Men et stort skridt for NVIDIA har været at flytte mange af BIOS-indstillingerne ind i Windows, hvilket har givet debut til endnu en version af nTune, der nu rammer version 5.0
nTune 5.0 er fuldstændig redesignet i samarbejde med Microsoft og det har givet programmet et meget mere clean look og Microsoft's typiske gruppeinddeling af undermenuer. NVIDIA fortæller samtidig at nTune 5.0 er startskuddet til et komplet redesign af al deres software, som vil få samme nye udseende.
Der er mulighed for at indstille blandt andet EPP indstillinger og stort set alle RAM-timings med videre kan indstilles fra nTune uden reboots kræves. Der er dertil indbyggede stabilitets-test og ydelses-tests så man straks kan se om indstillingerne reelt giver en ydelsesforbedring.
Som man kender det fra SLI, hvor et spil eller en anden applikation har en profil for optimal ydelse, kan man således via nyeste nTune gemme hardware-profiler til applikationer. Ønsker man således et ekstra boost i sine spil, men standard-indstillinger til kontorbrug er dette nemt og bekvemt at få lavet. Der er via nTune desuden plads til et ubegrænset antal profiler.
nTune 5.0 byder også på indbygget blæserstyring af chipsetblæseren og for ejere af nye GeForce grafikkort er der også mulighed for at styre blæserhastigheden via nTune.
NVIDIA har også opdateret deres NVMonitor, så den nu viser blæserhastigheder, alle bus-hastigheder på bundkortet og alle spændinger på bundkortet. En rigtig positiv ting ved nTune 5.0 er desuden at den understøtter fra nForce 2 baserede bundkort og frem, så dette er altså ikke nForce 590 SLI only, selvom noget af funktionaliteten vil mangle på ældre bundkort.