Kortet og installationen
Kortet er til PCI og er meget nemt at installere. Det isættes en tom plads og ønsker man at benytte sig af den ekstra I/O bagplade kan den installeres og tilkobles kortet med et enkelt stik.
IR modtageren kobles til en ledig USB-port og stilles et sted, hvor fjernbetjeningen har mulighed for at sende signaler til modtageren.
Hvis det er nødvendigt kan man koble det ekstra IR modtager øje til, hvorefter man kan placere dette ved en ekstern digital TV modtager eller satellitmodtager.
Der er desuden mulighed for at montere endnu et 'øje' til IR modtageren, men det følger altså ikke med ved købet af pakken.
Kortets egenskaber: Kortet har nogle ret gode specifikationer og dem skal I selvfølgelig ikke snydes for. Kortet er som før sagt født med dual TV-tuner og hardware MPEG dekoder. Det betyder at kortet kan klare sig selv uden hjælp fra din processor.
Plug and Play TV tuner support for Windows XP Media Center Edition. Dual TV-tuner med mulighed for 125 kanaler plus composite (S-Video) og audio indgange der kan forbindes til en digital modtager boks eller en satellit receiver.
Indbygget dual hardware MPEG2 encoders. Optag op til to TV kanaler samtidig. Forbrug mellem 1-2GB harddiskplads i timen. Hardware encoderne gør alt arbejdet udenom processoren. Microsoft certificeret Media Center fjernbetjening med understøttelse for alle MCE-funktionerne. Et lille medfølgende IR øje skal bruges, hvis du modtager TV signal gennem en digital modtagerboks eller en satellit receiver. dbx-TV stereo audio decoder for god TV lyd. Dual TV-tuner: Når kortet har dual TV-tuner betyder det at der er to tunerenheder monteret på kortet. Det giver den fordel at man har mulighed for at optage på to kanaler samtidig eller se en kanal, mens man optager på en anden. Med single tuner vil det kun være muligt at se en kanal eller optage en kanal.
Dual TV-tuner er stort set kun en fordel på HTPC'er, hvor man har et system, hvor det vil være en ulempe ikke at kunne se TV fordi tuneren optager.
Mange nye fjernsyn har også dual TV-tuner for at man kan se to kanaler samtidig. Dette kaldes 'Picture in picture'.
Dual hardware MPEG2 encoder: Det sidste udtryk der bruges om kortet er dual hardware MPEG2 encoder. Der er tale om to små chips der styre indholdet af det tuneren modtager, altså billedet. De tager sig af alt arbejdet fra kortet så computerens processor ikke skal arbejde for at levere varen. Det betyder at man har masser af processorkraft til overs for andre opgaver, hvilket klart er en fordel.
En softwarebaseret encoder vil i stedet tære på computerens processor, hvilket gør computeren langsommere til andre opgaver.
Systemkrav: Pentium III processor 1,2GHz eller hurtigere 128MB RAM 10GB fri harddiskplads er rekommanderet Microsoft Windows XP Media Center Edition 2005 eller nyere Ledigt PCI-slot Lydkort Testmaskine: Intel Pentium M 725 1,6 @ 2,4GHz, 600MHz FSB ASUS P4P800 SE bundkort ASUS CT-479 socket converter Point of View GeForce 4 TI-4680, 128MB hukommelse 2x512MB PC3200 Kingston ValueRAM, 2-2-2-5-T1 @ 300MHz Hauppauge WinTV-PVR500 MCE Seagate Barracuda 7200.7, 200GB, 8MB cache Windows XP SP 2, samt alle nyeste opdatering pt. PowerDVD 6 som software MPEG2 dekoder Installationen: Efter at have monteret kortet og modtageren startes PC'en og Windows finder automatisk den nye forskel, i dette tilfælde TV-kortet. Windows har dog ikke selv mulighed for at finde en driver til kortet selv om det er dedikeret til Windows MCE.
I med driver CD'en og straks er installationen slut og kortet skulle være parat til start. IR modtageren kræver ingen installation. Den er fuldt ud funktionsdygtig som den er.