Overclocking
Valideringslink: http://valid.x86.fr/j5mywu
Vores 6700K CPU er ikke helt så god til overclocking som vores 6600K CPU. Jeg kunne godt boot op med 4.7GHz men det krævede en del ekstra spænding, hvilket gjorde at CPU'en blev varm, og var ustabil i programmet Handbrake, så vi endte på 4.6GHz, hvilket også burde give et ganske fint ydelseshop.
3Dmark:
Vi ser lidt det samme billede som før, 6700K lægger sig forrest i Fire Strike og Cloud Gate, men i Ice Storm, som er et hastighedsræs, ser vi 6600K forrest.
7 Zip:
Igen ligesom før ser vi 5820K lægge sig i toppen da denne CPU også har flest kerner, efterfulgt ser vi 6700K men kun i komprimering, når der skal pakkes ud er det 4770K der er hurtigst, men den kører også 200 MHz hurtigere.
Aida Extreme:
Her ser vi at overclocket ikke har givet ret meget, og 6700K lægger sig igen lidt under 6600K.
BasemarkCL:
I BasemarkCL fortsætter 6700K med at leverer den bedste samlede ydelse, men resultaterne er lidt blandet i de forskellige kategorier.
Cinebench R15:
Her ser vi 6700K følge rigtig godt med 5820K selvom 5820K har to ekstra kerner.
Handbrake:
Her synes jeg at 5820K og 6700K lægger sig utrolig tæt op ad hinanden, med en lille fordel til 5820K. Vi ser også 4770K totalt smadret af 6700K.
PCmark 8:
Her ser vi 6700K faktisk være bedre end 5820K på trods af de to ekstra kerner i 5820K. 4770K følger også ganske fint med, men 6700K ender med at være hurtigst i alle 4 tests.
Sciencemark:
Sciencemark er rigtig glad for hastighed, men udnytter også alle kerner. Her ser vi dog 6600K lægge sig suverænt forrest på trods af ikke at have HyperThreading, men er den CPU der kører med højest hastighed.
SuperPI 1M:
Eftersom SuperPI kun benytter sig af en enkelt kerne ser vi resultater som forventet, den højere clocket 6600K leverer den højeste ydelse skarpt efterfulgt af 4770K. 6700K placerer sig en smule over 5820K.
wPrime:
Her ser vi igen et forventet resultat. 5820K lægger sig en del foran resten med sine 2 ekstra kerner, og 6700K er en smule foran 4770K.
Strømforbrug:
6700K er noget bedre til at spare på strømmen end 4770K ved et overclock, og det er faktisk kun den højere clocket 6600K der spare mere på strømmen end 6700K.