Test: DFI 855GME-MGF Micro ATX

Bundkort, Intel d.  05. januar. 2006, skrevet af Polarfar 2 Kommentarer.  Vist: 7671 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S

Testen



Hardware konfiguration
  • DFI 855GME-MGF
  • Pentium M 745 1,8GHz
  • 2 x 256MB Noname PC3200 3-4-4-7
  • Onboard Grafikkort (Intel Extreme 2)
  • 400watt NorthQ PSU
  • 40GB Seagate ATA100

    Software
  • PCmark2004
  • SuperPI 1.4mod
  • Sisoft Sandra

    Da dette er det første s479 med 855GME chipset vi tester, har det ikke været muligt at sammenligne med andre bundkort

    Jeg har valgt at udelade 3Dmark tests da det ikke rigtig giver mening på et AGPx4 board i vore dage, og det er jo tydeligvis ikke et gamerbundkort vi har med at gøre her såeh...
    Hvis nogen undrer sig over de ram der er brugt så må jeg gå til bekendelse og tilstå at det er naboens. Jeg prøvede med mine OCZ VX Gold PC4000 superduper guldklumper, men dem nægtede maskinen simpelthen at starte med. Så henter man to stænger skodram og pludselig virker skidtet. Jeg skal undlade at komme ind på hvor mange gange jeg har læst manualen igennem for at finde ud af hvorfor - men det er faktisk nævnt et sted at boardet ikke accepterer hvad som helst.

    Vi smider en gang Sisoft Sandra efter systemet først.

    Arithmetic benchmark



    Et resultat 7700 point passer meget godt med hvad vi er vant til fra andre P-M platforme.

    Multimedia benchmark



    Også her er resultatet ganske som vi plejer at se det. Det lader til at valget af platform ikke påvirker regnekraften betydeligt. Vi ser de samme resultater på i915 baserede systemer.

    Memory bandwith



    Da systemet kun kører med en singlechannel konfiguration bliver det naturligvis ikke verdensrekord her heller, men de 2MB cache på CPU lader til i nogen grad at kunne modvirke den beskedne båndbredde.

    Så skal vi lige se på en gang kontorbenchmarks.

    PCmark2004



    3020 point er måske ikke noget voldsomt resultat, men faktisk har vi set resultater i den omegn med i915 baserede maskiner også, og jeg vil mene at de ram jeg har brugt også har en del af æren.

    SuperPI 1M



    Knapt 45sek er faktisk ikke helt ringe af en 1.8GHz CPU, og igen tæt op ad tidligere sete testresultater.

    Udover de ovenstående programmer har jeg også prøvet lave noget Lame Mp3 encoding, hvor dothan faktisk er overraskende effektiv. I forhold til hvad jeg havde forventet er der overraskende meget fart på. Især ved overclocket tilstand. Her er det i hvertfald ikke et problem at der kun er single channel ram. Men selvom der er single channel, så kan det helt sikkert godt betale sig at optimere ramhastigheden ifht FSB. Grunden til at den er hurtig i denne disciplin er højst sandsynligt at Pentium M processorerne har meget korte pipelines og hurtig L2 cache.





    Overclocking



    Mit maximale clock var godt 2.4GHz ved 18 x 133 MHz. Det var dog muligt for mig at køre med en FSB på 154 MHz men kun ved en multiplier på 15 eller lavere, hvilket forringede resultaterne en smule.



    Lad os da lige se hvad der sker på kontoret nå vi hæver CPU frekvensen 25%



    ....så stiger vores arbejdsiver sørme tilsvarende !

    Også SuperPI har godt af lidt ekstra MHz.



    I denne disciplin spiller RAM også ind, og man får ikke verdensrekord med CL3 ram. Når det er sagt så er 34sek altså en ret fabelagtig tid, så der er med andre ord masser af ekstra kræfter at hente i systemet for dem der vil udfordre varmegraderne.



    Ovenfor ses bundkortet monteret med køleren



  • Woodgnome
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    05-01-2006 01:55:22
    Svar/Indlæg:
    1888/560
    At DFI selv skriver i manualen, at visse RAM ikke virker på platformen, kan overhovedet ikke undre nogen *host* (jeg er i hvert fald ikke bitter på DFI, det må i endelig ikke tro ;)).



    Cykelskur
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    06-01-2006 13:11:58
    Svar/Indlæg:
    151/10
    Utroligt at de ikke satser mere på HTPC markedet med dette bundkort, da det er ideelt til dette formål, dog ikke med det elendige ukompatible onboard grafikkort