Test: Buffalo MiniStation Air 2

Harddiske d.  30. august. 2014, skrevet af Polarfar 1 Kommentarer.  Vist: 10575 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1015,00
Produkt udlånt af: Buffalo Technology
DK distributør: n/a

Test

 

 

Programmer:
ATTO
Windows 7 Professional x64
Android 4.1.1 på HTC One S

 

ATTO:


ATTO bruges af de fleste producenter til at måle og angive læse- og skrivehastighederne på lagermedier. Jeg har taget den med her for at give en ide om hvad du kan forvente. Det er en ganske almindelig 2,5" harddisk der er monteret i Buffalo MiniStation, og som sådan er det heller ikke verdensrekorder i overførselshastighed vi kan forvente. Jeg har sat drevet til USB 3.0 porten på min arbejdsstation.

 


Målingen viser en ganske fornuftig hastighed på 100-110 MB/s når det går bedst. Det svarer til cirka det du kan trække over et kablet gigabit Ethernet.

 

Hastigheden over dit trådløse net vil afhænge af mange faktorer, såsom andre enheder og trafik på netværket. MiniStation Air 2 kan håndtere op til 8 samtidige brugere og kan klare 3 HD streams på en og samme tid. Her vil det dog oftest være din smartphone eller tablet der sætter begrænsningen. Eksempelvis har IOS en grænse for hvor store filer den vil acceptere at skulle streame trådløst, og selv om min Android telefon ikke brokker sig umiddelbart, så kan man altså ikke streame en 10 GB MKV fil til sin telefon.

Det kan du til gengæld via DLNA, der er understøttet af de fleste moderne TV apparater. Mit Samsung Smart TV havde ingen problemer med at finde MiniStation Air enhedens netværk, og når du er koblet op, findes alt indholdet under SmartHub ved at pege på drevet. MiniStation Air indeholder en DLNA server der understøtter streaming af stort set alle formater du kan tænke dig.



Jeg ved ikke om det er nemt og lækkert. Det kræver at man roder med netværksindstillingerne i TV'et, der irriterende nok ikke kan gemme adgangskoden eller selv koble op til det forrige netværk når du slukker for Minisation Air. Men det skal vi snakke med Samsung om, ikke Buffalo. Muligheden er der, og det virker.

Som sagt vil overførselshastigheden fra disken afhænge af antal brugere og den øvrige trafik. Jeg har prøvet med streaming af en DivX film og en MP3 til min HTC One S telefon. Med MP3 kunne jeg bevæge mig ca. 12 m væk fra MiniStation disken før det gav problemer og lyden faldt ud.

Med en Xvid film kørende nåede jeg 7 m væk. Det er faktisk det samme som den gamle MiniStation Air kunne klare. Du skal dog lige kontrollere at din telefon rent faktisk kan afspille indholdet. Der kan være stor forskel på bitrate og kompression, og det er eksempelvis ikke alle DivX film min telefon vil afspille, selvom codec'et er understøttet af afspilleren.
 

 

Jeg må også tilstå, at jeg fik mest ud af disken ved at bruge et fil manager program på min telefon til at tilgå MiniStations mapper og se indholdet. Filmafspilleren mangler en full-screen funktion, så du har altid en del af app'en liggende som en ramme rundt om en film. Hvis jeg bruger filemanager og MX Player har jeg fuldskærmsvisning uden ekstra ramme. Det er også min oplevelse, at MiniStation Air app'en er ustabil og crasher ret ofte. Man bør i øvrigt slette sit trådløse netværk som mulighed fra telefonen, ellers kan man komme ud for at telefonen pludselig skifter netværk, og du mister kontakten til harddisken. Det er nogle af de samme ting der var at udsætte på den gamle MiniStation også.

Sammenfatning på næste side.

drcasino
 
Superbruger
Tilføjet:
02-09-2014 19:38:22
Svar/Indlæg:
374/32
Cinemagic har den til halv pris for en stund, se her:

http://www.cinemagic.dk/shop/b...