtagelse af, at den altså for topkarakter ud fra valget mellem grønne eller blå blæsere, samt kabinettets fysiske fremtoning.
Pinligt!
"Ydelse - 5
Der kan ikke sættes en finger på ydelsen i denne test, men jeg kunne godt have tænkt mig, der havde været mulighed for at overclocke lidt på denne maskine, men grundet reglerne, er det nu engang sådan."
For den pågældende CPU, konfiguration af grafikkort osv. - sikkert ikke. Men det er, som tidligere pointeret, inden for dette segment. Det er som gamer-PC den skal måles og vejes, intet andet.
Men jeg synes, at HwT kunne stille sig selv bedre, ved - som under 'innovation/teknologi', lige at kigge på markedet og se hvad der ellers tilbydes af lign. løsninger.
"Pris - 5
Det kan godt ske, mange bliver overrasket over, at høre prisskiltet, på hele DKR 40.000,-, for det gjorde jeg. DKR 40.000,- man kunne gøre så mange ting, for den slags penge, og at tænke sig, det ligger i en maskine, er helt vildt. Set på ydelsen kontra prisen, syntes jeg karakteren 5 er det eneste rigtige. Man får den nyeste vildeste færdigproducerede tilgængelig maskine på det danske marked!."
Den evige mare. Og faktisk, synes jeg at det er hér anmeldelsen ikke fejler 100 %
Man kan sikkert samle noget lign. for et en brøkdel af beløbet, men så er det ikke top-komponenterne. Det kan godt ske, at jeg er lidt skadet af, at jeg bare gerne vil have at tingene skal fungere. Men jeg skal gerne redegøre for, hvorfor jeg synes at karakteren 5 er fair.
Ser man på prisen for de individuelle komponenter:
Kabinet - Cooler Master Cosmos II - kr. 2.500,-
Bundkort - Asus Rampage IV Extreme LGA 2011 - kr. 2.900,-
Processor - Intel i7 3960X Extreme 3,3GHz 15MB L3 cache 6 kerner Hyper-Threading - kr. 7.400,-
Processor køler - Corsair H100 - kr. 800,-
Hukommelse - Kingston T1 1866 MHz 32GB - kr. 2.000,-
Grafikkort - 2 stk. GTX690 4GB (dvs. 4 kerner, 2 kerner på hvert kort) - kr. 8.000,- stk./kr. 16.000,-
System disk - 2stk. Intel 520serie SSD 240GB (Raid 0) kr. 1.900,- stk./kr. 3.800,-
Optisk drev - Lite-on IHBS112 BluRay - kr. 700,-
Strømforsyning - Cooler Master Silent Pro Hybrid 1300Watt - kr. 2.400,-
Samlet: ca. kr. 38.500,-
Hvis man skulle have fundet delene selv og samle det hele, sparer man altså "kun" kr. 1.500,- jf. dagens priser (Komplett, Proshop, og andre hvor varerne står til at være på lager/tilgængelig).
Set i lyset af, hvor lang tid det tager at installere Windows, opdateringer og alt andet, er kr. 1.500,- ikke en hamper pris givet ud, for en der samler tingene, installerer OS, opdateringer, etc. - så den er køreklar når kunden kommer og afhenter den.
Der er bygget en hel industri op omkring det, vedr. NLE's og andre workstations. Jeg synes ikke, personligt, at der er noget fedt i at give kr. 40.000,- for en computer hvor alt bare er det vildeste af det vilde. Så hellere en mere balanceret løsning.
Men, får du hvad du betaler for?
Det gør du.
Er alt det andet omkring computeren så, så forfærdeligt fedt?
Ifølge ovenstående anmelder, så ja.
Ifølge sund fornuft? Nej.
Der burde følger en t-shirt, et spil, en lækker dame, med. Der burde være noget ekstra - for det koster sgu ikke Komplett kr. 38.500,- at samle ovenstående maskine (det er sikkert tæt på), men den havde, for mig, bare tjent de ekstra point hjem, hvis man rent faktisk havde følelsen af, at de havde gjort andet end at tage nørdens vådeste drømme og proppet de fleste af dem i ét kabinet.
Det kan så godt ske, at de har det. Men så får anmelderen det ikke kommunikeret ud, og Komplett ser platte ud, og HwT ser ud som om de ikke aner hvad der sker på resten af markedet.
Som sagt.
Der er andet og mere end spec. at kigge på.