Design & Støj - nVidia
Efter lidt kritik af ATi kortene skal vi jo også lige have nVidia under luppen. Der bliver taget udgangspunkt i reference designet, hvis ikke andet er nævnt.
nVidia 7800GTX 512 Extreme
Extreme kortet er helt klart det kort som skiller sig ud fra mængden hos 7800 serien. Selve kortet har den kedelige grønne PCB som alle de andre, men køleren er ganske speciel. Det er en ret stor heatpipe baseret køler som i øvrigt er en dual slot køler. Det er ikke uden grund at dette kort har fået monteret sådan et monster på sig, for dette kort er clocket en hel del over de almindelige 7800GTX hastigheder. Udover det er RAM blevet flyttet til oversiden og alle RAM bliver nu kølet af heat-pipen.
Designet på køleren er super lækkert efter min mening. Det findes også på et enkelt almindeligt 7800GTX kort, nemlig Leadtek's Exteme.
Køleren køler ikke bare kortet, den ser ikke bare sej ud, den gør også arbejdet utrolig godt. Denne køler er nemlig så tæt på lydløs som noget kan komme, og det er noget vi kan lide!
nVidia 7800GTX
7800GTX kortene der popper ud fra de forskellige producenter ligner hinanden ganske meget. Med enkelte undtagelser er de alle bygget på reference designet, en grøn PCB og en single slot køler. Designet syntes jeg er kedeligt, men igen er det jo en smagssag.
Køleren er effektiv og ganske lydløs når først driveren er installeret. Forskellen på ATi og nVidia kølerne er her at ATi's blæserstyring ligger i BIOS'en på kortet, og ca. 2-3 sekunder efter opstart falder blæserens omdrejninger, hvor nVidia's først skal ind i windows og have fat i driverne.
nVidia 7800GT
GT kortene minder meget om GTX. På GTX er RAM dog fordelt på begge sider af kortet, hvor de på GT kun sidder på oversiden.
Blæseren larmer en smule mere på GT, men igen er det kun et problem indtil computeren er startet op. Indtil da, minder det uhyggeligt meget om X1600XT kortet fra ATi.
nVidia 6800GS
6800 kortet hører ikke ligefrem med i nVidia's nye 7800 serie, men det er dog alligevel et funklende nyt kort. Det er nok meget på sin plads med dette kort, da der ikke er nogle af 7800 kortene der lander i mid-end klassen på omkring de 2.000,-
6800GS kortet vi har fat i her er fra Point Of View, og det som skiller sig mest ud fra 7800 kortene er den lidt anderledes køler. Der er ikke stor forskel på kortene, faktisk er de rigtig meget lig hinanden. 6800GS køleren her larmer faktisk en del. Det overdøver klart 7800GT og GTX kortene. Det er ikke ligeså slemt som ATi's X1600XT, men det er stadig lige lidt for meget til den forkerte side.
Det er måske en hård dom, men når man ved at det
kan gøres bedre, så må det også være sådan.