Test: Razer Blade QHD+ notebook

Bærbare d.  14. januar. 2016, skrevet af Pizzadude 2 Kommentarer.  Vist: 22465 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 22400,00
Produkt udlånt af: Razer
DK distributør: Razer

Test

Jeg har skrevet en stor del af denne test på Blade og testet oplevelsen i diverse spil. Som nævnt under design, er det indbyggede tastatur af høj kvalitet og det er fremragende at skrive på. Overordnet set føles Blade desuden virkelig hurtig og reagerer prompte i enhver henseende - men mindre kunne man heller ikke forvente specifikationerne taget i betragtning. 

Den testede model har en touchskærm med en opløsning på hele 3200x1800 pixels, og er i stand til at levere et rigtig flot billede. Som regel skalerer programmerne selv, således at man ikke ender med et for lille billede, men et par installationsprocesser blev lidt besværliggjort af opløsningen, idet teksten blev meget lille. Det eneste rigtige minus ved skærmen er, at det er a den blanke type, der gør det næsten umuligt at anvende maskinen udendørs på grund af genskin.  
 


 

Jeg har hovedsageligt kun positivt at sige om Blade, men støjniveauet under belastning er desværre et lille minus i det samlede billede. Under lav belastning er Blade stort set lydløs, men under de grafiske tests begynder blæserne at røre på sig, og larmer noget mere end jeg bryder mig om. Jeg vil anbefale, at man under gaming benytter et headset, da den er for høj til at ignorere i stille passager, hvis man benytter de indbyggede højtalere. Højtalere er i øvrigt ganske tilforladelige, men jeg havde dog forventet mig lidt bedre lydkvalitet for en bærbar i denne prisklasse.
 

Benchmark 

  • Programmer:
  • 3DMark 03
  • 3DMark 06
  • 3DMark 11
  • 3DMark 13
  • Cinebench 11,5
  • PC Mark 8 v2
  • Heaven Benchmark
  • SuperPI
  • Unigine Heaven 
  • Battlefield 4
  • Metro Last Light
 
Testmaskinen består af: 
 
Razer Blade
CPU: Core i7-4720HQ 2,6 GHz
Chipsæt: HM87
Grafikkort: NVIDIA GeForce GTX 970M (3GB GDDR5 VRAM)
RAM: 16 GB 1600 Mhz DDR3
SSD: M2 256 GB
Styresystem: Windows 10
 
Til sammenligningen har jeg brugt følgende.
 
ASUS G750JZ
CPU: Core i7-4700HQ 2,4 GHz
Chipsæt: HM87
Grafikkort: NVIDIA Geforce GTX 880 4 GB RAM
RAM: 32 GB 1600 MHz DDR3
SSD: 2 x Sandisk M2 256 GB
Harddisk: Hitachi 1 TB Sata3
Styresystem: Windows 8.1 Pro
 
MSI GT80 SLI Titan
CPU: Core i7-4720HQ 2,6 GHz
Chipsæt: Intel HM87
Grafikkort: 2 x NVIDIA Geforce GTX 980M i SLI
RAM: Hynix 16 GB 1600 Mhz DDR3
SSD: 2 x Kingston 128GB i RAID
Harddisk: HGST 1TB  
Styresystem: Windows 8.1 Pro
 
ASUS NX500
CPU: Core i7-4712HQ 2,3 GHz
Chipsæt: HM87
Grafikkort: NVIDIA® GeForce® GTX850M 2GB GDDR5 VRAM
RAM: 16 GB 1600 MHz DDR3
SSD: Samsung 512 GB
Styresystem: Windows 8.1 Pro

 

CPU - SuperPI

Først ser vi på processorydelsen ved at udregne Pi med 1 million decimaler. Testen siger noget om, hvordan processoren yder, i applikationer, som kun kan udnytte en kerne af gangen.
 


 

Der er ikke megen forskel mellem de tre, men i sidste ende er det som ventet de processorer med højeste clockfrekvens der klarer sig bedre end dem med lavere clockfrekvens. Faktisk har maskinerne fra Razer og MSI samme processor indbygget, så at der er en lille forskel må være usikkerheden der spiller ind.


CPU - Cinebench

Så prøver vi med Cinebench, der kan udnytte flere kerner samtidig, og som med i købet giver os en OpenGL-test, der siger noget om grafikydelsen.
 


