Introduktion
Det er blevet en næsten endegyldig sandhed at hvis du printer meget, så skal man have en laserprinter. Men igen, jorden er ikke længere flad og Skoda laver gode biler. Nej det er ikke pixelfejl , men nærmere resultatet af en personlig oplevelse. Førhen kostede en laserprinter en mindre formue og den private forbruger ville hellere bruge friværdien i hytten på en bil end en printer. Derfor var blækprinteren og nålprinteren de eneste muligheder og selv dengang kostede de en formue. Heldigvis forsvandt nåleprinterne med deres larm ud af de fleste hjem. Samtidig faldt blækprinterne så meget at alle havde råd. Nu er den almindelige laserprinter på samme vej og farvelaserprinteren er også på vej. faktisk er testens minolta 1300w faldet så meget i pris at en ny toner er på samme prisleje som printeren. Et fænomen som ellers kun er kendt fra blækprinteren.
Nu skal man ikke gå fuldstændig i estase og tro at det er en gavebod, for toneren eller blækpatronen der medfølger en ny printer indeholder typisk betragtelig mindre end en almindelig toner/patron, minoltaen er der kun 1500 sider. det er dog alligevel en del, men firmaerne bag har dog flere teknikker til at gøre livet mere besværligt. Der findes en del kneb , men to har vi set før. Den ene er printersoftwaren den anden er chiplås. Softwaren er typisk indstillet til at en patron kan printe x antal sider med en given dækningsgrad. typisk softwaren vil advare ved fx 10% rest hvilket kan svare til flere hundrede sider. Både fordi at der måske mangler 150 sider før den har nået den maks side antal ved netop den dækningsgrad , men også alle de sider hvor dækningsgraden har været lavere end softwarestandarden. Enkelte software nægter simpelthen at printe mere. Der kan dog på nogle typer printere betyde skade hvis den løber tør ..ifølge producenten. Et trick var at tage patronen ud og sætte den i igen og vupti printeren troede det var en ny patron. Nu er producenterne ikke dumme, de indfører såkaldte chiplæsere den gavngivtigt kan aflæse hvor meget der er tilbage af print. Underligt nok gør de chips at man ikke kan narre den enten ved at printe mere eller genfylde den. Minolta 1300w skulle gå i rensemode når den selv mener at den er tom og hastigheden sættes med med 70% ! Heldigvis bliver der udviklet kopichips der kan narre systemet.
Når vi taler refill , dvs. at man genfylder en patron til en laser eller blækprinter, så findes der et utal af måder at gøre dette på. Normalt er det den absolut billigste måde at printe på. Dog skal man være opmærksom på at netop den toner/blæk man fylder på er beregnet til denne type printer.
Alternativer til originale patroner
Hvis man ikke vil have beskidte fingre, eller har ti tommelfingre er der også løsning for de fleste printere, nemlig en uoriginal printerpatron, der dog primært er udbredt på blækmarkedet. Dog er der igen en finte fra printerproducenterne, nemlig om patronerne er inklusiv printerhoved eller ej. Som hovedregel er mærkerne HP og Lexmark med indbygget printerhoved i patronen og Epson og Canon er uden. Argumentationen er at med en fx HP printer skifter man printerhovedet hver gang man skifter patron, og derfor er printerkvaliteten bedre. Det betyder omvendt også at printerhovedet, der sjovt nok er patenteret elektronik ikke sådan er til at kopiere. Jeg har personligt haft den medtaget Epson Stylus Color 740 blækprinter hvor at printerhovedet ikke sidder i patronen, og den skriver stadig selvom den har adskillige sider på bagen og år for den sags skyld.
Patron med printerhoved (her til Lexmark) Da en blækpatron dybest set er en beholder med en svamp så er det logisk nok at HP/Lexmark patronerne med elektronikken ikke kan konkurrere med de uoriginale patroner til fx Epson og Canon. Som note skal det da lige tilføjes at man kan købe HP/Lexmark blækpatroner som er genfyldt.
En patron uden printerhoved (her til epson)
