Albatron
I umiddelbar nærhed af et menneskemylder omkring NVIDIAs stand havde vi aftalt et møde med Albatron, som har et par spænende ting på programmet i den kommende tid.
Albatron er ikke de mest kendte i Danmark og går mest for at være et low cost alternativ, men der vil i fremtiden komme fokus på high end boards og til entusiaster og
overclockere. Prisen skulle stadig holdes lav, men det er uden at gå på kompromis og det blev da også nævnt, at Albatron ikke tager de første og billigste komponenter på
markedet, men bruger kvalitetskomponenter.
Et eksempel på Albatrons nye produkter er PX975X bundkort med bl.a. digital clock generator, som skulle kunne generere clock frekvenser meget præcist. Andet der kan nævnes
er 7-fase strømdesign til processoren og masser af features. Bemærk i øvrigt lige de 2 stk. ATX strømstik :i. Hvis man har brug for mere strøm, så smider man da bare 2
PSU'er i :e. Alternativt kunne man tilføje en ekstra PSU, når man får brug for det, frem for at købe en enkelt ny monster PSU.
To andre spændende bundkort var i mini ITX formatet og det uden at der stod VIA nogen steder på dem. Dem af jer der har ejet et VIA mini ITX bundkor ved sikkert, at det
ikke er den vilde ydelse man kan forvente, men Albatron ser ud til at kunne levere. Til AMD er det S754, dvs. Sempron og Turion, mens Intel folkene kan få lov at stoppe en
Core Duo i boarded.
Sidst, men ikke mindst fortsætter Albatron deres række af grafikkort og ligesom ved de andre grafikkort-producenter, var det muligt at finde både Geforce 7900 og Geforce
7600 kort. Modellen på billedet, der mest af alt ligner noget, der lige er kommet ud af værkstedet, skal vi nok ikke regne med at se i handel...