Layout / Design
Forfra ligner det en mere eller mindre normal skærm, til forskel fra de fleste skærme, hviler denne her på den nederste del af fronten, og bliver understøttet af en støttefod på bagsiden. Denne konstruktion gør, at man desværre ikke kan justere skærmen i højden, men kun vinklen. Designmæssigt er designet ikke fremmed i forhold til mange andre AIO'er, men personligt synes jeg det ville være pænere, hvis den have lignet en almindelig skærm lidt mere, med en traditionel fod og en lydt tyndere ramme omkring skærmen.
Den fylder lidt mere end en almindelig skærm, men til gengæld har man heller ikke en stor kasse stående nedenunder, og til forskel fra en bærbar har man en rimelig arbejdsstilling og en ordentlig skærm. Det skal dog siges at med en tykkelse på kun 21mm, er den faktisk meget "slim" og fylder i dybden ikke mere end de fleste almindelige computerskærme.
Vinklen på skærmen kan justeres via støttefoden bagpå, der kan justeres så skærmen har en hældning fra et par grader og op til ca 45 grader i forhold til underlaget. Jeg var lidt skeptisk over for foden i starten, men skærmen står faktisk overraskende stabilt.
På den nederste del af bagsiden er der en del tilslutningsmuligheder:
-
VGA out
-
Strømindgang
-
3xUSB
-
HDMI in
-
HDMI out
-
LAN
-
Audio in/out
Med VGA/HDMI out kan der tilsluttes yderligere skærme, hvis en enkelt ikke er nok, eller man ønsker sig en større skærm end den indbyggede. Med HDMI-in porten kan AIO PC'en bruges som en skærm, med at andet input. Det er dog ikke en mulighed, som jeg forventer særligt mange vil gøre brug af.
På venstre side af skærmen er der:
-
To USB-porte
-
3-i-1 kortlæser
-
Power-knap
-
Source-knap
-
Menu-knap
-
Knapper til volumen op/ned
Knapperne er desværre lidt hårde, og ikke de bedste i verden - dog bedre end touch. Her kunne man med fordel have placeret indgange til headset/mikrofon, da man så ville have lettere adgang til dem.
I højresiden er der et DVD-drev, og intet andet.