Test: NVIDIA nForce 5 - del 3

HT Exclusive d.  25. maj. 2006, skrevet af Klavs S 5 Kommentarer.  Vist: 9361 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: NVIDIA
DK distributør: Sd-Data A/S
NVIDIA er også klar med en ren industry's first i form af support for 6 SATA300 porte. Tidligere har man set 4 SATA300 porte (nForce 4), men nu smider NVIDIA to ekstra porte ind i chipsettet og gør det pludselig meget svært at se hvor firmaer som Silicon Image skal afsætte deres SATA-chips henne. Sammen med de to ekstra SATA300 porte sender NVIDIA den ene PATA port på pension og har dermed kun support for to PATA-drev (master og slave via den ene port). Reelt får man altså ikke flere harddiskporte med nForce 590 SLI, men bare det hurtigere interface.



NVIDIA begrunder først og fremmest ændringen med den udvikling man forventer i det kommende år. Man regner med at OEM-markedet vil drive PATA ud af standardkonfigurationerne og ser OEM-markedet som drivkraft for skiftet - præcis som OEM-markedet i høj grad har været med til at skifte fra AGP til PCI Express (endda noget hurtigere end forventet). NVIDIA nævner selv at man ved at optiske drev er hængepartiet, men at man også ved at det kommende års tid vil få producenterne af optiske drev op i fart om man så må sige.



Dér hvor 6 SATA300 porte virkelig vil kunne hente performance er selvfølgelig i RAID og NVIDIA har som noget nyt support for dual RAID 5. RAID 5 er groft sagt RAID 0 med en ekstra disk, der i tilfælde af fejl virker som backup og overtager opgaven fra den defekte disk. RAID 5 er hurtigt blevet meget populært og eneste umiddelbare problem er at det kræver minimum 3 harddiske for at virke. Blandt fordelene er at man i tilfælde af fejl ikke vil opleve nogen form for data-tab og systemet vil blot køre videre, som om intet var hændt. NVIDIA fremviste en demo, hvor man havde 6 diske i ét RAID 5 setup og imens man afspilte en film i HD kvalitet fra RAID-array'et blev stikket til den ene disk hevet ud (hey - hot-plugging understøttes jo også...). Systemet kørte blot videre uden en eneste frame i videoen blev skippet og rykkede den ekstra back-up disk op som næste back-up disk, hvis yderligere en harddisk fejlede. Kort efter satte man den samme harddisk til igen og systemet begyndte automatisk at genopbygge harddiskens data.

RAID er vigtigt for NVIDIA, der selv mener at RAID på hjemme-computeren får sit helt store gennembrud med Windows Vista. Den besværlige installationsprocess under Windows XP holder mange væk mener NVIDIA, der arbejder hårdt på at få RAID til at blive en langt bedre oplevelse under Vista. Således nævner man allerede at til Vista vil være klar med in-box drivere, som fra starten vil kunne sætte et RAID-array op direkte fra Windows Vista's installationsmenu.

Men indtil videre er der kun NVIDIA's egen software at gøre med, men den har også fået en mindre overhaling. En ny smart feature er at man i softwaren kan få gode råd til hvilken RAID-konfiguration man vil have ud fra at svare på nogle enkelte spørgsmål om hvor mange diske man har, hvad man prioriterer højest (hastighed, datasikker, mm) og lignende. Idéen er at hjælpe de mange brugere, som ikke kender RAID eller blot ikke gider lære at kende de forskellige RAID konfigurationer fra hinanden.

Man kan også skifte imellem forskellige RAID-konfigurationer uden datatab og direkte fra Windows - igen en feature, som nok er nødvendig for at RAID får en bredere appeal.

En sidste lækker detalje omkring storage-delen er at NVIDIA i deres chipsetdrivere nu vil tilføje drev-specifikke indstillinger. Således skulle der allerede være support for Western Digital's WD1500/RaptorX harddisk, som lige får lidt ekstra ydelse med den nye software. NVIDIA vil undervejs tilføje flere drev efterhånden, som de får dem teste og ser hvilke indstillinger, der kan give et ydelsesløft. Da denne feature ligger i nForce softwaren vil den således også være bagudkompatibel med ældre nForce chipset.
xt0m
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-05-2006 08:35:01
Svar/Indlæg:
2587/91
"og stort set alle RAM-timings med videre kan indstilles fra nTune uden reboots kræves"

"Dual RAID 5"

"Og man kan skifte direkte mellem RAID-konfigs direkte i Windows"

Niceeeey :D :f



Evers
 
Superbruger
Tilføjet:
25-05-2006 12:38:45
Svar/Indlæg:
226/21
Virkelig lækker artikel! 8)
Bliver spændende at se, hvor god lyd-delen er i tests i forhold til f.eks. Creatives kort.



Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
25-05-2006 14:10:10
Svar/Indlæg:
14079/622
Virkelig velskrevede artikler, Klavs S :)

nTune er spændende.. har bare aldrig været glad for deres tidligere versioner. Men måske virker det ordentligt nu ;)



Coctail
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-05-2006 00:53:38
Svar/Indlæg:
2353/24
Dejligt med nogle velskrevne og dybdegående artikler :)

I del 2 skriver du noget om en "JEDEC godkendelse", hvad er det?

OT:
Var din tur til californien iøverigt god?



Klavs
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-05-2006 10:14:09
Svar/Indlæg:
437/341
Takker for roserner. :)

Havde en super tur til Californien - NVIDIA sørger helt bestemt godt for pressen. :)

JEDEC står for "Joint Electron Device Engineering Council" og er en slags standardiseringsråd, som arbejder under "Electronic Industries Alliance", der er en handels- og brancheorganisation for elektronikbranchen.

Idéen med JEDEC er at de har som rolle at skære igennem når der er krig om standarder - indtil videre har JEDEC gjort det indenfor standarder for RAM og jeg mener også at de har noget at gøre med chip-packaging, men det er jeg ikke 100% sikker på. Mere konkret handler det bare om at man fastsætter hvad standarden er for at f.eks DDR400 RAM kan blive certificeret, således at alle producenter opfylder nogle minimumskrav og dermed sikrer forbrugeren at DDR400 RAM også kan køre DDR400.

Det som NVIDIA og Corsair mener er bare at JEDEC måske burde være lidt mere progressive og sætte standarder for RAM-timings, RAM-spænding og så videre. Det er måske lige at indskrænke producenternes muligheder en tand for meget, men både NVIDIA og Corsair har jo en fin pointe fordi navnet "DDR400" og standarden intet siger om hvilke timings der skal bruges som minimum. Ikke et enormt stort problem med DDR, men med DDR2 RAM bliver der på AMD-siden ret stor forskel på hvilke timings man kører med ved f.eks DDR2-800 og her kan jeg sagtens se at en minimumsstandard for hvor dårlige timings der køres, bør være inde i overvejelserne for at beskytte forbrugerne.

(det blev et langt svar... ;) )