Software
I dette afsnit vil jeg gennemgå nogle af de funktioner telefonen byder på, og jeg vil supplere med en del screenshots.
Forsiden på telefonen er meget overskuelig, og en ting der er meget anderledes end mine tidligere telefoner, er, at man kan lave ikon-genveje på ”skrivebordet”. Telefonen er opdelt i en grid på 24 felter, så man kan flytte rundt på de genveje man nu vil have. Ikonet i midten af bunden er applikationsviseren. Her kan man se alle de programmer, man har installeret, og derfra kan man trække en genvej ud på ”skrivebordet”. Man kan lave mapper, så man får bedre styr på alle sine genveje.
På PadStation er ”skrivebordet” inddelt i 48 felter. Ikoner på Padfone og PadStation følger ikke med over på hinanden, hvilket jeg synes, er helt genialt. Så man kan have en type præferencer, når man bruger PadStation, og en helt anden når man bruger Padfonen.
Email programmet er lidt mere opdateret end, jeg har været vant til på en smartphone. Det grupperer alle e-mails, så ”samtaler” er samlet, hvilket gør det usædvanligt nemt at tilgå samtaler uden at skulle gennemgå hele sit e-mail lager.
Galleri:
Når man har taget billeder eller video og vil se dem, får man via det avancerede galleri et godt overblik over det hele. Videoer og billeder bliver inddelt i kategorier, hvor man kan sortere efter dato, placering etc.
Musik afspiller:
Simpel afspiller, hvor man som i galleriet kan sortere, dog efter lidt andre typer så som album, kunstnere og sange.
Applocker er en App, hvor man kan "låse" de forskellige apps, man har på telefonen. Man indtaster en adgangskode, og derefter vælger man de enkelte programmer, som man vil have beskyttet af en kode. Man skal så indtaste koden hver gang, man vil åbne programmet. Man skal bare huske på, at "seneste apps" ikke vil vise nogen programmer, når man har applocker aktiveret. En rigtig fin app, som gør, at man kan være rimelig sikker på ingen andre får fat i nogen oplysninger, man ønsker at gemme - eksempelvis sine beskeder.
Påmindelseskalenderen er en udvidet form for kalender, hvor man får et lidt andet overblik over hvilke ting, man skal nå.
Supernote er en super smart notesbog, hvor man hurtigt lige kan skrive og indsætte billeder, video lyd etc.
Asus Vibe er på dansk et legecenter, hvor man kan finde musik, spil og radio. Et sted, hvor man kan få fat i en masse gratis spil og musik. Det er Asus' bud på en "App store/Android store", som de kalder for "One Stop Entertainment Destination". Det var dog ikke alt musik, der virkede. Der er dog knap så mange muligheder som med Android store i forhold til spil.
Asus Power Widgets er et menupunkt, man kan trække ned fra toppen af skærmen (på telefonen) , hvor man kan tænde/slukke for mange af de funktioner, der bruger meget strøm, og som man selvfølge bruger rigtig meget. En genvej til de mest skiftende indstillinger ihvertfald for mig. Der kan man også aktivere den "strømbesparende" funktion. Der kan man indstille om, man via det strømbesparende system vil slukke for de funktioner, hvis de ikke bliver brugt. En rigtig fin detalje, der helt sikkert vil være med til, at man ikke bruger unødig strøm.
Navigation:
Googles egen navigation er nem at bruge, og den er lynhurtig til at finde vej, ydermere viser den dig én eller flere alternative ruter. Et godt oversigtsbillede og der er på startsiden de sidste destinationer tilgængeligt. Det er dog ret usmart, man ikke kan vælge, hvilken by man vil til, og så derefter hvilken vej. Man skal kunne huske vejen, og så finder den selv ud af, hvor man skal hen - dog hvis du vil til "Gormsgade 5" - som både findes i København og Esbjerg, vælger den Esbjerg. Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvordan man kommer til Gormsgade 5 i København. Underlig fejl i et ellers lækkert navigationsprogram, som har Google Streetview. Fed detalje.
UPDATE: Jeg er sidenhen blevet gjort opmærksom på, at man ved at bruge "komma" kan skrive byen, man vil søge på. Det virker nu noget mere smart og hurtigt at søge, man skal dog stadig vide hvordan byerne staves, for ellers finder den ingenting. Det skal dog siges at Navigation stadig er i en beta, så de får det nok rettet på et tidspunkt - ved at bruge "maps" programmet får man en oversigt over, hvilke forskellige steder Gormsgade findes.
Tastaturet:
Tasteturet er meget anderledes, end hvad jeg har været vandt til, både på iPhone og andre Android telefoner. Der er meget bedre stavekontrol med, og tasteturet virker meget bedre og man rammer ikke rigtig sådan forkert, den hjælper ihvertfald med at rette ordene, så man ikke for skrevet alt for meget volapyk.
Google Now (billederne er fra Samsung Galaxy S3)
Google Now (Google Nu på dansk) er en smart samling af flere af Googles tjenester i et. Den smukke tanke ved Google Now er at den selv finder tingene frem uden at du skal bede den om det. Google Now består af flere elementer:
Voice input - Her kan man spørge Google, sætte en alarm mm. vha af sin stemme. Det kræver dog et sprog som den understøtter.
Alle de store er der også afrikanske, men af nordiske mangler dansk, da der ellers er svensk, islandsk, finsk og norsk. Indrømmet jeg har en elendig udtale, så på norsk "hvordan er vejret" får Google Now det til badetemperatur ... hmm - så går det noget bedre på engelsk. Man kan selvfølgelig også skrive sine søgninger.
Cards - Google har flere små "info kort"som vejr, trafik, næste møde, rejse (med offentlig transport), flyafgange, rejse (oversættelse, valutaomregning, attraktioner, tidszone i hjemland), places, offentlige advarelser , film, hoteller, restauranter og meget mere.
Nogle af de fede features (som desværre ikke virker i Danmark endnu) er integrationen med gmail. Så når du modtager en ordrebekræftelse af en vare, så tracer den pakken for dig og mange andre ting. Hvis telefonen står til dansk, så virker kort delen, dvs. at den automatisk fortæller dig hvor langt er der til arbejde og hjem.
Nogle gange kan den dog godt blive forvirret hvis man tager en "ulogisk" rute, fx. rejser noget længere for at minimere gange man skal skifte. Så når jeg er på vej på arbejde i Hvidovre og tager via Valby, så kommer den nogen gange med "hvis du tager hjem nu", så tager det x,x timer) når jeg er i Valby på vej til arbejde. Hvis du har søgt efter en adresse i Google Maps, så viser den også ruten automatisk.
En fed feature er at den også kigger i din kalender, så hvis der er adresse på, så beregner den selv hvornår du skal tage af sted for at nå det. Den ligger som en notifikation i topbaren.
Photosøgning - en integration af Google Goggles der gør det muligt at søge vha. af billeder.
En god gennemgang af Google Now (på dansk) http://www.youtube.com/watch?v=03mcf9t_WzQ
Desværre er funktionaliteten afhængig af sproget på telefonen, så hvis den står til dansk er der ikke nær så mange muligheder som hvis den står til Engelsk og mange af Gmail integrationstingene med f.eks. pakkesøgning virker ikke umiddelbart. Men der er ingen tvivl om at hvis det bliver mere udbygget også til dansk, så er der et virkelig godt potentiale i Google Now
på næste side, benchmark