Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: jmose

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 2850,00
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: MMD

Layout / Design

Bundkortet er, ligesom alle andre bundkort i G1. Killer serien, blevet grøn og sort. Gigabyte har også gjort kortet lidt bredere end et normal ATX bundkort, for at kunne få plads til alle komponenterne.

 

Bundkortet er ikke lavet til at skulle overclockes på minus grader, men man har alligevel minimeret kondesatorer omkring soklen, og de 16 faser skal nok sørge for at selvom man smider minus grader på kortet, kan det stadig levere varen. På billedet ser vi også mulighed for at smide vandkøling på til de 16 faser, hvis man alligevel har vandkøling i resten af systemet.

 

Oppe i højre hjørne ser vi også et par funktioner til overclockeren, hvis man nu skulle vælge at smide minus grader på CPU'en. En genstart, start/sluk og en BIOS reset knap ser vi her sammen med målepunkter til et multimeter, for at kunne se den præcise spænding der gives til de forskellige komponenter. Vi ser også et LED display der fortæller hvad der sker under opstart, så det er nemt at finde frem til en fejl.

 

Ved siden af RAM pladserne ser vi to kontakter. Kontakten til venstre aktiverer eller deaktiverer dual BIOS. Dual BIOS er en funktion der sørger for at begge BIOS på bundkortet er ens, og skulle der ske en fejl i en der gør at kortet ikke kan starte, så vil bundkortet automatisk kopiere BIOS'en over fra nummer 2 BIOS. Med denne funktion fra kan man have to forskellige BIOS'er på bundkortet, evt. en der er god til overclock, og en normal. Med kontakten til højre kan man vælge hvilken BIOS man vil bruge.

 

Gigabyte har til dette bundkort valgt at bruge alle 6 SATA 6Gb/s porte i chipsettet, dette er de sorte porte og sammen understøtte de RAID 0, 1, 5 og 10. De 4 sidste grå porte er også SATA 6Gb/s men kører igennem en Marvell 88SE9230 chip, disse understøtter også sammen RAID 0, 1, 5 og 10. Ved siden af de sorte SATA porte ser vi et SATA strømstik. Dette strømstik leverer ekstra strøm til alle PCIe porte.

 

Chipset køleren har fået et dødningehoved med grøn baggrundsbelysning. Har man dog et grafikkort der er lang nok og fylder 2 PCI pladser vil dette dække totalt over dødningehovedet og det meste af det grønne lys.

 

PCIe layoutet er tiltænkt en ting; 4 grafikkort. Det betyder at der ikke er plads til så meget andet, men bundkortet har jo også alt hvad man kunne tænke sig. Skulle man dog føle at man mangler noget, så har Gigabyte sat 3 PCIe x1 porte imellem PCIe x16 portene, hvis man skulle finde på at smide en ekstra ting i. Imellem PCIe x16 portene ser vi flere end normalt af PCIe switches. Dette er på grund af PLX chippen, der sørger for at give bundkortet mere end de standard 16 PCIe baner CPU'en har.

 

Lydkortet har fået en sektion for sig selv på bundkortet. Dette er for at udelukke elektrisk støj der kan høres ved at lydkortet er på samme PCB som resten af bundkortet. Delingen kan anes på billedet, men når kortet er tændt lyser den grøn. På lydkortet ser vi Nichicon kondensatorer som vi også så på M5 bundkortet, og igen ligesom på M5 bundkortet ser vi Creative's Sound Core3D, som er en quad core audio chip der sørger for hardware accelerationen. Det er også muligt at udskifte OP AMP forstærkeren, som nok skal give HiFi nørden lidt at lege med også.

 

Jeg har taget Gigabytes enorme køler af bundkortet for at se hvad der gemmer sig under. Strømfaserne til CPU'en består af International Rectifier PowIRstage hvilket vi også så på Gigabyte's X79 bundkort. Dette betyder også at bundkortet følger Gigabyte's Ultra Durable 5, hvilket ikke kun betyder International Rectifier PowIRstage men også ferrite-core chokes. Bundkortet har desuden fået driver-MOSFET'er der indeholder en choke, en kondensator, en MOSFET og en Driver IC. Ved at samle dette i en enhed skal der bruges mindre plads til strømstyringen, og effektiviteten hæves en smule.

 

Den tidligere omtalte PLX chip kan ses her. Normalt er det kun muligt for producenter at opdele de tilgængelige PCIe baner CPU'en har tilgængelig på 3 måder. Som vi ser det i chipset diagrammet på side 2. PLX chippen samler alle disse PCIe baner og på magisk vis bliver disse lavet til 48 baner, som kan distribueres som producenten har lyst til. Chippen på bundkortet er en PEX 8747 hvilket giver de 48 PCIe baner.

