Layout / Design
Så kom vi frem til Layout og Design delen. Som altid vil jeg lige gøre opmærksom på at smag er forskellig, jeg vil dog forsøge at holde det så objektivt som muligt. Derudover vil jeg i så vidt omfang som muligt forklare lidt om materiale valg samt hvad der er godt og skidt ved materialerne som der er valgt til DS112.
Men lad os starte fra en ende af, DS112 er næsten 100% plastik, den er generelt holdt i hvid, med nogle sorte nuancer rundt omkring. At den er rent plastik er dog ikke nødvendigvis negativt, DS112 føles faktisk rigtig robust og i mit tilfælde passer den også så godt i farverne at den ikke bliver bemærket inde i min stue hvor den stod.
Men lad os kigge lidt på den.
På fronten af er den holdt i sort og hvide farver, hvor panelet med dioder og tænd sluk knappen er holdt i sort. Der er 4 dioder, en blå diode helt nede i bunden som lyser når NAS'en er tændt, 3 grønne, en med en generel status, en med netværk og en diode til når disken arbejder. Selvom dioderne ikke er dicideret skarpe kan de godt virke forstyrrende hvis man har NAS'en stående et synligt sted, der kunne derfor godt have været lidt mindre knald på dem.
Derudover er der ikke meget at nævne til fronten.
Begge siderne er identisk, siden er holdt i hvidt med sorte føder og et stort Synology logo hen over siden, logoet er rillet så den i princippet får lidt luft ind den vej.
Bag på finder vi alle stik, ligesom vi finder Serienummer og mac adresse samt en 60x60mm blæser. Vi har her 2 USB 3 porte, en LAN port, et E-sata stik samt et AC stik. derudover er der også en kelsington lås. I toppen og bunden finder vi hullerne til hvor kabinettet skal skrues sammen.
Skiller vi toppen og bunden fra hinanden, kommer vi ind i selve kabinettet. Her ser vi en lille smule af bundkort. De synlige stik til LAN og USB indgang samt blæseren og SATA connector. Hele overfladen er fritlagt, dvs. det er bare at ligge en harddisk på, skubbe den ned i sata porten og monterer de 4 skruer som følger med. Super let. Dog kunne det have været interessant hvis de havde lavet en løsning hvor der slet ikke var behov for værktøj.
Med harddisken monteret er der lige pludselig ikke så meget af printkortet blottet, monteringen er rigtig simpel.
Hvis vi nu tager et kig under den plade som holder harddisken vil vi bemærke hvorfor der er riller i Synology logoet. Selve printkortet ligger her, skjult fra nysgerige sjæle og klar til brug.
Alt i alt synes jeg Synology DS112 er et rigtig nydeligt produkt, den er holdt i simple farver, lidt ligesom vi normalt kender det fra synology, derudover er der ikke noget specielt ophidsende ved designet. Hvis jeg skal komme med noget kritik må det være at dioderne er så kraftige som de er, hvis den står i nærheden af fjernsynet imens der vises en film virker det meget forstyrende.
Men lad os tage et kig på hvordan vi installerer maskineriet.