Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: jmose

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1096,00
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: Fourcom

Test

Testmaskinen består af :
Gigabyte G1. Sniper Z87 bundkort BIOS F1
Intel Core i7 4770K CPU
AMD HD 6950 grafikkort
16 GB Corsair Vengeance PRO 2400 MHz 10-12-12-31 RAM


Enermax Revolution87+ 750Watt PSU
Western Digital Caviar Black 500 GB
Microsoft Windows 7 professional x64

Køling:
CPU er kølet af en Antec Kühler H20 920V4

Sponsoreret af Antec.com
http://www.antec.com/product.php?Per=144

Programmer:
SuperPI 1M
3Dmark03
3Dmark05
3Dmark06
3Dmark Vantage
3Dmark11
Cinebench 10
Cinebench 11.5
Sciencemark
PCmark Vantage

Da bundkortet her er meget magen til M5 kortet sammenligner jeg med det. Jeg sammenligner også med ASRock Z87 Extreme3. Alle 3 af disse bundkort skruer CPU'en op på fuld turbo hastighed uanset belastning. Fuld turbo hastighed på vores 4770K er 3.9GHz, som der bliver skruet op til selvom alle kerner er i brug.

 

SuperPI 1M:
SuperPI er et program, der sætter CPU'en til at udregne tallet PI. PI kender vi fra matematikkens verden, hvor man bruger PI i udregning af cirkler. Tallet PI er formodet at være uendeligt. Rekorden blev lavet i december 2002, hvor Yasumasa Kanada fra Tokyo Universitet fik udregnet over en billion (1.241.100.000.000). Det vil naturligvis tage en rigtig voldsom supercomputer at udregne dette, og programmet her går "kun" til 32 millioner. Jeg har valgt at udregne PI med 1 million, og programmet gør dette 19 gange. Resultatet i graferne er det samlede resultat efter at have udregnet PI med 1 million decimaler 19 gange.

Bundkortet kan ikke helt følge med M5 kortet, men det løber stadig fra ASRock kortet.

 

3Dmark:
3Dmark fra firmaet Futuremark er kendt af de fleste inde for dette fag. Programmet kører forskellige grafiske tests, hvor nogle af disse bliver kørt på kun CPU'en for også at teste den. Programmet udregner til sidst en samlet score, og det er denne der bliver vist i grafen.

Her klarer Z87 kortet sig en smule bedre end M5 kortet, og ASRock kortet følger også godt med.

 

Cinebench 10:
Cinebench 10 tester, hvor hurtigt CPU'en kan lave et billede, både ved brug af en enkelt kerne/tråd og ved fuld udnyttelse af alle kerner/tråde CPU'en har. Der er også en grafisk test, der bruger OpenGL som render.

Igen ligger Z87 kortet sig en smule foran i alle kategorier.

 

Cinebench 11.5:
Version 11.5 af foregående test. Denne version tester kun CPU'en med alle kerner/tråde i brug, og bruger et lidt andet pointsystem end version 10 gør, som det nok kan ses på grafen. I OpenGL får vi gennemsnits FPS i stedet for point, og CPU'en får betydeligt lavere point end i version 10.

I OpenGL ender M5 med at være foran, men i CPU kategorien ender Z87 med at levere den bedste ydelse af alle.

 

Sciencemark:
Sciencemark måler, hvor mange Gflops CPU'en har ved at lave forskellige beregninger. Til sidst spytter Sciencemark en score ud, som er den der vises på grafen.

Igen leverer Z87 kortet den bedste ydelse.

 

PCMark Vantage:
PCmark fra Futuremark måler næsten alle aspekter af et system, hvor der bliver testet hvor hurtigt systemet kan vise hjemmesider, hvor hurtigt der kan vises billeder, film og spilles musik. Der bliver også vist nogle grafiske tests, samt harddiskens hastighed bliver testet. Hver kategori får deres egne point, og en samlet score bliver udregnet. På grafen vises hver individuel kategori samt den samlede score, som Futuremark har valgt at kalde "PCmarks".

Jeg har fået en SSD at teste med, da jeg har ændret vores benchmark programmer, og vi vil i fremtiden også teste SSD hastighed på vores bundkort test. Her er det klart at SSD'en hæver ydelsen helt vildt, og er grunden til at Z87 bundkortet leverer en meget højere ydelse, ikke kun i HDD kategorien, men også i alle de andre kategorier.

Monberg75
 
Moderator
Tilføjet:
27-01-2014 17:19:22
Svar/Indlæg:
1194/156
Ellers fin artikel :)

Jeg kunne dog godt have tænkt mig et billede af den grønne streg på bundkortet, når bundkortet er tændt :)