Test: Intel Core i7 6700k

CPU, Intel d.  21. januar. 2016, skrevet af freak_master 9 Kommentarer.  Vist: 29197 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: freak_master
Oversættelse: DeXTRoNiaN

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 2980,00
Produkt udlånt af: ASUS
DK distributør: DCS

Bag om Skylake
 


Vi starter med at kigge på overclocking delen, hvor vi kan se, at dette er noget Intel vægter højt og hvor de er meget stolt over at ligge forrest. Ved et hurtigt glas ser vi en ændring ved BCLK og RAM overclocking.

 


For lige at forklare hvad der egentlig er sket når det kommer til overclocking, har jeg bladret lidt i pressematerialet. Med Intel's K CPU'er har vi altid fået en fuldt oplåst multiplier, også kalder ulåst turbo, da det faktisk er turbo hastigheden der stilles på. Ændringerne ligger så i BCLK, eller bus hastigheden. Med faktisk alle tidligere CPU'er helt tilbage til Sandy Bridge har bushastigheden været låst hos Intel, dog blev der introduceret mulighed for BCLK ratios, hvilket kan give enten 100 MHz, 125 MHz eller 166 MHz stabil BCLK med Ivy Bridge-E til X79 og med Haswell til Z87. Med Skylake får man nu muligheden for fuldt ud at kontrollere BCLK hastigheden ned til hver enkelt MHz, hvilket giver mulighed for at kunne presse chippen til sit absolut yderste. Derudover ser vi også DDR4 RAM til Skylake, hvilket betyder, at det både er muligt med finere justering af hastigheden af RAM, men også at det er muligt med helt op til 4133 MHz RAM blot ved at justere på RAM ratio. Det er faktisk mere end vi ser på Haswell-E platformen.

 


Som vi altid ser i pressematerialet fra Intel, er her et billede af ydelsesforbedringerne, både fra Ivy Bridge, Haswell og Devil's Canyon, og som altid ser forbedringerne jo rigtig gode ud, men nøgleordret i billedet her er "up to", hvilket betyder "op til" på dansk.

 


Her ser vi blokdiagrammet over Skylake platformen. Her ser vi at CPU'en ikke har fået flere PCI Express baner, hvilket betyder at vi må nøjes med de 16, der kun giver x8 hastighed hvis man bruger 2 grafikkort. En ting der dog er værd at lægge mærke til er, at platformen både har understøttelse for DDR4 og DDR3, men med de efterhånden overkommelige priser på DDR4 RAM er det nok kun de helt små og billige bundkort der vil komme med DDR3 RAM. En anden god ting vi ser er, at chipsettet faktisk har fået helt op til 20 PCI Express baner, og denne gang i version 3.0, hvor Z97 kun tilbød 8 PCI Express baner i version 2.0. Det betyder en kæmpe forbedring når vi kigger på udvidelsesporte som f.eks. M.2, hvor man nu kan køre med en M.2 port der bruger 4 PCIe 3.0 baner, og samtidig have 2 grafikkort i systemet uden at det går ud over ydelsen på disse grafikkort.

 


Til at starte med har Intel kun frigivet 2 CPU'er: en i5 CPU som er en Quad Core CPU med en clockfrekvens på 3,5 GHz og med en turbo op til 3,9 GHz, og en i7 CPU som faktisk er magen til, men blot har fået HyperThreading, hvilket giver i alt 8 arbejdstråde, og clockfrekvensen er hævet til 4 GHz, og med en turbo op til 4,2 GHz. Begge CPU'er har en TDP på 91 W, hvilket jeg synes er lidt højt til mainstream CPU'er. Til sammenligning har 4790K en TDP på 88 W, så man kan vel mene, at det går lidt den forkerte vej, men da vi er helt nede i 14 nm, hvilket giver flere transistorer mens CPU'en har samme størrelse, vil disse tæt pakket transistorer også leverer mere varme. Til sidst synes jeg lige at jeg vil nævne at Intel endnu en gang skifter sokkel, fra 1150 til Z97 til 1151 til Z170, hvilket betyder at din gamle 1150 CPU ikke vil passe i et Skylake bundkort, eller at en ny Skylake CPU ikke vil passe i et gammel Z97 bundkort.

