Test: Linksys AC1900 Wi-Fi router

Netværk d.  24. juli. 2014, skrevet af tatoo1956 11 Kommentarer.  Vist: 27523 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: tatoo1956
Oversættelse: tatoo1956

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1149,00
Produkt udlånt af: Linksys
DK distributør: Linksys

Test

 

 

Som jeg skrev på forrige side, så er det irriterende at man skal registrere sig hos Linksys. Jeg er en flegmatisk person, men det virker tåbeligt med den nye trend. Jeg håber at nogen en dag vil svare mig på spørgsmålet om nødvendigheden af disse tiltag. Meningen er, at man skal kunne komme til sine data når man er væk fra hjemmet, men så ville det være dejligt, om man kunne automatisere sikkerhedsindstillingerne i routeren. I øjeblikket skal man være virkelig grundig for at beholde den optimale sikkerhed.

Sikkerhedsmæssigt er der en "lille detalje" som også piner mig. Hvis man aktiverer FTP på routeren og IKKE justerer sikkerheden i andre opsætningsmuligheder på routeren (diverse filtre og adgangsbegrænsninger), så er der et klart sikkerhedshul, som gør routeren tilgængelig udefra. Jeg vil ikke her give yderligere oplysninger om mulighederne for, hvordan man kommer ind i andres routere, men det er lidt for let!!

Linksys er dog absolut ikke alene med dette problem, ASUS og andre kendte producenter har det også, dog i større eller mindre grad.

Som jeg har nævnt tidligere i artiklen, så har jeg haft denne router til test i mit hjem i et stykke tid på grund af sygdom. Routeren, kan jeg hurtigt afsløre, yder fantastisk i nærmiljøet, hvor der ikke er de voldsomme hindringer for signalerne (tykke vægge o.l.). Jeg har dog ikke problemer med dette.

 

Testmaskinen består af :

Stationær:

  • ASUS Crosshair IV Formula
  • AMD FX-8350 @ 4,6 GHz
  • 24 GB Corsair Vengeance 1333 MHz RAM
  • Windows 7 Pro 64 bit.
  • SSD

Router:

  • Linksys EA6900 (AC-standard)
  • Linksys E3200 Dualband (N-standard)

USB-Dongle:

  • Linksys Wireless USB adapter AC1200 Dual Band.

Testmetode

Alle benchmarks er kørt indtil de (i forlængelse af hinanden) har genereret tre ens resultater.

Udover de ovennævnte værktøjer, er der hastighedstestet ved at kopiere filer internt frem og tilbage mellem NAS'en og testmaskinen for at give et ikke-syntetisk indtryk af ydelsen. Disse tests er foretaget tre gange og timet med stopur og der er testet med:

  • 4096 filer a 4 KB = 16 MB
  • 1024 filer a 64 KB = 64 MB
  • 200 filer a 10 MB = 2 GB
  • 1 fil a 2 GB

 

Som det ses på ill. ovenover, så lover AC-standarden meget, rigtigt meget. Begrænsningerne burde til tider nu ligge i hardwaren efter den ovenstående graf at dømme. 

Grunden til at jeg (atter) har disse par nedenstående illustrationer med i mine artikler er, at den nye AC-standard ér spændende og atter et skridt fremad i streaming-verdenen. Streaming er jo onlinespil, film, musik og meget mere.

Vi havde for et stykke tid siden en ASUS bærbar med den nye AC-standard til test på HWT og den måtte jeg lige afprøve. Systemet med "AC-standarden" er jo integreret fuldkomment, så jeg syntes at det ville være interessant at få hastighederne med det komplette "AC-system". (Nogle vil syntes at det er lidt mærkeligt at bruge et ASUS system i en Linksys-test, men det er for at anskueliggøre den nye AC-standard's fortrinligheder.)

Det gav en endnu større overraskelse og glæde over denne "nye verden", som er dukket op. Det er sjovt at se kontrasterne med blot nogle få års udvikling. Her testede jeg en ældre Netbook med XP installeret (dog med "N-standarden) imod ASUS bærbaren med AC-standarden. Se blot grafen nedenunder. Tiderne er vist i sekunder for overførsel af ovennævnte filstørrelser (under "Testmetode"). Kontrasten imellem den gamle netbook og den helt nye ASUS med AC standard er virkelig til at mærke. Tiderne er vist i antal sekunder for overførsel af filstørrelserne som er nævnt under "Testmetode":


 

Herunder har jeg testet min 2 år gamle HP bærbare med den indbyggede N-standard og herefter isat en USB-dongle med AC standarden. Forskellen i hastigheden for filoverførsler er tydelig. Der kommer fart på med AC standarden. Tiderne er vist i det antal sekunder, som overførsel af ovennævnte filstørrelser tager, (Se under "testmetode"). Jeg vil lige tilføje, at min bærbare ikke har den optimale hastighed når den er kablet. Jeg har forsøgt at optimere den, men det kan ikke blive bedre. Andre bærbare kan have højere hastigheder når de er sat til kablet netværk.



