Software
Til bundkortet medfølger en række software til at få det mere ydelse og fornøjelse ud af produktet. Vi vil her se på ASUS Vibe, ASUS AI Suite II og ASUS WebStorage.
Her ses ASUS's AI Suite II, som er en slags kontrolpanel, hvor man ellers kan finde indstillinger for både CPU, GPU og diverse indstillinger. Det er også muligt at holde øje med temperatur på CPU og bundkort, samt frekvenser for CPU'en via programmet. Programmet kan desuden også opdatere BIOS fra windows af, hvilket gør det utroligt nemt at downloade og installere den nyeste version af BIOS.
Inde i ASUS's AI Suite II findes deres TurboV EVO, som er et overclocking værktøj, hvor det er muligt at ændre frekvens på CPU, multiplier og volt. Desuden kan man også vælge at den automatisk skal tune/overclocke PC'en, hvilket den faktisk gør udemærkedet. Vi kom dog her kun frem til det selvsamme overclock vi tidligere nævnte på CPU'en, nemligt de 3333MHz. Denne gennemgang giver dog også et boost på GPU siden, hvilket resulterede i en øget GPU hastighed fra 600MHz til 773MHz, et automatisk overclock på 11% på CPU og 28% på GPU er rigtigt flot klaret.
ASUS har også været så "venlige" at smide deres bud på et stykke lager software til automatisk oplagring på nettet. Her får man 2GB gratis plads til opbevaring af sine filer. Softwaren minder en del om lignende løsninger som f.eks. Dropbox, hvor man får en mappe som er tilknyttet sit webstorage på internettet. Når man så smider en fil derind bliver den lagt på nettet og man har altså filen gemt både på PC'en og på nettet, hvilket er smart hvis nu PC'en skulle gå ned eller man vil tilgå filerne fra en anden computer. Princippet er godt nok, men det føles som om softwaren måske har brug for lidt finpudsning endnu.
Et af problemerne med softwaren er blandt andet den måde hvorpå den ligger filerne op i skyen på. Drevet er tilsluttet som et netværksdrev af en art, så filerne ligger ikke direkte på din computer. Det kan selvfølgeligt være smart nok, da de så heller ikke fylder unødvendigt, men ikke desto mindre gør det at man ikke kan redigere i filer direkte på drevet. Man skal hente filen ned på sin computer, gemme den og ligge den op i skyen igen. Samtidigt med skal man også vente på at filen uploader med et "copying" vindue, som kan ses ovenover. Disse processer kan tage lang tid og gemmes ikke automatisk til senere, hvis du har brug for at lukke computeren ned.
Desuden oplevede jeg flere gange at programmet opførte sig mærkeligt, under installationen opfanger AVG programmet som en virus (på grund af den automatiske restart af PC'en), samtidigt begyndte programmet lige pludseligt at installere sig selv igen uden videre. Med andre ord er der lidt skavanker som der skal kigges på inden jeg ihvertfald ville tage programmet i brug på daglig basis.
Det sidste program der var på banen er ASUS's ASUS Vibe, som er en service med forskellige underholdningsmedier, bl.a. musik, film, ebøger osv. Desværre for os danskere er der INTET af dette indhold tilgængeligt for os i øjeblikket. Vi får altså et stykke software med i pakken som er stort set nyttesløst, jeg sad ihvertfald selv og følte mig en smule snydt da programmet reelt ikke kunne noget som helst.
Nu da vi har kigget på det software der følger med til bundkortet. På næste side tager vi et kig på hvordan bundkortet yder i forskellige tests.