Test: Cooler Master MasterCase Pro 3

Kabinetter d.  10. oktober. 2016, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer.  Vist: 14588 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Lyngze

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 750,00
Produkt udlånt af: Cooler Master
DK distributør: Fourcom

Installation af hardware

 

Maskinen består af :

BUNDKORT: ASUS F1A75 I Mini ITX
CPU: AMD A8 3870
RAM: 2x4 GB AMD 1866 MHz
PSU: Cooler Master G750M

Grafikkort: MSI R9 270 Gaming
SSD: Kingston 64 GB SSDnow V+ serie
Harddisk: Samsung HD501LJ 500 GB
KØLING: Noctua NH L9a

 



 

Installationen af dette M-ITX setup foregik helt uden problemer af nogen art, dog kneb det med at få nogle af PSU'ens ledninger til at nå på grund af stikkenes placering på bundkortet. Det er dog nok også de færreste der vil montere M-ITX i dette kabinet som er dedikeret til M-ATX setups.



 

Ganske nydeligt ser kabinettet ud fra siden og der er fri adgang til at se hardwaren indenfor når solen ikke lige skinner som på billedet.



 

Jeg valgte at føre de fleste ledninger på bagsiden, da det som regel ser bedst ud. Der er kun ca.13-14mm til rådighed for de tykke ledninger fordi kanten lige over PSU'en fylder en del hele vejen hen, men den skal være der af stabilitets hensyn for resten af kabinet. Det viste sig heller ikke at være et problem da ledningerne sagtens kunne være der.



 

Også fra bagsiden ser kabinettet ganske lækkert ud med hardware installeret. Der kan komme masser af gennemtræk med den store 140mm blæser og grafikkort(ene) har et stort meshgitter til også at lukke en del af varmen ud igennem.



 

Så blev der fyret op for systemet og der er afdæmpet hvidt LED lys i Startknappens nederste halvdel og det er ganske behageligt at se på. LED lyset til harddisk/SSD aktivitet er derimod ganske skarpt og ikke særlig lækkert at se på i længere tid af gangen. Den lyser så heldigvis ikke hele tiden på fuld knald men blinker normalt kun i perioder.

 

Konklusionen følger på næste side.