 

Efter at have fjernet køleren på kortet fandt jeg Killer E2200 NPU'en (Network Proccesing Unit). NPU'en er selvfølgelig en dedikeret processor der kører med en clock hastighed på 400MHz. Bundkortet har også Intel's eget netkort, men denne NPU er klart den hurtigste til at få trafik fra netværket, ind til spillet og ud igen. Der bliver reklameret med lavere ping tider, men det er som oftest ikke her ping tider bliver et problem, det er oftest fra ens router til routeren i den anden ende, hvilket et netkort ikke kan gøre ret meget ved. Der hvor jeg ser denne NPU have en fordel er dens software der kan overvåge og håndtere netværkstrafikken således at man stadig kan download i baggrunden men have de lave ping tider som man er vant til uden at downloade noget.

 

Under chipset køleren fandt jeg en chip fra ITE, og en mindre en ved en PCIe x16 port. Det er disse chips der sørger for at alle 9 blæser stik på bundkortet kan styres og omdrejningerne på blæserne kan måles.

 

Jeg valgte lige at tage et billede af køleren alene både forside og bagside, hvis nogen skulle finde dette interessant. Køleren til strømstyringen til CPU'en er tungere end jeg lige havde forventet, men nu er det også både en luft og vandkøler. Med denne køler af vejer bundkortet betydeligt mindre. Det virker lidt til at det hele er blevet lavet så stort som muligt, evt. for at dække for så meget af bundkortet som muligt, samt at lave noget godt for øjet, end det er lavet for faktisk at være kølende. Der sat et meget tyndt og meget hårdt termisk tape til varmeoverførslen fra chipsettet til køleren, og kølepastaen til PLX chippen er helt hård, jeg kan ikke forestille mig at dette kan overføre meget varme. Desuden er der så lidt load på strømstyringen at der faktisk ikke er brug for nogen køling, slet ikke hvis det monteres i et kabinet med god luftgennemstrøm.

 

Liste og ind- og udgange:

  1. 1 x PS/2 keyboard/mouse port
  2. 2 x HDMI ports
  3. 1 x DisplayPort
  4. 1 x coaxial S/PDIF Out connector
  5. 1 x optical S/PDIF Out connector
  6. 6 x USB 3.0/2.0 ports
  7. 2 x USB 2.0/1.1 ports
  8. 2 x RJ-45 ports
  9. 5 x audio jacks (Center/Subwoofer Speaker Out, Rear Speaker Out, Line In/Mic In, Line Out, Headphone/Speaker Out)


 

Zero_x
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-08-2013 16:08:12
Svar/Indlæg:
306/54
God test og uden tvivl et lækkert produkt.

At du har givet prisen et 4-tal er helt rimeligt og det burde måske have været med pil op eller 5, for hvis man kigger på prise for 2-delt vandkøling til Mosfet, så ligger prisen ofte på 499,-, hvilket er sparet med det her bundkort, som må siges at henvende sig til entusiaster, der ofte anskaffer sig vandkøling alligevel. :yes:


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
14-08-2013 16:19:48
Svar/Indlæg:
6368/477

God test og uden tvivl et lækkert produkt.

At du har givet prisen et 4-tal er helt rimeligt og det burde måske have været med pil op eller 5, for hvis man kigger på prise for 2-delt vandkøling til Mosfet, så ligger prisen ofte på 499,-, hvilket er sparet med det her bundkort, som må siges at henvende sig til entusiaster, der ofte anskaffer sig vandkøling alligevel. :yes:

Zero_x skrev d. 14-08-2013 16:08:12


Jeg vil så gå så vidt at sige at vandkølingen kan ende med faktisk at varme strømstyringen op istedet for at køle den.

Med den strømstyring bundkortet har bliver det ikke mere end 45 grader under fuld pres, og har man en varm CPU før vandet ender over VRM, så vil der ske en opvarmning.
Som jeg også skriver om køleren, er det vist lavet mere for show end så meget andet.

Men det vil selvfølgelig også være tilfældet for en almindelig vandblok til bundkortet.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af The Boss d. 14-08-2013 18:02:51.


craZyfighter
 
Superbruger
Tilføjet:
14-08-2013 18:37:52
Svar/Indlæg:
358/21
Kan ikke forstå Intel skifter sokkel igen jeg kan forstå hvis man ikke har ben nok men ligefrem skift sokkel for at få færre ben er hul i hovedt 😕

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af craZyfighter d. 14-08-2013 18:39:22.


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
14-08-2013 18:58:26
Svar/Indlæg:
6368/477

Kan ikke forstå Intel skifter sokkel igen jeg kan forstå hvis man ikke har ben nok men ligefrem skift sokkel for at få færre ben er hul i hovedt 😕

craZyfighter skrev d. 14-08-2013 18:37:52


Det var et design mæssigt krav at skifte sokkel. Havde den været samme sokkel skulle der stadig nyt chipset til, uanset hvad. Så skal du alligevel ud og skifte bundkort, og så giver det god mening at skifte sokkel også, da de sidste 5 ben ikke bruges mere.


Zero_x
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-08-2013 21:29:12
Svar/Indlæg:
306/54
#2 Uanset er det stadig 499,- sparet for de der sværmer til at vandkøle alle dele 🙂