Layout / Design
Vi starter lige med et par pæne billeder fra Gigabytes site, både bundkort og æske ser jo meget lækre ud begge dele.
Selve bundkortet er holdt i farverne sort, sølv, hvid og limegrøn. Det er i mine øjne et ganske lækkert design. I det hele taget bærer bundkortet præg af at der er brugt kvalitets komponenter. Layoutet er for så vidt noget vi har set før og det er der heller ikke spor i vejen med, for der er jo grænser for hvor meget selve layoutet af komponenterne kan varieres inden for ATX formatet. Der er plads til 2 grafikkort i SLI på bundkortet og derudover er der blevet plads til 3 stk. PCIe x 1 og 2 stk. PCI stik.
I bunden af bundkortet sidder dets interne forbindelses stik. Fra venstre er det Audio, SPDIF, en seriel port efterfulgt af en TPM port og så 2 stk. USB 2.0 stik. Så følger system stikket til styring af bundkortet og derefter 6 stk. SATA 3 porte. Ovenover de 6 SATA porte sidder yderligere 2 SATA porte så der er masser af muligheder for at få en masse harddiske eventuelt noget RAID og så er det jo skønt med de mange stik. øverst i billedet, i højre side, ses stikket til 2 stk. interne USB 3.0.
I venstre side af bundkortet sidder de eksterne stik, så den tager vi da lige her. Fra venstre 2 stk. USB 2.0 samt et PS2 stik, så følger et VGAstik samt et DVI D-Sub stik. Herefter 2 stk. USB 3.0 og et HDMI stik. Helt for sig selv sidder det forgyldte USB 2.0/1.1 stik til DAC forbindelse alternativt kan den også fungere som USB port til tastatur eller lignende. Herefter følger 1 GB LAN stikket og derunder yderligere 2 stk. USB 2.0 stik. Til sidst finder vi blokken med Audio ind/udgangene.
Helt til venstre ses "Den lysende sti" som er et område på bundkortet som er gjort gennemsigtigt og på bagsiden af bundkortet har man monteret 19 lysdioder som gennemlyser printet, så man på oversiden kan se denne "grønne stribe" som viser området der "fysisk" adskiller Audiodelen fra den øvrige elektronik.Det gøres sammen med at der på Audiochippen er monteret en forgyldt skærm som også skærmer Audiodelen for elektrostatiske og i det hele taget elektronisk støj.
Dette billede er taget med for at vise hvor stærkt lyset er på bagsiden af bundkortet. Det giver ligefrem genskær i selve træskrivebordet og så er det værste oven i købet dæmpet da bundkortet står på en pakke fotopapir. Det skulle bare nævnes og når bundkortet er monteret i et kabinet går det jo helt ud til kanten og der vil ikke være det samme genskær men voldsomt er det (synes jeg personligt).
Her på billedet har jeg fokuseret på at få det meste af audiodelen med. Man bemærker jo straks de guldbelagte ting og de gyldne specialkondensatorer som bidrager i væsentlig grad til den fantastiske lyd som dette bundkort kan levere. I den røde cirkel ses OP-AMP'en som man kan udskifte for f.eks. at få et mere råt billede med masser af dybde eller et mere neutralt lydintryk. Det afhænger helt af de eller de OP-AMP's man køber senere og monterer i denne sokkel. I den grønne ellipse ses kontakterne til at ændre OP-AMP'ens forstærkning som jo i stor grad afhænger af det tilsluttede udstyr f.eks. hovedtelefoner, da de ind imellem godt kan trænge til et boost af signalet for at levere et bedre udgangs signal, i den ene indstilling leverer forstærkeren 2x forstærkning og skydes de begge over i den anden side leveres der 6x forstærkning. Det er i øvrigt et Realtek 898 lydkort der er i dette bundkort.
Tak til Gigabyte for billederne uden vores logo.
På næste side ser vi nærmere på BIOS'en