Og herunder overførselstiderne, vist som Megabytes i sekundet:


 

Disse tests er for at vise hastighedsforøgelsen med selve AC-standarden. Den er kontant og mærkbar. De vilde hastighedsforøgelser opnår vi dog først, når vi får de optimale harddiske (som SSD'er o.l.), PCI indstikskort og USB-dongler med superantenner og andet udstyr i den klasse. Det giver begrænsninger hvis man for eksempel kun har 1 eller 2 antenner til rådighed og routeren sender fra 3 antenner... igen afhængigt af kvaliteten af udstyret.

Min test af denne Linksys EA6900 har været lidt kringlet at gennemføre... atter en gang - men det er ikke Linksys' skyld, men hardwaren. Jeg benyttede Linksys' USB3-dongle på min 2½ år HP bærbare med USB2. Jeg opdagede at hvis jeg flyttede USB-donglen fra én port til en anden, så blev overførselstiderne hurtigere eller langsommere, op til dobbelt hastighed. Atter ser man hvor følsomt at hardware og software er, der er ikke noget at sige til, at vi brugere ind imellem undrer os over resultater fra testsiderne og diverse fora.

På nedenstående graf viser jeg diverse tider, som det tager at overføre filer af en bestemt størrelse, fra PC1 til PC2. PC1 er udstyret med en SSD, som der skrives til og fra (min egen PC som er nævnt under testudstyret i starten af artiklen foroven). Det er trådløst med mindre at andet er nævnt. Jeg har brugt Linksys USB3 donglen i en USB2 port - men kun for at få det fulde udbytte af AC-muligheden med i testen her.

(Husk at PC1 er med SSD.)

 

 

Som det tydeligt fremgår af grafen, så er de små filstørrelser (og mange af dem) langsomme i forhold til de store filer. Jeg syntes dog, at hastighederne efterhånden er ganske rimelige, men jeg var jo også med fra starten, hvor vi sad med et lille opkaldsmodem over telefonlinjen. Det kunne tage op til en hel dag for at downloade en fil på 1 til 1½ Megabyte. Verden forbedrer sig på visse områder.

For de læsere, som ikke har noget begreb om disse overførselstider ovenover, kan jeg fortælle at tiderne er ganske fornemme. Som før nævnt, så har jeg haft / brugt routeren i flere måneder i hjemmet, og den er fortrinlig. Jeg har aldrig haft brug for at genstarte den. Temperaturen er normal (aldrig for høj) og den streamer alt perfekt og i et fint tempo.

Den eneste klage som jeg har er, at den ikke har den store gennemslagskraft i hverken afstand eller gennem tykke forhindringer (vægge). Her virker den ikke bedre end en ordinær "N-standard router" men i "normalt miljø", hvor andre routere virker, der er den lynhurtig med både overførsler og kræfter.

Det samme må siges / konkluderes om USB-donglen fra Linksys. Den er ikke bedre eller mere effektiv end en "N-standard USBdongle" på afstand, heller ikke ved forhindringer som tykke vægge. Har man derimod signal nok (som almindelige N-routere), så er der en virkelig fin ydelse, lidt ud over det sædvanlige i forhold til andre AC-routere.. der må bare ikke være ekstra udfordringer for routeren eller USB-donglen fra Linksys.

 

Jeg håber at I har fået et indtryk af routeren fra Linksys igennem denne test, lad os gå til bedømmelsen på næste side:

ivan.danielsen@hotmail.com
 
Overclocker
Tilføjet:
24-07-2014 16:49:09
Svar/Indlæg:
1/0
Jeg er helt enig med tatoo1956. Dejlig, hurtig router på LAN. Derimod kniber det gevaldigt med wi/fi funktionen.
Blev meget svag (20 til 60 Mbits) på over 10 meters afstand i et tilstødende lokale med åbne døre og en "papvæg".
Jeg venter nu spændt på en LINKSYS WRT 1900 Ultra Smart Wi-Fi Router WRT 1900AC-EK
.


tatoo1956
 
Overclocker
Tilføjet:
25-07-2014 11:21:08
Svar/Indlæg:
1630/101
Ja Ivan, lidt (meget) øv at WiFi delen ikke hamrer igennem men i almindeligt "frit miljø" klarer den det nu fint igennem og giver en hurtig oplevelse (Jeg har ingen forhindringer da jeg har et et-rums brugermiljø.)

LAN-delen (Kablet forbindelse) giver noget af det hurtigste, som jeg endnu har testet indenfor AC-standarden).