 


Til sidst vil jeg nævne at disse CPU'er har fået en ny indpakning i forhold til de tidligere mainstream CPU'er. Der er kommet lidt mere grafik på kassen, men det er nu ikke det eneste, for Intel har valgt slet ikke at give en CPU køler med til deres K CPU'er med Skylake. Det giver nu ganske god mening, da folk der køber en K CPU med meget stor sandsynlighed ikke blot vil køre med en standard CPU køler. Dette er også et skridt vi så helt tilbage til X79 platformen, men nu har Intel taget skridtet videre og taget køleren ud af pakken til K CPU'erne til mainstream platformen også.

XPAction
 
Superbruger
Tilføjet:
23-01-2016 12:27:29
Svar/Indlæg:
136/1
Tak, god test.

Da I skulle OC skylake, havde i kigget efter en BIOS opdatering, som skulle rette den "OC bug" som de kunne være født med?


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-01-2016 21:36:35
Svar/Indlæg:
5874/1287
Et enkelt spm. Hvorfor er det en 4770K og ikke en 4790K (devil's Canyon) i sammenligner med? Der er jo en ret stor forskel i standard clockfrekvensen på en 4770k og en 4790k 😕

Baseclock: 4770 3,5Ghz 4790 4,0Ghz
TurboBoost: 4770 3,9Ghz 4790 4,4Ghz

Uden at vide det, så vil jeg tro, at der er flest 4790K herude i virkeligheden 🙂 og os med sådan en CPU vil jo også gerne vide om der er noget at hente ved en evt opgradering.


Morphos
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-01-2016 09:42:08
Svar/Indlæg:
53/6
Hvorfor er der ikke medtaget AMD cpu'er i denne test som sammenligning ?.

I den forbindelse vil jeg gerne høre hvilken AMD CPU jeg får mest ud af til en pc der primært er en spille maskine.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Morphos d. 26-01-2016 09:42:27.


Grymok
 
Superbruger
Tilføjet:
26-01-2016 14:47:50
Svar/Indlæg:
656/40
Hvordan er det lige i måler strøm på CPU?.
Er det hele system i måler strømforbrug på, siden 6700k tager 230 watt som standard?.
Hvad jeg kunne se så har andre review sites den til at trække en 110-130watt?.


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
26-01-2016 20:07:32
Svar/Indlæg:
15982/637

Hvorfor er der ikke medtaget AMD cpu'er i denne test som sammenligning ?.

I den forbindelse vil jeg gerne høre hvilken AMD CPU jeg får mest ud af til en pc der primært er en spille maskine.

Morphos skrev d. 26-01-2016 09:42:08

En AMD FX6300 er AMD's bedste CPU mht pris/ydelsesforholdet.

Hvordan er det lige i måler strøm på CPU?.
Er det hele system i måler strømforbrug på, siden 6700k tager 230 watt som standard?.
Hvad jeg kunne se så har andre review sites den til at trække en 110-130watt?.

Grymok skrev d. 26-01-2016 14:47:50

Det er det samlede strømforbrug for PC'en - CPU'en i idle vil ikke selv bruge 105watt 🙂


Morphos
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-01-2016 11:26:09
Svar/Indlæg:
53/6
#5

Hvordan kører en FX6300 sammenlignet med en FX6350 ? For det ser ud som om den er kraftigere og pris forskellen er på ca. 200 kr. så måske kan det betale sig at smide det ekstra - eller hvad ?.


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
27-01-2016 11:54:29
Svar/Indlæg:
15982/637

#5

Hvordan kører en FX6300 sammenlignet med en FX6350 ? For det ser ud som om den er kraftigere og pris forskellen er på ca. 200 kr. så måske kan det betale sig at smide det ekstra - eller hvad ?.

Morphos skrev d. 27-01-2016 11:26:09

fx6300 3.5ghz / 4.1ghz boost
fx6300 3.9ghz / 4.2ghz boost
De har samme oc potentiale. Så hvilken du vælger = same/same.


Hr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-01-2016 13:27:31
Svar/Indlæg:
1363/125
Fin test, lækker cpu, som vil kunne holde i en del år. :D


Morphos
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-01-2016 17:15:56
Svar/Indlæg:
53/6
#7

Ja det kan jeg godt se - jeg siger tak for info selv om det var offtopic. 🙂