Test: DFI 855GME-MGF Micro ATX

Bundkort, Intel d.  05. januar. 2006, skrevet af Polarfar 2 Kommentarer.  Vist: 7645 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S


Intel 855GME Chipset



DFI har på dette bundkort valgt at benytte dig at Intels 855GME chipset. Dette chipset understøtter alle modeller af socket479 processorer der er på markedet, både Celeron-M og Pentium-M.

Chipsettet er bygget klassisk op over en northbridge og en southbridge. Northbridge står for kontrollen og kommunikationen med CPU, RAM. Udover det står den i dette tilfælde også for det indbyggede grafikkort. Southbrigden står for kommunikationen med netværk, audio og andre I/O indgange på bundkortet.


Diagram af chipset opbygning


Chipsettet understøtter op til 2GB DDR333 ram. Det integrerede grafikkorts ydelse stiger naturligvis betragteligt når der benyttes en højere hastighed ram.

Da chipsettet er beregnet til notebook brug, har det dynamisk strømforbrug, dvs at systemet regulerer strømforbruget alt efter behov. Det gøres i dette tilfælde primært ved at regulere processor hastigheden. Det kan dog deaktiveres, hvis man som i dette tilfælde ikke er afhængig af batterier. Strømforbruget er dog generelt meget lavt for dette bundkort, og det klarer sig fint uden voldsomme køleløsninger.

Kigger vi på features må 855GME chipsettet nok siges at halte lidt bagefter alternativer som f.eks Intels 915GM. Der er kun understøttelse for AGPx4 hvis man skulle ønske at skifte fra on-board grafikkortet, og rammmene kører single channel. Der er dog blevet plads til en SATA controller med RAID 0,1, og både USB 2.0 og Firewire, og 6-kanals lyd, så hvis man f.eks finder et All-in Wonder ATI grafikkort til AGP porten, så har man faktisk en ganske kraftig HTPC på hånden.





Specifikationer



CPU:
  • Intel Pentium® M/Celeron® M 400 mhz system bus
  • Socket mPGA479M

    Chipset:
  • North Bridge: Intel 855GME
  • South Bridge: Intel ICH4-M/6300ESB

    Ram:
  • 2 stk. 184-pin DDR slots
  • Single channel DDR333/266/200
  • Support for op til 2GB ram

    Onboard Grafik:
  • Intel Extreme Graphics 2
  • Op til 64 MB delt

    Udvidelses porte:
  • 1 stk. AGP x4 port
  • 1 stk. PCI-X port
  • 2 stk. PCI porte

    Netværk:
  • RTL8110S Gigabit ethernet 10/100/1000Mbps

    Lydkort:
  • Realtek ALC655
  • 6 kanal
  • S/PDIF Out
  • Indbygget 2W forstærker for bedre lydkvalitet

    Onboard I/O Porte:
  • 1 stk. Floppy port
  • 2 stk. IDE UltraDMA 100Mbps porte
  • 2 stk. Seriel ATA 150Mbps porte m. Raid 0/1 support
  • 1 stk. extern serial port
  • 1 stk. extern IEEE 1394 port
  • 1 stk. front audio stik for audio out og mic in
  • 1 stk. CD-in intern audio stik
  • 1 stk. Stik for IrDA interface
  • 1 stk. ATX Strømforsynings stik
  • 1 stk. front panel stik
  • 3 stk. Blæser stik

    Bagpanel I/O Porte:
  • 2 stk. PS/2 porte
  • 1 stk. Parallel port
  • 1 stk. Seriel port
  • 1 stk. D-Sub VGA port
  • 1 stk. IEEE 1394 port
  • 4 stk. USB2.0 porte
  • 1 stk. LAN RJ45 Port
  • Audio In/out & Mic In

    PCB:
  • Micro ATX
  • 24,4 x 23 cm


  • Woodgnome
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    05-01-2006 01:55:22
    Svar/Indlæg:
    1888/560
    At DFI selv skriver i manualen, at visse RAM ikke virker på platformen, kan overhovedet ikke undre nogen *host* (jeg er i hvert fald ikke bitter på DFI, det må i endelig ikke tro ;)).



    Cykelskur
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    06-01-2006 13:11:58
    Svar/Indlæg:
    151/10
    Utroligt at de ikke satser mere på HTPC markedet med dette bundkort, da det er ideelt til dette formål, dog ikke med det elendige ukompatible onboard grafikkort