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af tatoo1956 d. 25-07-2014 11:22:14.


kbr100
 
Superbruger
Tilføjet:
26-07-2014 04:30:17
Svar/Indlæg:
313/103
Hvilken router med AC-standard skal man vælge hvis rækkevidde og gennemtrængingskraft er vigtig, sammen med at hastigheden er god?


M.Beier
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
26-07-2014 20:01:29
Svar/Indlæg:
2087/124
LINKSYS WRT 1900 Ultra, det er så også dræberen over dem alle.

Hvilken router med AC-standard skal man vælge hvis rækkevidde og gennemtrængingskraft er vigtig, sammen med at hastigheden er god?

kbr100 skrev d. 26-07-2014 04:30:17

ASUS eller Netgear 😎


Til selve testen håber jeg at den kan opdateres med følgende:
SSD sat til USB2 såvel som USB3, hvor hurtigt den kan overføre over netværket, dette tester hvor stærk hardwaren egentlig er, såvel som optimeringen... Håber du lige vil bokse sådanne igennem... En USB3 pen er naturligvis helt fint, så længe at du ved at det er en der duer til ordenlige hastigheder.


morra19
 
Moderator
Tilføjet:
26-07-2014 21:45:54
Svar/Indlæg:
2672/468
Jeg har en ASUS RT-N66U router, (godt nok ikke AC) - men den er dårligere til at trænge gennem vægge ved os, end vores tusse gamle Linksys 54 mbit. :no:


M.Beier
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
27-07-2014 08:57:44
Svar/Indlæg:
2087/124
Nu mente jeg topmodellerne fra begge, jeg har selv R7000 Nighthawk med AC1900 fra NETGEAR, den trænger igennem alt, det eneste sted jeg rigtig oplever at signalstyrken reduceres (men stadig 150mbit stabilt!!) er på toilettet hvor der er bærende væg samt fliser og diverse fugtige håndklæder ivejen. 😲


tatoo1956
 
Overclocker
Tilføjet:
27-07-2014 09:46:46
Svar/Indlæg:
1630/101
#4 - Jeg ér faktisk ved at teste dette udstyr og er totalt i vildrede med de resultater, som jeg får. Jeg er ved at ændre opsætningerne i mit udstyr for at opnå de ultimative hastigheder med en USB3-dongle. Til nu giver mine resultater ikke bedre hastigheder med en USB3 i forhold til en USB2. Jeg undrer mig vildt og kan bare ikke fatte noget som helst men det kommer snart online.

Jeg ville, hvis der er problemer med vægge osv., prøve en Linksys WRT 1900 ULTRA og den ASUS, som jeg netop har testet, ASUS RT-AC56U (http://hwt.dk/Test/23214/-UPDA... ). Jeg vil meget gerne have Linksys WRT 1900 ULTRA i testbænken men vi må se om det kan lade sig gøre.


KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
31-07-2014 12:50:34
Svar/Indlæg:
4295/306

Ja Ivan, lidt (meget) øv at WiFi delen ikke hamrer igennem men i almindeligt "frit miljø" klarer den det nu fint igennem og giver en hurtig oplevelse (Jeg har ingen forhindringer da jeg har et et-rums brugermiljø.)

LAN-delen (Kablet forbindelse) giver noget af det hurtigste, som jeg endnu har testet indenfor AC-standarden).

tatoo1956 skrev d. 25-07-2014 11:21:08


Er AC ikke en WiFi standard? Så bruger man vel ikke AC når man kører med kabel. 🙂 Og alle routere er jo hurtige med kabel - det er WiFi hvor den store forskel skal findes og der AC gør en forskel ifht N og G (begge WiFi standarder).


tatoo1956
 
Overclocker
Tilføjet:
31-07-2014 14:36:57
Svar/Indlæg:
1630/101
#8 - Korrekt og her er Linksys'en hurtig når den "kan nå" og med kabel er den virkelig hurtig / yder virkeligt godt i forhold til andre routere (uanset AC eller ej).


billclinton
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-08-2014 13:35:24
Svar/Indlæg:
12/3
#7 Skal lige forstå det ret. Tester du hvor god den er som "NAS"? Altså harddisk til USB porten på routeren og så test overførselshastigheder?
Min E4200 havde fuldstændigt håbløse hastigheder med en USB2 ext. HDD.


tatoo1956
 
Overclocker
Tilføjet:
02-08-2014 15:07:27
Svar/Indlæg:
1630/101
#10 - Nej, jeg har overført imellem 2 PC'ere og taget tiderne der. Streamingen med en harddisk, som tilsluttes routeren med USB3, virker udmærket og det har jeg glemt at tilføje i artiklen, det retter jeg lige i dag, takker.

Som jeg har skrevet i artiklen, skal man - når man streamer fra en USB-harddisk, selv regulere alle opsætninger vedrørende sikkerheden. Der er huller, som kan være tricky at lukke uden erfaring - men mon ikke at der kommer flere opdateringer inden længe.