Hal 17 På vores mange, lange og seje gåture på tværs af messeområdet, har vi flere gange passeret igennem Hal 17. Nærlæser man CeBIT's program / udstillergennemgang, vil man opdage flere interessante navne som Gunnebo, Swecoin, kleindienst, desko, itautec og Deutche Bundesbank. Da Jeres udsendte end ikke tilnærmelsesvis besidder et digitalkamera som i billedform kan fange hele essensen af Hal 17, skulle der mange og forgæves forsøg til for at kunne beskrive hvad der virkelig foregår derinde. Her følger et uddrag og en forklaring af de mest brugbare billeder.
Et tysk firma ved navn banqtec som laver reservedele til kontantautomater og printere, har her udstillet deres nyeste model rulletransportør. Et nærmere studie af de udstillede dele, afslørede visse opdateringer ved produkterne som kun det trænede øje ville fange. I stedet for en polypropylen-komposit gummiblanding til gribeflapperne, har firmaet valgt at bruge en mere ren og miljøvenlig antrasitgrå/gunmetal neopren gummi.
Sidetandhjulen er lavet med 38 tænder i stedet for 33 som sidste år, da dette giver lavere friktion, og hele 0,9% mere energibesparelse. Tykkelsen på den rustfri slidplade som er afbilledet øverst i midten af billede 2, er desuden øget med 0,3mm og der er opgraderet til 4 gribearme i stedet for de foregående 2. Dette er feinschmecker teknik i allerhøjeste klasse, og vil uden tvivl bringe banqtec i spidsen på dette område.
Hos Deutche Bundesbank havde de ikke så meget at sige til os. Vi kan som menige skribenter ikke underskrive nogle papirer, i form af NDA eller lignende så vi blev desværre ikke til en tur i deres mødelokale. Vi tog blot et billede for at vise at størrelsen på deres stand var blevet øget med svimlende 2 kvadratmeter siden sidste år. Store sager, her....
I point of bank's stand huserer der øjensynligt 3 nye koncepter som vi afgjort har tænkt os at følge op på. Den første hedder "Point Of Bill" - den anden hedder "FDB Kiosk" - og den tredje har fået kodenavnet "Point Of Check".
Det har i skrivende stund endnu ikke været muligt at finde svar på de, for os skribenter, indlysende spørgsmål som med det samme rejser sig :
1. Hvilket punkt PÅ Bill, er det som er af så stor vigtighed?
2. Hvad skal FDB med en kiosk når de har så mange Super_Brugsen'er?
3. Hvilket punkt PÅ Check er af så stor vigtighed at placeringen i standens sparsomme indretning skal være netop som vist på billedet?
4. Sidst men ikke mindst : Hvem er denne Bill, og hvad vil point of bank med punkter på ham?
I vores søgning på sandheden, hele sandheden, og intet andet end sandheden, må vi senere vende tilbage med svar på ovenstående.
Vores kortvarige besøg på Gertec's stand, afslørede en hidtil uset ekspertise i stregkodeaflæsning.
Du kender situationen : Man er omgivet af 4 skrigende snotunger som mest er interesseret i at spæne hver sin vej i supermarkedet. Alle ekspedienter er optaget af at flytte kurve eller holde pauser, eller sætte varer på de forskellige hylder i så lav en fart at de omkringstående fritids-tai-chi-udøvere river fat i ærmet på dem og råber "SÅ FÅR DU FINGEREN UD!!!11" Netop i dette splitsekund - ca samtidigt med at din mobiltelefon afbryder samtalen med din ægtefælle om hvorvidt i har 171,75 eller 221,75 kroner til rådighed til indkøb af aftensmaden, opdager du at alle evner til at regne/læse/skrive er forsvundet.... men..... på en betonsøjle hænger redningen...! "Gertec TC 504/505 pricechecker" er din ven i nøden - som resulterer i en total forløsning for alle forhåndenværende familiært og/eller økonomisk relaterede problemer.
Med et inciterende "BIP", afslører den at der er tilbud på oksemedisterpølse - og dagen/aftenen er reddet.
HESS Cash Systems - er navnet på en tysk producent af kontantautomater og døgnbokse. Kvalitet og bundle er helt i top, men overclocking evnerne lader meget tilbage at ønske, må vi med stor forskrækkelse konstatere.
Hvem kender ikke den situation at man har fået en eller anden trunte med i kanen, men at hun pludselig stiller sig på bagbenene da man kortvarigt mellem "over" og "lækker", nævner det fraværende lager af velsmagende og/eller rillede/duppede gummidyr - og at hun desuden har et eksquisit valg af skofarve.
Med sin allerbedste ven koncentreret stirrende op i stjernehimlen inde under sine nedslidte jeans, står man med klaprende tænder 4,6 sekunder efter og skal hæve penge, hvorefter Seven-Eleven skal være leverandør af de føromtalte præservativer - og det i en rAseNDe faRt!!!
Lige DER - i DET øjeblik, er hvert et sekunds spildtid af så stor og usammenlignelig vigtighed, at eksimoer vil have svært ved at stave til det med urin i nyfalden sne.
Lige DER
- er automaten så ikke altid lige 0,3 sekund for længe om at spørge hvorvidt man ønsker kvittering?
- tænker automaten så ikke altid lige præcist en brøkdel af et sekund for længe over om den vil spørge om seddelfordelingen?
- er udbetalingstiden så ikke lige præcist så lang, at den samlede tid for tøj på + løbetur + hævning af kontanter + løbetur + indkøb af gummidyr + løbetur gør at hun har forladt lejligheden når man returnerer?
I og med at automater som denne MÅ indeholde en vis del af processorkraft, er det så ikke et område som hidtil har været alt for lidt i søgelyset hos den slags producenter...? DET tror jeg nu nok!
Hos Itautec - et firma bosat i Sao Paolo - Basilien, blev vi mødt med smil og glæde kort efter vores besøg hos HESS. Af folkene bag Itautec, fik vi forklaret at ovenstående problem var blevet en saga blot, og at de ret hurtigt og sikkert ville lægge HESS bag sig, netop baseret på løsningen af dette problem.
Kleindienst er et tysk firma som producerer postsorteringsmaskiner. Den uendelige herlighedsværdi i at kunne sortere post, blev flere gange i samtalen bekræftet af deres repræsentant - en flink mand i brunt jakkesæt.
Vi lader billederne tale for sig selv, og nævner blot at prisen på maskinen er en hemmelighed, men ligger mellem 200 og 1,1 Milliarder Euro - sådan ca.
Tyskland bøvler med samme, mildest talt elendige leveringskvalitet som vi i lille Danmark skal trækkes med, og private firmaer blomstrer op som følge af dette. Udlicitering af den slags er lige rundt om hjørnet, forsikrede manden i det brune jakkesæt os om.
Et svensk firma ved navn SWECOIN, havde højest hemmelige mønttællere udstillet på deres stand, og udover ting vi ikke må nævne, havde de ikke rigtigt noget nyt og revolutionerende på programmet.