Vi har desværre ikke testresultater for MSI-maskinen at sammenligne med i denne test, men de to ASUS maskinen bliver begge som ventet slået i CPU-testen. Overraskende nok klarer begge Asus maskine sig bedre end Blade i OpenGL-testen.
 

PC Mark

PC Mark består af en række tests, der skal simulere ydelsen ved forskellige slags brug af maskinen. Home dækker blandt andet over "let gaming", Creative dækker billedbehandling og lignende mens Work er lettere opgaver og videochat. PC Mark 8 inkluderer også en test af SSD'en.
 


Bortset fra testen af den indbyggede SSD, hvor MSI og Razer er helt lige, vinder MSI-maskinen over hele linjen. Det skyldes ganske givet den noget kraftigere grafikløsning i MSI'en, med hele to indbyggede grafikkort. Selv om Blade ikke slår MSI, er det rigtig fine resultater, der er fuldt på højde med tilsvarende og noget tungere gaming-bærbare.
 

3Dmark

Så fokuserer vi lidt mere på grafikken, ved at teste i tre versioner af 3DMark:
 


Igen ser vi, at MSI er et godt stykke foran, men vi kan også konstatere Blade ligger stort set lige med Asus G7550JZ. Maskinen fra Asus har et grafikkort der er en generation ældre, men til gengæld er det topkortet fra serien og forsynet med 1 GB mere VRAM and kortet i Blade. NX500 har også et grafikkort som er en generation ældre, og det ses tydeligt, at forskellen mellem de to er større i de nyere versioner af testen.
 

Spil

Lad os se hvordan ydelsen er, når vi tester grafikydelsen i tre forskellige spil:
 


 

Blade gør det fint i den første rigtige test af spil-ydelsen, og klarer lige over 60 FPS i gennemsnit i FullHD Opløsning med normale detaljer.
 


 

Vi ser lidt det samme billede som i 3DMark testen, dog er MSI her endnu længere foran de andre på grund af SLI grafikløsningen. Razer Blade gør det bestemt også godt, og er i stand til at levere en fin spiloplevelse i FullHD opløsning og detaljer sat på High. 
 


 

I Metro - Last Light leverer Blade igen rigtig gode resultater, igen ville jeg dog nok holde mig fra de aller højeste detaljer i FullHD. 


Batterilevetid

Batterilevetiden testes ved at køre en film på youtube i loop, og med PCMark 8 hvor de to tests "Home" og "Creative" køres indtil batteriet ikke kan mere. Home tester diverse dagligdags opgaver som browsing, let fotoredigering og let gaming, mens Work mere fokuserer på tekstbehandling og lignende.
 


 

Ud over det dedikerede NVidia grafikkort er der integreret en mindre grafikchip direkte i processoren, som kan bruges ved let belastning som tekstbehandling og film. Det nyder batteriet godt af, og kan faktisk holde lidt over 3,5 timer, når der blot skal afspilles film. Når der kommer lidt mere belastning på lander vi mellem 2,5-3 timer, men det synes jeg faktisk også er ganske fint. Ved fuld belastning bliver det kun til lidt over en time på batteriet, men igen er det nok ikke så tit man kommer ud den slags brug uden at være tilsluttet strøm.

 

kedde2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-01-2016 19:32:47
Svar/Indlæg:
704/19
Mage til overpriced middelmådige computer skal man lede længe efter.. Det jo direkte latterligt hvor dyr den er ift. den hardware den har?
18.000 kr. og så er det kun 970m..

Åh nej nej nej nej nej 🤣 🤣


mfcods
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-01-2016 13:14:22
Svar/Indlæg:
4217/223
Rigtig spændende læsning.

Er mere vant til Lenovos ultrabook, end macbooks, så for mig minder den mere om sådan en.
Mht usb opsætning, så er det er vel bare blevet en std inden for laptops, tænker jeg. Lige som med at der ikke er en lås til og åbne låget. Er det ikke kun ibm/lenovo klassiske maskiner der har det efterhånden?

Det første billede hvor man ser den åben, forfra, der synes jeg mere den minder om en asus i design, pga af de meget store bløde rundinger.

Og hvis prisklassen ligger omkring de 15k kr. Så skal jeg nok ikke ha en lige med det samme. Ikke med mindre jeg vinder den store præmie i lotto alene 🤣